F&P: Ny national cyberstrategi styrker Danmarks samfundsrobusthed
28.1.2026 16:51:07 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Strategien indeholder nødvendige nye operative indsatser, men mangler at adressere udfordringen med kritiske afhængigheder i den digitale infrastruktur.
Den har været længe undervejs, og været længe ventet. Nu får Danmark endelig en national strategi for cyber- og informationssikkerhed igen, og den retter fokus mod hele samfundets ansvar for et højt cybersikkerhedsniveau.
- Det kræver en strategisk og helhedsorienteret indsats at styrke Danmarks cybersikkerhed i en tid med meget høje trusler. Derfor er vi glade for, at der nu lægges en fælles linje for det videre arbejde. Cybersikkerhed er et fælles ansvar, og her rammer strategien rigtigt, siger underdirektør for digitaliseringspolitik hos F&P, Sigrid Floor Toft.
F&P hæfter sig særlig ved regeringens operative satsninger; et nordisk-baltisk cybersamarbejde, et nyt operationscenter og monitoreringsnetværk.
- Det er afgørende, at vores fælles samfundsrobusthed styrkes. Den private sektor skal inviteres med ind i samarbejdet, fordi virksomhederne står i frontlinjen. Den situationsbevidsthed der opbygges blandt de centrale myndigheder, skal derfor komme alle til gode, fortæller Sigrid Floor Toft.
Det er også positivt at der skal udbygges kompetencerne gennem det civile cyberprogram og en styrket cyberværnepligt.
- Vi har i F&P efterspurgt klare rammer, der gør det muligt at integrere cyberværnepligtige i erhvervslivet, når de ikke fortsætter i forsvaret. Det leverer strategien på, og det er godt og vigtigt. Cyberspecialisterne spiller en nøglerolle i at løfte sikkerheden bredt i samfundet, siger Sigrid Floor Toft.
Til gengæld savner strategien at adressere samfundets afhængighed af de store tech-leverandører og de geopolitiske risici, der følger med.
I dag drives store dele af samfundets digitale infrastruktur af globale cloud-aktører, som jo reelt er kritiske forsyningsvirksomheder, men man har primært valgt at regulere kundernes anvendelse af dem. F&P har derfor foreslået at reguleringen af de store cloud-leverandører styrkes, så ansvaret for sikkerheden i den digitale infrastruktur i højere grad placeres hos leverandørerne, frem for kunderne.
- I F&P mener vi, at hvis vi skal lykkes med at skabe det nødvendige modsvar til de store tech-selskabers faste greb om vores digitale infrastruktur i Europa og sikre den digitale forsyningssikkerhed, så kræver det at vores regering kommer på banen, og hæver problemstillingen op på EU-niveau, siger Sigrid Floor Toft og fortsætter.
- Vi havde gerne set, at man fra regeringens og aftalepartiernes side også havde adresseret den dagsorden med denne strategi.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring28.1.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke regler Italien har om skiferie? Hvornår man har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe? Og om frostsprængning er en dækningsberettiget skadeårsag?
Energi-aftale mellem Danmark og Tyskland er banebrydende for dansk havvind26.1.2026 18:17:01 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland indgår en bilateral aftale, hvor den tyske stat stiller økonomisk sikkerhed for vindmøller opstillet i dansk farvand ud for Bornholm. Det er et nybrud inden for aftaler på tværs af landegrænser om grønne energianlæg og giver nye perspektiver for den grønne omstilling i en tid med mange udfordringer, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Kvinders pensionsformue halter fortsat efter mænds26.1.2026 09:26:28 CET | Pressemeddelelse
Kvinder har i gennemsnit 27 pct. mindre pensionsformue end mænd lige før folkepensionsalderen. En ny analyse fra bracheforeningen Forsikring & Pension viser, at selvom forskellen er blevet mindre de senere år - særligt blandt yngre - vil kvinders pensionsformue fortsat være mindre end mænds i fremtiden.
Skiferie i Italien? Læs de nye regler, før du kører ud på pisterne22.1.2026 10:04:09 CET | Pressemeddelelse
Italien har indført nye regler på pisterne: Husk hjelm, når du løber på ski. Ellers vanker der bøde. I det hele taget skal man huske at orientere sig i sit ferielands lovgivning, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
Pensionsskatten leverer igen langt over forventning til statskassen21.1.2026 12:11:14 CET | Pressemeddelelse
Skatten på afkastet af danskeres pensionsinvesteringer leverer endnu engang et markant bidrag til statskassen. Samlet set løber bidraget op i 44 mia. kroner, hvilket er væsentligt højere end de 36 mia. kroner, som var forventet i Økonomisk Redegørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum