Brug for at forældre dropper uddannelsessnobberiet

Danmark har akut brug for flere faglærte. Et behov, der kun vil blive større de kommende år. Alligevel er det kun de færreste forældre, der foretrækker, at deres børn vælger en erhvervsuddannelse.
Ifølge en ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov svarer kun 19 procent af de 931 forældre, der har deltaget i undersøgelsen, at de foretrækker, at deres barn søger ind på en erhvervsuddannelse. Til sammenligning peger hele 44 procent på gymnasiet som det foretrukne valg på deres børns vegne.
”Det er beklageligt, at så få forældre tilsyneladende har fået øjnene op for de mange muligheder, en erhvervsuddannelse åbner for deres børn. Det er udtryk for en forældet tankegang om gymnasiet som den eneste vej til et ”godt” liv. En tankegang, det har vist sig at være mere end almindeligt svært at ændre på,” konstaterer Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
”Samtidig ved vi, at forældrene har stor betydning for de unges uddannelsesvalg. Og derfor er der tydeligvis brug for at både fædre og mødre i højere grad bakker op om erhvervsuddannelserne som et ligeværdigt og godt uddannelsesvalg,” siger hun.
Stadig lang vej igen
TEKNIQ Arbejdsgiverne gennemfører løbende kampagner for at promovere uddannelserne indenfor installations- og industriområdet. Det har haft effekt på elektriker- og vvs-energiuddannelsen, hvor man har set både stigende optag og lærlingetal.
”Det er dog kun lykkedes, fordi vi har et meget højt udviklingstempo på uddannelserne og hæver kompetenceniveauet i takt med den teknologiske udvikling – og ikke mindst den grønne omstilling – så man matcher virksomhedernes behov,” siger Tina Voldby.
Til gengæld er det endnu ikke lykkedes at vende udviklingen på metaluddannelserne.
”Vi står faktisk i en situation, hvor virksomhederne melder om mangel på lærlinge. Så når det gælder metalindustrien, har vi stadig et stort arbejde foran os, hvis vi vil sikre den nødvendige strøm af nye faglærte. En udfordring, vi deler med rigtig mange andre brancher,” understreger hun og uddyber:
”Befolkningsundersøgelsen viser også, at erhvervsskoler, organisationer og politikere har brug for at udvide indsatsen, og i højere grad at inddrage forældrene i vejledningsarbejdet, hvis vi for alvor vil sætte erhvervsuddannelserne på det mentale landkort hos den næste generation af potentielle faglærte – og ikke mindst deres forældre.”
Brug for oplysningsindsats i folkeskolen
Tina Voldby hæfter sig dog også ved, at 35 procent af deltagerne i undersøgelsen ikke mener, det har nogen betydning, hvilken ungdomsuddannelse deres børn vælger.
”På sin vis er det jo positivt, at de unge dermed får mulighed for at træffe deres egne valg uden påvirkning hjemmefra. Problemet er bare at den information, de får ude i folkeskolerne, alt for ofte er mangelfuld og i for høj grad fokuserer på de gymnasiale uddannelser.”
”Derfor er det også vigtigt at vi styrker arbejdet i folkeskolen med at introducere de unge til erhvervsuddannelserne – bl.a. ved hjælp af mere praksisfaglig undervisning og obligatorisk erhvervspraktik. På den måde får eleverne et bedre indblik i de mange spændende muligheder, erhvervsskolerne har at byde på og kan træffe deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag,” fastslår hun.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 20 12 82 83
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Ny aftale er et nybrud for fremtidens faglærte6.5.2025 20:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Den nye politiske aftale om erhvervsuddannelserne er et hårdt tiltrængt kvalitetsløft, der vil komme både lærlinge og virksomheder til gavn, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Varmepumpesalget fordoblet på et år – men langt fra rekordniveau28.4.2025 11:14:09 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er kommet ud af skyggerne fra energikrisen og for alvor begyndt at skrotte deres gamle olie- og gasfyr til fordel for varmepumper igen. Det er godt for den bæredygtige opvarmning, men der skal meget mere til for at komme i mål med den grønne omstilling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lav efterspørgsel i metalindustrien24.4.2025 09:35:11 CEST | Pressemeddelelse
Særligt metalindustrien er ramt af en tendens med færre ordrer og mindre mangel på medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en træls udvikling for både virksomheder og samfund, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Grønt gearskifte i erhvervslivet: Flere vælger elvarebiler16.4.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elvarebiler i Danmark er steget markant det seneste år – erhvervsorganisationen TEKNIQ roser det grønne valg, men advarer mod stopklodser.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med jobcenterregimet9.4.2025 12:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Den nye aftale på beskæftigelsesområdet er et vigtigt skridt mod et system, der sætter mennesker før proces. Ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ er tiden inde til at rydde op og give både borgere og virksomheder en mere enkel og meningsfuld indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum