BørneTelefonen løftes til nye højder
Åbningen af BørneTelefonen i Aarhus og nye digitale løsninger, der gør det muligt at rådgive flere børn og unge, er nogle af ingredienserne i et nyt stort partnerskab mellem TrygFonden og Børns Vilkår.

Børn, der har brug for voksne, der lytter, får nu større mulighed for at få hjælp. BørneTelefonen hos Børns Vilkår udvider med nye digitale redskaber og åbner op for, at frivillige også kan give rådgivning på BørneTelefonen i Aarhus.
Dette indgår som en del af et nyt stort tre-årigt partnerskab mellem TrygFonden og Børns Vilkår, der har en vision om, at ingen børn skal stå uden hjælp til at indgå i positive fællesskaber i 2030.
”Vi ser frem til sammen med TrygFonden at opnå endnu flere resultater, der kommer børnene til gode på bl.a. BørneTelefonen. Hvis vi skal komme tættere på at opfylde visionen om, at ingen børn og unge i 2030 står uden hjælp til at indgå i positive fællesskaber, kræver det en stor og målrettet indsats. Sammen med TrygFonden kan vi hjælpe endnu flere børn bedre end nogensinde,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, med henvisning til, at børn alene i 2017 ringede forgæves 119.389 gange. Disse børn skal fremover kunne komme igennem til en rådgiver.
Samarbejdet mellem TrygFonden og Børns Vilkår går allerede 10 år tilbage og har bl.a. resulteret i, at BørneTelefonen har vokset sig stor og stærk og har kunnet udfolde sig på flere platforme, ligesom det har muliggjort en uddannelsesafdeling, der styrker fællesskabet og bekæmper mobning på skoler landet over. Med det nye partnerskab sættes der nye ambitiøse mål.
”Partnerskabet med Børns Vilkår styrker vores arbejde for at flere børn og unge får adgang til rådgivning og støtte, der øger deres mulighed for at deltage i positive fællesskaber. Samarbejdet giver desuden mulighed for at være tilstede i børnenes hverdag i hele landet og samtidig indsamle viden om livet i Danmark set fra et børneperspektiv. En viden, der kan klæde fagfolk og politikere på, når de skal skabe positive forandringer for børn og unge,” siger direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.
FAKTA
Det nye partnerskab mellem Børns Vilkår og TrygFonden løber fra 2019-2021 og involverer et årligt beløb på 10 mio. kroner.
Visionen for partnerskabet er, at ingen børn i 2030 skal stå uden hjælp til at indgå i positive fællesskaber.
Partnerskabet har tre elementer:
- BørneTelefonen skal løftes til et helt nyt niveau ved hjælp af nye digitale redskaber og flere frivillige rådgivere, der kan hjælpe fra mange steder i landet.
- Børns Vilkår skal være tilstede i børnenes hverdag i hele landet og hjælpe, når der er problemer med fællesskabet. Det skal ske gennem tiltag som BørneMobilen og akut-forløb i skoleklasser, når der er risiko for sammenbrud i klassefællesskabet.
- Partnerskabet skal desuden skabe og formidle ny viden om ”udenforskab” og ’fællesskab’ til både børn og unge, forældre, fagpersoner og øvrige interessenter, så oplysning og tidlig indsats sikres. Dette sker bl.a. gennem udgivelse af den årlige rapport, ’Svigt af børn i Danmark’ -rapport, der viser udviklingen på en række områder, samt 1-2 tematiserede udgivelser.
Kontakter
Marianne With BindslevPressechef
20673038marianne@bornsvilkar.dkPressetelefon
20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Kun hvert andet barn oplever, at forældre interesserer sig for deres liv på nettet5.2.2019 06:00:00 | Pressemeddelelse
Kun hvert andet barn oplever, at forældre interesserer sig for deres liv på nettet. Samtidig oplever op imod hvert tredje barn i 7. klasse, at de ved mere end deres forældre og lærer om dataindsamling og privatlivsbeskyttelse på nettet, viser en ny rapport fra Børns Vilkår i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, støttet af TrygFonden.
Børns Vilkår og Egmont Fonden sætter ind over for børns stigende skolefravær21.1.2019 22:00:00 | Pressemeddelelse
Rådgivning af børn, hjælp til forældre og fagpersoner samt anbefalinger til skoler og kommuner er nogle af de initiativer, Børns Vilkår og Egmont Fonden søsætter gennem et nyt partnerskab, der skal hjælpe et stigende antal børn, der ikke magter at gå i skole.
Børn til BørneTelefonen: Mobning, udelukkelser og nøgenbilleder fylder meget online5.1.2019 08:00:00 | Pressemeddelelse
Børns onlineliv er langt fra problemfrit – og langt de fleste taler ikke med forældrene om svære oplevelser, viser en undersøgelse fra BørneTelefonen hos Børns Vilkår.
Børn bekymrer sig for familien i juledagene23.12.2018 06:00:00 | Pressemeddelelse
De frivillige rådgivere på BørneTelefonen har travlt i juledagene. Sidste år rådgav de børn og unge hele 930 gange, og her var det blandt andet bekymringer for familien, der fyldte. Det viser en opgørelse fra Børns Vilkår.
Børn til BørneTelefonen: Jeg har ikke lyst til at stå op om morgenen17.12.2018 06:00:00 | Pressemeddelelse
Hvert andet barn svarer, at de sjældent eller aldrig har lyst til at stå op om morgenen, og mere end hvert tredje barn spiser sjældent eller aldrig morgenmad. Det viser en survey blandt 755 børn på BørneTelefonen hos Børns Vilkår.
Angst, ensomhed og selvmordstanker fylder mere på BørneTelefonen 2.12.2018 07:32:47 | Pressemeddelelse
Samtaler på BørneTelefonen vidner om, at problemer med psykisk mistrivsel starter tidligt og fylder mere jo ældre børnene bliver. Børnenes oplevelser viser et behov for en national strategi, der sikrer hjælp til børnene, før problemerne bider sig fast.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum