Blå Kors Danmark

Børn og unge tager på sommerlejr

Del
Fællesskab, sjove aktiviteter og masser af hygge er på programmet, når omkring 240 børn og unge tager på sommerlejr med Blå Kors. Her får de et pusterum fra hverdagen og masser af gode oplevelser med hjem i bagagen.

En uge på sommerlejr er en oplevelse, man husker tilbage på og kan leve højt på længe. 

Det oplever børn og unge fra hele landet, når de sammen med frivillige lederteams tager på sommerlejr med Blå Kors i uge 26-28. Her venter der dem nogle dage med gode oplevelser og fællesskab.

"Vi glæder os sammen med vores fantastiske lejrteams at byde dem velkommen til nogle dage fyldt med gode oplevelser og et stærkt fællesskab", siger Sandra Trampedach Junget, som er projektleder for Blå Kors Danmarks ferielejre. 

Deltagerne kommer med vidt forskellige baggrunde. Nogle børn og unge er for eksempel vokset op i en familie, som er udfordret af økonomi, sygdom, sociale udfordringer eller alkohol- og stofmisbrug.

Sommerlejre er et højdepunkt

Blå Kors afholder i år 10 sommerlejre i Jylland, på Fyn og Sjælland for børn og unge i alderen 7-20 år. For dem er sommerlejrene et tiltrængt pusterum, som mange ser frem til.

"Flere børn fortæller, at de glæder sig til lejrene, som var det juleaften. Det er et af årets højdepunkter, hvor de kan slappe af og være dem selv. Mange får nye venner og bliver tanket op med selvtillid til at komme tilbage til hverdagen", siger Sandra Trampedach Junget.

Lejrene drives alle af frivillige voksne, som har forberedt et program med spændende aktiviteter. 

Blå Kors Danmarks ferielejre er støttet af en række fonde, legater og virksomheder som blandt andet Ole Kirk's Fond, Augustinus Fonden, Jascha Fonden, Hempel Fonden, Vissing Fonden og dagligvarekæden Lidl, der støtter med mad til lejrene og indsamling af midler via donation af muleposer, som sælges i Blå Kors' genbrugsbutikker.

Fakta om sommerlejre

Blå Kors afholder i år 10 sommerlejre for børn og unge i uge 26, 27 og 28: 

  • Fire lejre for børn (7-12 år) på Finderup Efterskole i Vestjylland, Onsild Efterskole ved Hobro i Nordjylland, Rågelund Efterskole på Fyn og Skovbo Efterskole i Ringsted på Sjælland
  • En betweenlejr (10-14 år) på Baaring Efterskole ved Asperup.
  • To ungdomslejre (hhv. 14-20 år og 13-18 år) på Hestlund Efterskole ved Bording i Midtjylland og Karise Efterskole på Sjælland.
  • Tre lejre til søs ombord på træskibet Agape med forventet udsejling fra Aalborg.

Læs mere om de enkelte lejre på lejre.blaakors.dk

Kontakter

Billeder

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye