Brug drikkevandet fornuftigt under tørken
DANVAs medlemmer appellerer til omtanke ved brugen af vand. På grund af den historiske tørke opfordres kunderne til ikke at bruge vand til badebassiner og havevanding. Der er drikkevand nok til alle, når blot man viser omtanke og efterlever eventuelle restriktioner fra vandværkerne.
![](/data/images/public/5704931/13694053/ce33187e-c09f-4405-946e-2fc61d70509a-w_720.jpg)
DMI meddeler, at Danmark er ramt af tørke. Den betyder, at vandværkernes pumper arbejder på højtryk for at følge med det merforbrug af vand, som kunderne efterspørger. Men der er grænser for, hvor meget vandværkerne kan pumpe op, hvorfor danskerne skal bruge vand med omtanke.
”Der er vand nok til alle, hvis man efterlever de restriktioner, som vandværkerne melder ud. Der er ingen grund til at vande græsset. Selvom det er vissent, så bliver det grønt igen, når vi en gang får regn. Og der er heller ingen grund til at fylde havebassinet op med vand. For der skal være vand nok til dem, der har brug for det til f.eks. deres dyrehold,” siger fagleder for drikkevand i DANVA, Dorte Skræm.
Nogle vandværker har udstedt restriktion, hvor de appellerer til at holde igen med vandingen.
”Reelt set er der masser af vand i jorden. Men der er grænser for, hvor meget vandværker kan og må indvinde. Det skyldes både, at deres pumper og anlæg er begrænset af en vis kapacitet, der passer til mængden af kunder, samtidig med at der skal tages hensyn til grundvandsressourcen. Hvis vandværker pumper for meget vand op, kan vandstanden i søer og vandløb falde og dermed skade det økologiske system,” forklarer Dorte Skræm.
Nogle af de helt store havebassiner kan indeholde så store mængder vand, at det svarer til halvdelen af det gennemsnitlige årlige vandforbrug for en enkelt dansker. Skal blomsterne vandes, anbefaler DANVA, at man bruger en vandkande, og at vandingen ikke foregår om dagen, når fordampningen er størst.
Vandkunder kan gå ind på deres lokale vandværks hjemmeside og se, om der er indført restriktioner på vandet.
Fakta:
- Lad være med at vande din græsplæne! Den kan sagtens klare sig uden
- Saml (hvis muligt) regnvand fra taget i en regnvandstønde – så kan du bruge det til at vande med, i stedet for at bruge drikkevand til blomsterne. Læg et låg på regnvandstønden, så vandet ikke fordamper.
- Brug en vandkande når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker – vandslangen er en vandsluger, som bruger 12 liter vand pr. minut
- Lad være med at vande om dagen, hvor det meste vand fordamper, før det når planterødderne.
- Store soppebassiner og pools bruger rigtig meget vand. Vandballoner, vandpistoler og et badekar til de mindste er gode erstatninger. Eller tag til sø, strand og friluftsbad med hele familien.
(Klide: HOFOR)
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkDANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber. DANVA:
Forener alle vandkredsløbets aktører i samarbejde om bæredygtige løsninger.
Forstærker alle, der sikrer forbrugernes tillid til vand, effektiv drift og en høj forsyningssikkerhed.
Fortæller alle om værdien og effekten af danske vandløsninger, der skaber liv og sundhed.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Beskyttelse af drikkevand i CO2-aftale på landbruget25.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne trepart er blevet enig om, at landbrugets CO₂-afgift skal omfatte blandt andet skovrejsning og drikkevandsbeskyttelse. Der skal tages stilling til nye tiltag for drikkevandet senest 2027.
Folkelige organisationer og vandbranchen - det haster med Grundvandsparker!7.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, DANVA og Danske Vandværker er gået sammen om fælles udmelding: Opret Grundvandsparker i ca. 200.000 ha sårbare områder med behov for drikkevandsbeskyttelse og skab mere plads til natur, friluftsliv og økologisk jordbrug.
Ellen Trane Nørby skal stå i spidsen for vandsektoren30.5.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, har fået ny formand. En enstemmig generalforsamling i DANVA valgte torsdag 30. maj tidligere minister, folketingsmedlem og nuværende bestyrelsesformand for forsyningsselskabet SONFOR, Ellen Trane Nørby til at stå i spidsen for foreningen, der varetager interesserne for landets vand- og spildevandsselskaber.
CO2-afgift på landbrug i pagt med vand, sol, vind og skov2.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er et lille land med mange ønsker til udnyttelse af arealerne. En CO2-afgift på landbruget skal omfavne hensyn til drikkevand, skov, fødevarer, vandmiljø og vedvarende energi. Det mener DANVA, der i dag afholder konference om grundvandsbeskyttelse rammet ind Danmarks klimamål og den grønne trepart.
Politisk aftale sender milliarder til vandområdet15.4.2024 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA er glad for, at vand tilgodeses med flere midler. Pengene kan gøre en forskel for drikkevand og klimatilpasning, hvis man vælger at målrette alle indsatserne i aftalen mod udfordringerne inden for vandområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum