Bosætningspulje støtter aktiviteter for tilflyttere
Med Bosætningspuljen ønsker Lolland Kommune at understøtte initiativer, hvor lokale borgergrupper, foreninger eller virksomheder udfører aktiviteter, der byder tilflyttere velkommen til lokalområdet. Aktiviteterne kan skabe rum for fællesskaber og tilhørsforhold og møder mellem nye borgere og borgere, der har boet i kommunen i mange år. Samtidig kan de være med til at skabe liv og sammenhold i lokalsamfundene og på den måde bidrage positivt til, at borgere bliver boende i lokalområdet.
Bosætningspuljen er på 200.000 kr., og den kan søges nu og frem til 31. december 2020.
”Vi fik flere gode ansøgninger til Bosætningspuljen i sidste periode, og de vidnede om stor idérigdom og lyst til at gøre en forskel. Det gav os mulighed for at støtte en vifte af spændende aktiviteter. For eksempel lokale velkomstarrangementer, podcasts, rundvisninger og workshops til glæde for nye borgere i Lolland Kommune. Forhåbentlig er der stadig mange gode idéer til projekter og aktiviteter rundt omkring i lokalområderne, som bare venter på at blive gjort til virkelighed. Det behøver ikke være store projekter. Tværtimod arbejder vi ud fra et princip om hellere at støtte mange små projekter end få store med de midler, der er,” fortæller chefkonsulent i Strategi- og Direktionssekretariatet Birgit Nielsen.
Ansøgninger skal sendes via ansøgningsformularen på www.lolland.dk/bosaetningspulje.
Ansøgningerne modtages og behandles løbende.
Fakta om Bosætningspuljen
- Puljen kan søges fra 1. oktober 2019 til 31. december 2020, og den kan søges af både enkelte borgere, borgergrupper, foreninger, organisationer, institutioner og virksomheder.
- Puljen kan give tilskud til alle aktiviteter, der fremmer bosætning, en god lokal modtagelse af tilflyttere og fastholdelse af borgere. Der lægges vægt på, at aktiviteterne udfoldes lokalt, og at de er borger- eller foreningsdrevne.
- Tilskud ydes som hel eller delvis tilskud til en aktivitet, og tildelinger kan forventes at være i størrelsesordenen 2.000-10.000 kr. pr. projekt. Lolland Kommune kan efter omstændighederne give tilskud af højere beløb til aktiviteter af større omfang og karakter, hvis projektet har sigte på flere områder i kommunen og projektet forventes at nå bredt ud til mange borgere.
- Tilskud bliver øremærket til den ansøgte aktivitet. Aktiviteten skal være afholdt inden udløb af bosætningspuljen 2019-2020.
Læs mere om Bosætningspuljen på www.lolland.dk/bosaetningspulje
Nøgleord
Kontakter
Birgit Nielsen
Chefkonsulent, Strategi- og Direktionssekretariatet, Lolland Kommune
Mail: birn@lolland.dk
Tlf. 54 67 68 62
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum