Fibia P/S

Bredbåndspuljen åbner

Del
Nu kan du søge tilskud til at få en ordentlig internetforbindelse.

Ordentligt internet er lige så naturligt som vand i hanen og strøm i kontakten. Og selvom Fibia er godt i gang med at tilbyde alle andelshavere i Andel en hurtig internetforbindelse, er der stadig et stykke vej igen.

Men den statslige Bredbåndspulje kan være en håndsrækning til de steder, hvor der stadig er dårlig netforbindelse:

- Vi graver fibernet ned på livet løs men vi gør det i den rækkefølge, der giver mest mening når alle enderne skal mødes. Og det er ingen hemmelighed, at nogle af de yderste og sidste huse er meget dyre at lægge fibernet ud til, men hvis man søger og får tilskud fra bredbåndspuljen, kan man faktisk rykke sig selv frem i køen, forklarer markedsdirektør i Fibia og Waoo Brian Lønroth.

Fibia har gennem årerne været involveret i flere end 120 bredbåndspuljeprojekter, der har givet fibernet til omkring 3.500 husstande.

- Vi har stor erfaring med den type projekter og vi har også en del gange oplevet, at alene den lokale interesser og opbakning der skal til for at få tilskud fra bredbåndspuljen, har gjort det muligt for os at give grupper af borgere internet helt uden offentlig støtte og på den måde kan støttekronerne sendes retur og komme andre til gode, fortæller Brian Lønroth.

Støtten gives til de borgere der søger og ansøgerne vælger selv, hvem der skal etablere fibernettet til området.

Sådan får du andel i tilskuddet

  • Du skal bo på en af de adresser, der er udpeget til at kunne søge støtte. Du får automatisk besked i din e-boks men du kan også slå din adresse op på bredbåndspuljens hjemmeside.

  • Du skal samle naboer og lokalsamfund og I skal beslutte, hvilken egenbetaling, I selv vil bidrage med.
  • Følg ansøgningsproceduren på Energistyrelsens hjemmeside - www.ens.dk 

  • Få råd og vejledning til ansøgning og projekt hos Fibia - www.fibia.dk 

Kontakter

For pressen: Rasmus Carlsen, 30 28 67 20


Øvrige: Fibias kundeservice på 70 29 24 44

Information om Fibia P/S

Fibia P/S



Følg pressemeddelelser fra Fibia P/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fibia P/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye