Mere sund fornuft og færre regler skal skabe flere fritidsjob til unge
Reglerne for fritidsjob til unge får nu et tiltrængt eftersyn til glæde for både unge og virksomheder. Det glæder erhvervsorganisationen TEKNIQ, der ser aftalen som et afgørende skridt mod at få flere unge i fritidsjob

Regeringen har netop præsenteret en ny trepartsforståelse om reglerne for unges arbejde, som betyder, at det bliver nemmere og mindre bureaukratisk for virksomhederne at tilbyde unge et fritidsjob, hvor de kan lære og gøre nytte.
Hos erhvervsorganisationen TEKNIQ kalder man det en sejr, både for unge der gerne vil have et fritidsjob og for de virksomheder, der gerne vil tage ansvar - uden at blive spændt for et regelsæt, der har virket mere forvirrende end beskyttende.
- Vi har længe peget på, at reglerne for unges fritidsjob var for indviklede og unødigt restriktive. Det har fået mange virksomheder til at droppe at tage unge ind i fritidsjob, fordi man ganske simpelt ikke kunne give dem et ordentligt job med spændende opgaver. Med de her ændringer, viser regeringen, at man har tillid til virksomhederne, og det er et kæmpe fremskridt, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
Flere unge får foden indenfor
TEKNIQ håber, at de nye regler vil give flere unge lyst – og mulighed – for at tage et fritidsjob i det tekniske erhvervsliv. Og det er vigtigt, for en medlemsundersøgelse fra TEKNIQ viser, at 48 procent af virksomhederne oplever, at unge, som har haft et fritidsjob hos dem, vender tilbage for at gå i lære.
- Vi ved, at et fritidsjob ofte er det første skridt ind på arbejdsmarkedet og også gerne mod et liv som faglært. Vi har brug for flere faglærte. Derfor er det så vigtigt, at reglerne nu bliver mere fleksible og forståelige. Det her er en rigtig god nyhed for både de unge og for virksomhederne, siger Maria Schougaard Berntsen.
I stedet for lange lister over maskiner, anlæg og arbejdsprocesser, som unge i dag ikke må arbejde med eller i nærheden i af, skal virksomhederne fremover lave en risikovurdering for de unges fritidsjob. Så man med sund fornuft kan vurdere, hvordan den enkelte unge kan arbejde sikkert i virksomheden.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder

Links
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Russisk gasstop er kæmpe sejr for EU3.12.2025 10:28:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s beslutning om at udfase russisk gas fra 2027 styrker Europas sikkerhed og kalder på markant tempo i elektrificeringen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Danskerne parkerer boligforbedringer - selvom økonomien er stærk1.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes planer om større forbedringer i hjemmet ligger lavt trods solid dansk økonomi. Det bremser både klimaindsatsen og aktiviteten hos lokale virksomheder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tillykke til vinderne af Fagtalent 202528.11.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Otte vindere af Fagtalent 2025 er fundet. Målet er at sætte fokus på de mange unge talenter og rollemodeller, der findes blandt faglærte, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nyt havvind-udbud sender klart signal20.11.2025 14:53:27 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udbud af tre havvindmølleparker giver den klarhed, som branchen har efterlyst, og styrker Danmarks energimæssige uafhængighed, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lettere regler - men kommunerne investerer stadig ikke i solceller17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen fjernede stopklodsen, men kun hver fjerde kommune har sat penge af til solceller på plejehjem, haller og institutioner – og det ærgrer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum