Briller for millioner uddeles til socialt udsatte over hele landet
8.1.2020 08:00:00 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

For 4. år i træk deler optikerkæden Smarteyes briller ud til socialt udsatte fra Kirkens Korshærs varmestuer. Hidtil er uddelingerne forgået i 10 byer over hele landet. Nu er turen kommet til Københavns socialt udsatte, hvor kæden netop har åbnet to butikker.
Velgørenhed som fundament giver arbejdsglæde
I uge 3 bliver der langet endnu flere gratis briller over disken hos optikerkæden Smarteyes i den nyåbnede butik på Amager. Det sker med store smil og glæde, og det er der en særlig grund til.
”Vi ved, at ingen kan hjælpe alle, men tror samtidig på, at alle kan hjælpe nogen. Som virksomhed har vi valgt, at vi gerne vil gøre noget for nogle af Danmarks mest udsatte. Brilleuddelingerne bringer en følelse af stolthed, glæde og medborgerskab med sig. Det har stor værdi, at vores medarbejdere kan hjælpe et udsat menneske så direkte, konkret og nært, som når en borger fra Kirkens Korshær træder ind i butikken for at få undersøgt sine øjne, lyder det fra administrerende direktør for Smarteyes, Mads Poulsen.
Brilleuddelingerne er en handling, der giver værdi for både giver og modtager. Hos Kirkens Korshær ser man med taknemmelige øjne på den flotte donation.
Stor værdi i omsorg og ligeværdig behandling
Donationen af briller har nemlig en værdi, der rækker langt ud over det materielle.
”Det at modtage et par nye briller, åbner bogstaveligt talt for at kunne se noget andet og mere, og selv blive set på en ny måde. Det at have passende briller er noget, mange tager for givet, så det køber man bare, men som man som hjemløs og udsat ikke har økonomi til. Dertil er det at blive behandlet som et helt almindeligt menneske i processen også en gave. Én af vores brugere har ved en tidligere lejlighed udtalt, at det gav ham mere liv at få nye briller. Og det siger alt om værdien af Smarteyes donation. Den giver mere liv til vores brugere, og derfor har den en særlig og ekstra værdi ”, siger Helle Christiansen, Chef for Kirkens Korshær.
Når brilleuddelingerne i København er løbet af stablen, vil der samlet være uddelt briller for mere end 3 mio. kr. siden 2016. Visitering til brilleuddelingerne er nødvendig og foregår via Kirkens Korshær.
Om Smarteyes
Smarteyes er Sveriges andenstørste optikerkæde grundlagt i 2007 med en vision om at gøre det smartere, sjovere og mere enkelt at købe designerbriller. I Danmark åbnede den første butik i 2013, og siden er der kommet 12 butikker til i hele landet. I Smarteyes får du frit valg mellem alle stel og kollektioner samt faste priser på enkeltstyrke- og flerstyrkebriller uanset din styrke. Når du besøger butikken, står autoriserede optikere klar til at foretage synsprøve og guide dig i dit brillevalg.
Hjemløshed i Danmark
Der findes mere end 6600 hjemløse i Danmark. 75 % er mænd og 25 procent er kvinder. Ca. 50 % er psykisk syge. Ca. 10 % af de hjemløse er gadesovere.
Nøgleord
Kontakter
Smarteyes
Administrerende direktør i Smarteyes Mads Poulsen telefon +45 4010 9898 / Mads.poulsen@smarteyes.dk
Kirkens Korshær
Kampagneleder erhverv Maja Einfeldt telefon +45 6138 8061 / m.molberg@kirkenskorshaer.dk/
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Kirkens Korshær
Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Opråb fra syv udsatteorganisationer: Husk de mest udsatte i valgkampen og regeringsgrundlaget20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række udsatteorganisationer kritiserer det manglende fokus på socialt udsatte i valgkampen og opfordrer en kommende regering til at gennemføre værdighedsreformen og indføre en boliggaranti til hjemløse.
48.600 børn i fattigdom skal ikke overses i valgkampen: Mødrehjælpen, Red Barnet, Kirkens Korshær og flere andre organisationer i fælles aktion foran Christiansborg18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af små, brugte børnesko vil i dag fylde Christiansborg Slotsplads, når Mødrehjælpen, Red Barnet og Kirkens Korshær med flere sætter landets folketingspolitikere og kandidater til valget i stævne for at få svar på ét spørgsmål: Hvad vil I gøre for at afskaffe børnefattigdom i Danmark? Indtil videre har valgkampen handlet mere om skat på friværdi og formuer i million- og milliardklassen, end på de fattigste børnefamilier herhjemme. Derfor tropper organisationerne op på Christiansborg Slotsplads for at få fokus på de 48.600 børn, der i dag lever i relativ fattigdom i Danmark. Børn, hvis stemmer alt for sjældent bliver hørt i den politiske debat, og som alt for ofte lider store afsavn. ”De mange tusinde sko på slotspladsen symboliserer de børn i fattigdom, som alt for ofte bliver overset i den politiske debat. Det er derfor, at vi organisationer er gået sammen i et fælles opråb til alle folketingskandidater – og i særdeleshed til dem, der måtte blive betroet regeringsmagten efter
Valget skal handle om de udsatte: Kirkens Korshær foreslår en boliggaranti til hjemløse11.3.2026 19:41:19 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget skal handle om de mest udsatte i vores samfund. Alle er enige om, at hjemløshed skal være fortid i Danmark, men der er ikke gjort nok. Derfor foreslår Kirkens Korshær nu at give hjemløse ret til et hjem.
Værdighedsreform er et stort fremskridt for mennesker i svær udsathed29.1.2026 08:49:43 CET | Pressemeddelelse
Reformen giver nye muligheder for at hjælpe en målgruppe, som Kirkens Korshær møder hver dag. Nu handler det om at få samarbejder og løsninger til at fungere i praksis til gavn for de mest udsatte.
Kirkens Korshær og Ole Kirk’s Fond løfter udsatte småbørnsfamilier markant: Ny analyse viser styrket trivsel28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny evaluering dokumenterer markante forbedringer i udsatte småbørnsforældres trivsel og viser potentialet i tværsektorielt samarbejde mellem civilsamfund, fond og kommuner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


