TEKNIQ

TEKNIQ: Ny vej styrker Danmarks grønne konkurrencekraft

Del

Regeringens beslutning om at udvide vejnettet til Esbjerg Havn er et afgørende løft for den danske vindindustri og for Danmarks position i et trængt marked, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Den nye opgradering af vejen til Esbjerg Havn, som regeringen netop har præsenteret, rækker langt ud over det lokale behov. Det er symbolet på en styrkelse af hele Danmarks konkurrenceevne i forhold til vindindustrien, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der længe har efterlyst en opgradering af netop den vejstrækning.  

– Det er en investering i Danmarks fremtidige eksport og grønne arbejdspladser. Når vi ved, at vindindustrien alene beskæftiger over 36.000 danskere og eksporterer for ca. 40 mia. kr. årligt, er det afgørende, at fundamentet under industrien også er i orden, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv. 

Europas grønne kraftværk 

– Esbjerg Havn er Europas port til havvind. De komponenter, der skibes ud herfra, kan forsyne millioner af husstande med grøn strøm, som den såkaldte “Esbjerg-erklæring” fra 2022, der skal gøre Nordsøen til Europas grønne kraftværk, lægger op til. Derfor betyder det noget, at vejen dertil nu bliver forbedret, siger Troels Blicher Danielsen. 

Mere sikkerhed lokalt 

– Beslutningen giver også ro lokalt. De tunge transporter, som i dag snor sig gennem boligområder, vil fremover få en mere direkte rute. Det skaber tryghed og tager hensyn til hverdagen for beboerne omkring Esbjerg. Når man kan kombinere grøn udvikling med lokale løsninger, så er det god planlægning og sund fornuft, siger Troels Blicher Danielsen. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Download
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Download

Om TEKNIQ

Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye