Brevkasse: Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring
16.8.2023 15:00:00 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen en lang række danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser vi får, samler vi hver måned en brevkasse, som landets redaktioner frit kan benytte ved angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen. Landets redaktioner er også velkomne til at anvende pressebilledet ved angivelse af fotograf.
Ønsker du at modtage den månedlige brevkasse direkte i din mailindbakke, kan du skrive en mail med besked herom til Anne Garde Slothuus, ags@fogp.dk.
Fakta om Forsikringsoplysningen:
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på mail fo@fogp.dk, telefon 41 91 91 91 tirsdag til torsdag kl. 9.00-11.30 og 12.30-15.00 eller på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Brevkasse for august:
Spørgsmål - Vores datter er lige startet i 0. klasse. Hvordan er det nu med forsikringen, hvis hun kommer til skade, mens hun er i skole eller SFO?
Hej
Vores datter er lige startet i 0. klasse, og nu bliver vi i tvivl, om skolen har en ulykkesforsikring som dækker hende, hvis hun kommer til skade i skole- eller SFO-tiden?
Og hvordan er det nu, hvis de får udleveret iPads til brug i undervisningen? Er det os, der skal sørge for at forsikre den?
Hilsen
Forældrene
Svar:
Hej Forældre
Skolen har ikke en ulykkesforsikring, som dækker jeres datter, mens hun er i skole eller SFO. Der vil derfor heller ikke være mulighed for at få erstatning fra skolen i tilfælde af en ulykke, medmindre ulykken sker på grund af fejl eller forsømmelser fra skolens side. I skal derfor selv sørge for, at jeres datter er dækket af en ulykkesforsikring.
Hvis skolen udleverer iPads til eleverne, fordi de skal bruges i undervisningen, kan skolen ikke pålægge hverken elever eller forældre udgiften, hvis iPad’en går i stykker ved et hændeligt uheld. Det er skolen, der skal sørge for det.
I kan læse mere om det her, og I kan finde vores pjece ”Skolen og forsikringer” her
I pjecen kan I læse mere om børns ansvar, om ansvar for it-udstyr udleveret af skolen og om uheld i skoletiden.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål: Jeg starter på studie og flytter hjemmefra om lidt. Hvilke forsikringer har jeg brug for?
Hej Brevkasse
Jeg starter studie lige om lidt, og samtidig flytter jeg på kollegie. Skal jeg købe min egen indboforsikring, eller vil jeg stadig være dækket af mine forældres?
Og hvordan er man dækket, hvis der bliver stjålet noget fra flyttebilen, mens vi går frem og tilbage til kollegieværelset, eller hvis man får stjålet en gryde fra fælleskøkkenet?
Hilsen
Den studerende
Svar:
Hej Studerende
Du skriver ikke hvor gammel du er, og alder kan have indflydelse på, om du er dækket af dine forældres indboforsikring eller ej. Nogle forsikringsselskaber dækker udeboende børn, til de er 18 år, og nogle selskaber dækker til barnet er 21 år. Det er derfor en god idé at få dine forældre til at tjekke, hvordan reglerne er i deres forsikringsselskab.
Tyveri fra flyttebilen vil være simpelt tyveri. Det betyder, at der vil være begrænsning i dækningen for fx smykker og dyre designermøbler mv. Man kan også risikere, at forsikringsselskabet vurderer, at det er groft uagtsomt at efterlade en dyr designerstol i en åben bil uden opsyn og derfor vil afvise at betale erstatning.
Tyveri fra fælleskøkkenet er også simpelt tyveri. En gryde eller en stegepande vil som udgangspunkt være dækket af indboforsikringen, men ofte har man en selvrisiko, som vil være højere end værdien af gryden.
Udover indboforsikring er det også en rigtig god idé at tegne en ulykkesforsikring og en rejseforsikring, hvis man skal ud at rejse.
Du kan evt. bruge ForsikringsGuiden til sammenligning af forsikringer og priser.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Spørgsmål - Vores bil er blevet ødelagt af haglvejr. Hvorfor kan vi ikke få en lånebil, mens vi venter på, at den kommer hjem til Danmark?
Kære Brevkasse
Vi var så uheldige, at vores bil blev skadet under haglvejret i Italien i sommerferien.
Den er umiddelbart ikke totalskadet, og vi venter derfor på, at den bliver fragtet hjem til Danmark. Vi har fuld forståelse for situationen, og at rigtig mange biler skal transporteres hjem, men vi har netop fundet ud af, at vi ikke kan få en lånebil, mens vi venter på, at vores egen kommer hjem. Vores forsikring siger, at de først kan hjælpe, når bilen er i Danmark, og kun hvis vi vælger et værksted, selskabet arbejder sammen med?
Kan det virkelig være rigtigt? Jeg troede faktisk, at det var en del af kaskoforsikringen?
Hilsen
Bilejeren
Svar:
Kære Bilejer
Det er desværre ikke en del af kaskoforsikringen. Den dækker heller ikke lånebil, hvis din bil bliver skadet i Danmark.
Lånebil kræver som udgangspunkt en tillægsforsikring, eller at forsikringsselskabet har et samarbejde med værksteder, som stiller lånebil til rådighed, mens bilen repareres. Dækningen er forskellig fra selskab til selskab, og du er nødt til at tjekke med dit forsikringsselskab, om de tilbyder tillægsforsikring og i så fald, hvad den dækker.
De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Esbjerg hårdest ramt af sommerskybrud4.2.2026 12:23:38 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Esbjerg blev hårdt ramt af skybrud i 2025, og Esbjerg er den kommune med flest anmeldte forsikringsskader på grund af skybrud i tredje kvartal 2025. Skybrud og heftig nedbør bør være en topprioritet politisk, når det handler om klimatilpasning, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
F&P: Ny national cyberstrategi styrker Danmarks samfundsrobusthed28.1.2026 16:51:07 CET | Pressemeddelelse
Strategien indeholder nødvendige nye operative indsatser, men mangler at adressere udfordringen med kritiske afhængigheder i den digitale infrastruktur.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring28.1.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke regler Italien har om skiferie? Hvornår man har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe? Og om frostsprængning er en dækningsberettiget skadeårsag?
Energi-aftale mellem Danmark og Tyskland er banebrydende for dansk havvind26.1.2026 18:17:01 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland indgår en bilateral aftale, hvor den tyske stat stiller økonomisk sikkerhed for vindmøller opstillet i dansk farvand ud for Bornholm. Det er et nybrud inden for aftaler på tværs af landegrænser om grønne energianlæg og giver nye perspektiver for den grønne omstilling i en tid med mange udfordringer, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Kvinders pensionsformue halter fortsat efter mænds26.1.2026 09:26:28 CET | Pressemeddelelse
Kvinder har i gennemsnit 27 pct. mindre pensionsformue end mænd lige før folkepensionsalderen. En ny analyse fra bracheforeningen Forsikring & Pension viser, at selvom forskellen er blevet mindre de senere år - særligt blandt yngre - vil kvinders pensionsformue fortsat være mindre end mænds i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


