Bornholms Energi og Forsyning sælger El-net Øst til jysk-fynske EWII
26.5.2021 14:30:03 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse
- Det er på mange måder en særlig dag, fordi vi efter en lang og intensiv proces har underskrevet en aftale om salg af El-Net Øst. Der er tale om en kompleks proces, hvor mange forhold har været drøftet med de forskellige potentielle købere, der har udvist interesse, fortæller Lars Goldschmidt, som er bestyrelsesformand i BEOF.
- Der har helt til det sidste været flere bydere, og vi meget tilfredse med at have fået en aftale i stand, der betyder, at vi får en tilfredsstillende pris for El-Net Øst, hvilket for mig viser, at det var det rigtige tidspunkt at sælge El-Net Øst på. Prisen viser også, at selskabet er mere værd for en køber, der kan udvikle elnettet, end for os der kun kan drive det videre med meget begrænsede investeringsmuligheder, udtaler Lars Goldschmidt.
El-Net Øst med fortsat bornholmsk medindflydelse
Konkret sker der det, at El-Net Øst fortsætter som et selvstændigt datterselskab i EWII-koncernen, men med egen bestyrelse.
- Som en del af forhandlingerne, er det aftalt, at der på Bornholm skal vælges to lokale forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen for El-Net Øst, således at der sikres en demokratisk medindflydelse på udviklingen af det bornholmske elnet - også i fremtiden. Det har været et centralt element for BEOFs bestyrelse, at netop den lokale indflydelse også fremadrettet er til stede, siger Lars Goldschmidt.
Den nye ejer af elnettet på Bornholm, EWII, er en selvejende koncern med et forbrugervalgt repræsentantskab.
-BEOF har samarbejdet med EWII i en del år, b.la. omkring indkøb, og vi kender hinanden ganske godt. EWII er dygtigt drevet og har en størrelse, der gør, at der vil være oplagte muligheder for at udnytte synergier, udvikle selskabet og ganske enkelt være mere effektive end BEOF.
Tilfredshed hos begge direktører
EWIIs direktør, Lars Bonderup Bjørn udtrykker også tilfredshed med handlen.
- Vi glæder os over, at vi fremover skal drive elnettet på Bornholm, og vi ser frem til at være med til at udvikle og fremtidssikre det bornholmske elnet yderligere. EWII er en energikoncern med 460 medarbejdere, med hovedsæde i Kolding, hvor vi driver varme, vand, el og fibernet, og vi kender BEOF som en seriøs og dygtig samarbejdspartner igennem vores arbejde i den fælles indkøbsorganisation, SERVIA, fortæller Lars Bonderup Bjørn.
EWII er ligesom BEOF et forsyningsselskab med brede forsyningsinteresser: el, vand, varme og fibernet. EWII ejer Danmarks største privatejede vandselskab, hører til blandt de største på fjernvarme og er en af de fire store på fibernet og nu også på el-net.
- Vores strategi hedder ’Bidrag til livet’ og handler om nærvær, ansvar og nysgerrighed over for den grønne omstilling og miljøet. Det matcher BEOF’s arbejde rigtigt godt, og vi ser investeringen som en investering i en relation med en ligesindet. Købet rummer således mulighed for, at EWII og BEOF kan arbejde sammen på andre områder, ligesom i SERVIA samarbejdet, siger Lars Bonderup Bjørn.
Også hos BEOF’s administrerende direktør, Claus Andersen, er der tilfredshed med, at man er kommet godt i mål efter lange forhandlinger. Det er for Claus Andersen også en speciel dag, da salget også indebærer, at BEOF skal sige farvel til en række medarbejdere, som fremover bliver tilknyttet EWII.
- Omfanget og betydningen af sådan en proces er naturligvis noget, der har fyldt hos alle, og jeg har stor ros til alle medarbejdere for den måde, de har drevet El-Net Øst på gennem en usikker periode. Vi er kede af at skulle sige farvel til gode kolleger, men netop derfor er det også godt at vide, at de kommer til en større koncern, hvor de får nye kollegaer, der også brænder for lige netop den opgave, det er at drive, vedligeholde og udbygge et elnet. Jeg er sikker på, at de vil blive taget godt imod, udtaler Claus Andersen.
Timing af salget
Udviklingen og den regulering, der foregår på forsyningsområdet i Danmark, driver sammenlægninger af elnetselskaber. Det er sket flere steder i Danmark, og nu også på Bornholm.
- Vi har vurderet, at ’nu’ var det rette tidspunkt at sælge elnettet, så vi sikrer, at Bornholm også i fremtiden har det bedst mulige net. Elnettet får med EWIIen kompetent ejer, der har størrelse, finansiel kapacitet og muligheder for at udvikle nettet på den lange bane. Det er til Bornholms fordel, da vi står over for at elnettet skal forstærkes i takt med den øgede elektrificering af vores samfund, siger Claus Andersen.
Overdragelsen af El-Net Øst til EWII starter nu og fortsætter over de kommende måneder
Økonomisk ro og fornyet styrke
Formanden for bestyrelsen i BEOF har ros til organisationen og ledelsen - både for arbejdet i forbindelse med salgsprocessen og for det resultat, der er opnået.
- Vi har sammen været igennem en rejse de seneste fem år - fra en situation med underskud og problemer med driftsstabilitet, til nu hvor vi har overskud og en meget bedre drift. Det har resulteret i et selskab i god form, der kunne sælges til den pris, vi har fået, siger Lars Goldschmidt
- Provenuet, som vi har opnået ved salget, betyder, at BEOF nu har et kapitalberedskab til at få kontrol med selskabets gæld. Samtidig bringer det BEOF i en position, hvor de mange spørgsmål omkring forsyningen på Bornholm i forbindelse med Energi-Øen og udviklingen på fjernvarmeområdet, kan imødegås med betydelig større sikkerhed. Det er en situation, der er god for BEOF og dermed for hele Bornholm, afslutter Lars Goldschmidt.
Handlen er betinget af godkendelse fra Energistyrelsen.
Supplerende fakta:
- I handlen indgår cirka 2450 km elnet og knap 29.000 elmålere.
- EWII overtager 18 medarbejdere i forbindelse med handlen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Andersen, administrerende direktør i Bornholms Energi- og Forsyning (BEOF), på tlf. 27 23 15 33
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på tlf 23 23 71 18
Lars Goldsmith, bestyrelsesformand i BEOF, på tlf. 40 10 20 48
Billeder
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Nyt vandværk leverer drikkevand til Middelfart11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har taget et nyt moderne vandværk i brug, og dermed er vandforsyningen på det vestlige Fyn efter knap 10 års arbejde igen lokal. Fra toppen af Middelfart leverer vandværket drikkevand til omkring 7.500 kunder i Middelfart by og opland.
EWII lancerer ladeløsninger til den elbilstype du er21.5.2026 08:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Elbilister er vidt forskellige, og når de bliver spist af med én samlet løsning, betaler mange for meget for strøm og opladning. Energikoncernen EWII lancerer en serie nye fleksible ladeløsninger til elbilister. Her kan du finde et ladeprodukt, der passer til dig og dit ladebehov.
EWII fejrer åbning af lynladestation i Kolding22.4.2026 09:19:53 CEST | Pressemeddelelse
Med cirkelformet design, 400 kW-ladere og en placering tæt på indfaldsvej er EWIIs nye ladestation både opsigtsvækkende og lettilgængelig for elbilister, der har behov for lynhurtig opladning. Den 29. april fejrer EWII åbningen af ladestationen med tilbud på opladning.
Et år og samfund i slowmotion påvirker EWIIs regnskab8.4.2026 12:17:36 CEST | Pressemeddelelse
Forventningerne til 2025 blev ikke indfriet hos energikoncernen EWII, hvor årets resultat er påvirket negativt af en langsommelig godkendelse af salget af fibernettet, og af en hensættelse på lange solkontrakter. Samtidig bød året på succes i ladeforretningen og et øget antal elkunder.
Omfattende ledningsarbejde i Kolding bymidte8.4.2026 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. april og ca. 13 uger frem udskifter EWII varme- og vandledninger, der skulle være erstattet inden for en kortere årrække, i Markdanersgade, Adelgade og en kort strækning på Blæsbjerggade og Låsbygade i Kolding.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
