Forsikring & Pension

Brevkasse: Giv dine læsere bedre styr på forsikringen med råd fra Forsikringsoplysningen

Del
Ved dine læsere for lidt om, hvordan forsikringen dækker ved udlejning, biluheld eller skader på et netop overtaget hus, så kan de nu få gode råd af Forsikringsoplysningens faste brevkasse.
Foto: Adobe Stock/Minerva Studio
Foto: Adobe Stock/Minerva Studio

Frygter dine læsere skader, når huset er udlejet? Eller frygter dine læsere, at de efter et færdselsuheld må undvære bilen i en længere periode? Er dine læsere i tvivl, om forsikringen dækker? Så kan de få råd og vejledning af Forsikringsoplysningens brevkasse, som udkommer hver måned. 

Landets redaktioner kan frit benytte brevkassen med angivelse af logo, kilde og telefonnummer til Forsikringsoplysningen plus angivelse af fotograf og bureau billeder. Denne pressemeddelse indeholder den tredje brevkasse med tre breve, som omhandler blandt andet skader, når huset er udlejet, og når man efter et færdselsuheld må undvære sin bil.

Fakta om Forsikringoplysningen:

Forsikringsoplysningen har gennem mere end 85 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.

Du kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 hverdage mellem 10-13, på vores hjemmeside www.forsikringsoplysningen.dk eller på vores Facebook-side https://www.facebook.com/Forsikringsnoerden/

Brevkasse for februar:

Spørgsmål:

Til rette person

Hvis jeg lejer mit hus med møbler ud i en tidsbegrænset periode på fx 3 måneder, hvilke forsikringer dækker så, hvis der sker skade på enten mit hus eller indbo? Er det min forsikring, lejerens forsikring eller noget helt tredje?

Og hvis nogen kommer til skade på mit fortov, fx fordi lejeren glemmer at rydde sne eller salte, hvis forsikring dækker så?

Med venlig hilsen

Den kommende udlejer

Svar:

Hej kommende udlejer

Skader på dit hus eller indbo skal normalt anmeldes til din egen hus- og/eller indboforsikring. Husk, at du som hovedregel skal have adresse i huset, for at din indboforsikring dækker.

Vær også opmærksom på, at hverken hus- eller indboforsikring dækker, hvis en lejer laver hærværk på dit hus eller dine ting eller stjæler noget. Er indboforsikringen udvidet til at dække pludselige skader, kan den dog dække, hvis lejeren ved et uheld ødelægger dine ting, fx vælter en lampe.

Inden du udlejer din bolig, er det en god idé at undersøge, om du kan udvide dine forsikringer mod skader, som en lejer laver. Hvis du lejer ud gennem et bureau, fx Airbnb, kan der være en særlig forsikring gennem bureauet. Det er også en god idé at fjerne værdifulde ting, inden du lejer huset ud. Sørg også for at tage et depositum, når du lejer ud.

Som hovedregel har grundejeren ansvaret for fx snerydning. Det er derfor også grundejeren, der hænger på erstatningen, hvis andre kommer til skade pga. manglende snerydning. De fleste husforsikringer indeholder dog en ansvarsforsikring, som dækker, hvis enten ejeren eller brugeren af et hus er skyld i, at andre kommer til skade. Men skriv i lejekontrakten, hvem der har hvilke pligter.

De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen

Spørgsmål:

Hejsa

Kort tid efter vi flyttede ind i vores nye hus, opdagede vi en fugtskade på vores lamelgulv.

Vores ejerskifteforsikring vil gerne dække skaden. Vi er dog uenige om erstatningens størrelse. Forsikringsselskabet vil kun dække 48 procent af udgiften til at lægge et nyt gulv, da huset er fra 1971.

Vi har svært ved at forstå, hvorfor vi ikke får fuld erstatning, da skaden er sket på grund af en manglende bygningsdel (fugtspærre). Vi vil blive glade, hvis I kunne give os lidt råd og vejledning til, hvordan vi bærer os ad, og hvordan ejerskifteforsikringssager som vores skal dækkes.

Mvh.

