Regeringen vil i langt højere grad sætte børns rettigheder i centrum. Det er essensen i udspillet ’Børnene først’, som netop er blevet fremlagt.

Hvis forslagene i udspillet får held med at blive implementeret i praksis, vil de gøre en markant forskel for udsatte børn, mener Børns Vilkår.

Men netop implementeringen i praksis kan blive den store udfordring. Allerede i dag er der meget lovgivning, som har til formål at beskytte børns rettigheder, men som ikke bliver overholdt. Det skyldes, at rammerne om det socialfaglige arbejde er stærkt udfordret på blandt andet økonomi, arbejdspres og manglende faglighed.

De gode intentioner er derfor heller ikke meget værd, hvis ikke rammerne og vilkårene for at kunne implementere lovgivningen er til stede. 

"Det er nu op til regeringen at finde et flertal, der kan fastholde ambitionsniveauet i udspillet og føre det ud i livet," siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns VIlkår.

Særlige nedslagspunkter for Børns Vilkår:

- Regeringen ønsker at give børn et trygt hjem tidligere for at forebygge omsorgssvigt. Vi ved fra vores bisidning og øvrige indsatser, at mange børn anbringes alt for sent. Så hvis det i praksis kan lykkes at anbringe børn tidligere – og det rigtige sted fra start, så barnet ikke skal skifte anbringelsessted flere gange i løbet af sin barndom – så viser vores erfaring, at barnet har bedre forudsætninger for at få et godt børneliv med uddannelse og trygge relationer.

- Helt overordnet giver udspillet flere rettigheder til børnene. De får for eksempel ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre, de skal i højere grad kende deres rettigheder, og barnets stemme skal generelt vægte tungere. Dette er stærke ambitioner, som vi kun kan bakke op om. Vi ved fra vores bisidning, at mange børn oplever, at de står alene i mødet med kommunen. De forstår ikke det sprog, der tales, de har ikke kendskab til deres rettigheder, og de oplever, at beslutninger om deres liv tages hen over hovedet på dem.

- Det store spørgsmål er blot, hvordan vi får de gode intentioner til at leve i praksis. Hvordan kan vi måle og følge op på at kommunerne gør det, de skal? Det kan være noget, vi er bekymret for – og det er derfor vigtigt, at vi taler om implementering i praksis. Vi ændrer ikke børns liv med lovgivning alene.

- Regeringen vil give børn ned til 10 år partsstatus: Børns Vilkår er glade for, at børn får flere rettigheder – men med flere rettigheder følger mere ansvar. Det kan for et 10-årigt barn være vanskeligt at forstå, overskue og anvende disse nye rettigheder på egen hånd. Derfor foreslår vi, at børn skal have en uvildig bisidder til at hjælpe sig. Dette skal ske med udgangspunkt i barnet ønsker og i et sprog, barnet kan forstå. Børns Vilkårs bisiddere kan være dem, der støtter barnet i deres nye partsstatusrolle.

- Vi er undrende over for, at regeringen efterlyser mere viden om efterværn, før man vil nytænke den del. Vi mener, der findes rigeligt viden allerede, som netop fastslår, hvor vigtigt det er, at anbragte unge får den rette hjælp, når de fylder 18 år.

- Regeringen lægger op til en reform af plejefamilieområdet, der skal forbedre vilkårene for plejefamilier, så flere får lyst til at blive eller fortsætte med at være plejefamilie. Reformen skal også sikre, at plejeforældrene føler sig støttet i opgaven og ikke oplever at stå alene med deres udfordringer. Dette er en rigtig vigtig del af udspillet og noget, vi har ønsket os længe.

- Nytænkning af handleplaner: I dag kan mange børn ikke se sig selv i de handleplaner, der bliver lavet på deres vegne, så Børns Vilkår er meget positive over for, at regeringen lægger op til at nytænke handleplanerne og sætte barnets ønsker og drømme i centrum af disse.

- De sagsbehandlere, der skal sidde med børnesager, skal være særligt certificerede til det. Regering lægger op til at undersøge mulighederne for en børnerådgiveruddannelse, og dette bakker vi op om – det har vi ønsket os længe.

- Vi er som udgangspunkt positive over for ambitionen om flere tvangsbortadoptioner, da det sikrer stabilitet i barnets liv. Vi synes dog, man skal overveje, hvordan man kan arbejde med barnets kontakt til dets biologiske ophav, hvis det er i barnets interesse, og forældrene har ressourcer til en sådan kontakt.