Husejeren

Svar:

Hej husejer

Alle ejerskifteforsikringer, der er købt efter maj 2012, dækker efter en særlig lov. Der er dermed et minimum for, hvad enhver standard ejerskifteforsikring skal dække, vilkårene er altså ens i alle forsikringsselskaber.

Erstatningen for skader opgøres normalt til nyværdi. Det gælder dog ikke, når bestemte bygningsdele har taget skade. Disse bygningsdele er nævnt i loven, herunder gulve. Man ser altså på gulvets alder på det tidspunkt, skaden opdages, når man beregner erstatningen. Også udgifter til arbejdsløn og materialer nedsættes ifølge loven. Det betyder altså, at forsikringsselskabet har lov til at nedsætte den samlede erstatning på dit gulv.

Til gengæld er udgangspunktet, at udgiften til at etablere en manglende bygningsdel (her fugtspærren), erstattes fuldt ud, hvis huset efter reglerne i 1971 burde have haft den. Den manglende del skal dog have medført skaden på gulvet.

De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen

Spørgsmål:

Mit spørgsmål til jer:

Vi står i en situation, hvor vi har været uden bil i 9 dage, fordi en anden bilist påkørte vores bil. Vi har været nødt til at leje en anden bil, mens vores egen bil var på værksted.

Modpartens forsikringsselskab har påtaget sig den fulde skyld. Men først ville de slet ikke dække udgiften til en lejebil, da vi ikke bruger vores bil til erhverv. Nu har de langt om længe accepteret udgiften, fordi det ikke er muligt for min kone at komme på arbejde med det offentlige, da hun har skiftende arbejdstider, bl.a. om natten. Men de vil kun betale for en lejebil i ”netto-reparationstiden”. Taksatoren har afsat 4 dage til reparation af bilen. Dvs. de resterende 5 dage har været uden egentlig reparationstid for værkstedet.

For os virker det helt uretfærdigt og ulogisk, at modpartens forsikringsselskab ikke skal dække hele den periode, hvor vi måtte undvære vores bil, når vi ikke har skyld i ulykken. Kan det have sin rigtighed?

Med venlig hilsen

Den frustrerede billist

Svar:

Hej frustrerede billist

Vi får en del henvendelser fra kunder, der ligesom dig, synes det er urimeligt, at de selv står tilbage med en del af regningen for en lejebil, når de er uden skyld i ulykken. Reglerne er ens for alle og er dannet på baggrund af retspraksis. Jeg vil prøve at ridse dem op.

For at du kan få dækket udgiften til en lejebil fra modpartens forsikringsselskab, skal det først og fremmest have anerkendt, at modparten er helt eller delvist skyld i uheldet.

Du skal som hovedregel bruge din bil erhvervsmæssigt. Hvis du bruger din bil til privat kørsel, fx til og fra arbejde, kan du kun få dækket udgiften, hvis offentlig transport til og fra arbejde ikke er mulig eller kun er mulig med meget store tidsmæssige gener.

Du skal normalt selv lægge ud for leje af erstatningsbilen, hvorefter modpartens forsikringsselskab refunderer dig deres andel af udgiften. Desværre er det sådan, at du kun får dækket lejeudgiften i den egentlige reparationstid, dvs. den tid, hvor værkstedet reparerer på din bil. Ventetid på fx reservedele eller weekender er normalt ikke dækket.

Du kan læse mere om reglerne, som er dannet på baggrund af retspraksis, i vores pjece ”Bilen og forsikring” eller på vores hjemmeside

De bedste hilsner
Forsikringsoplysningen

Ring til os på 41919191
Skriv til os på Facebooksiden Forsikringsnørden
http://www.forsikringsoplysningen.dk/

Nøgleord

Kontakter

Forsikringsoplysningen
Anja Lintrup Sørensen
Konsulent i Forsikringsoplysningen
41919114

Billeder

Foto: Adobe Stock/Minerva Studio
Foto: Adobe Stock/Minerva Studio
Download
Foto: Adobe Stock/2mmedia
Foto: Adobe Stock/2mmedia
Download
Foto: Adobe Stock/Franz Peter Rudolf
Foto: Adobe Stock/Franz Peter Rudolf
Download

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye