Borgmesters tak til unge københavnere: I har taget et stort ansvar
9.1.2021 06:00:00 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Smitten steg voldsomt i starten af december, og særligt de unge lå højt i smittestatistikkerne. Derfor opfordrede regeringen til, at alle unge skulle lade sig teste inden jul, så vi kunne få bragt smitten ned. København fulgte op med breve til alle unge i e-Boks og massiv kommunikation blandt andet på sociale medier. Og hvis man troede, at de unge ikke tog coronaen alvorligt – ja, så tog man fejl, mener borgmester Sisse Marie Welling:
”Flere end 6 ud af 10 københavnere mellem 15 og 25 år lyttede og fulgte anbefalingerne og lod sig teste i december. Det gjorde de på trods af meget lange køer og begrænset åbningstid hos testcentrene. Jeg er rigtig taknemmelig for, at vi har så mange samvittighedsfulde unge – som tager smitten mindst lige så alvorligt som andre grupper i samfundet. Det er en stor gruppe unge, som har taget et stort ansvar, og der er ingen tvivl om, at det har været med til at begrænse smitten, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
Allerede den 5. december åbnede de første af i alt otte pop op-teststeder i Københavns Kommune, hvor unge kunne komme uden tidsbestilling og lade sig teste. Derudover var der også de normale hvide testtelte. Pop op-teststederne var åbne for alle københavnere, men i perioder med pres på opfordrede kommunen til, at andre gav plads til de unge. Allerede den 5. december – få dage efter regeringens opfordring – tog København de første tre pop op-teststeder i brug. Derefter åbnede fem teststeder mere, hvor kommunens egne folk agerede køvagter og testledere, og der blev skaffet ekstra podere til Øksnehallen op mod jul, da der virkelig var tryk på.
”Der er fortsat brug for, at vi tester, og lige nu er der ingen kø. Så jeg vil opfordre til at følge de unges eksempel og lade sig teste, hvis man har mistanke om at være smittet. Det er den bedste måde at beskytte vores sårbare borgere og redde liv, indtil vi alle er vaccinerede,” siger Sisse Marie Welling og tilføjer, at kommunen har haft et rigtig godt samarbejde både med regionen og med de forskellige teststeder.
Fakta om pop op-tests:
- Der er 110.418 københavnere i målgruppen 15-25 år.
- I december blev i alt 68.731 unge i aldersgruppen 15-25 år testet, og de fik tilsammen gennemført 121.133 tests i december. Det svarer til, at hver ung i gennemsnit lod sig teste 1,76 gange. Det skal bemærkes, at der er tale om PCR-tests og ikke lyntests. Data stammer fra en særkørsel hos Statens Serum Institut.
- I perioden fra den 5. til den 22. december 2020 åbnede der ikke mindre end 8 pop op-teststeder rundt om i byen.
- Der var fem teststeder åbne ad gangen, hvor de unge kunne komme og blive testet uden at bestille tid først, herunder Øksnehallen, Københavns Universitet Amager (KUA), Københavns Erhvervsakademi på Guldbergsgade (KEA), Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg, Nørrebrohallen, Krudttønden, Birkedommervej og Brønshøj Gl. Skole.
- Københavns Kommunes medarbejdere stillede op som køvagter, testledere og podere, ligesom Røde Kors var til stede ved flere af pop op-teststederne for at svare på spørgsmål.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Kirch KirkegaardPressekonsulent
Tlf:21273273lh6p@kk.dkInformation om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Kvinder i København skal have garanti om efterfødselshjælp inden for 7 dage10.4.2026 07:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der har gener efter en fødsel, skal have ret til efterfødselshjælp hos en privat aktør, hvis kommunen ikke kan levere hjælp senest 7 dage efter visitering. Det vil politikerne på Københavns Rådhus nu sørge for.
Fokus på mental sundhed blandt borgere med kronisk sygdom skaber resultater17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Større fokus på mental sundhed hos borgere med type 2-diabetes kan styrke både livskvalitet og fysisk helbred. Det viser erfaringerne fra et flerårigt samarbejde om ’diabetesstress’, som Københavns Kommune og Steno Diabetes Center Copenhagen står bag.
Ny hotline skal hjælpe ældre københavnere og pårørende med deres bekymringer23.1.2026 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover skal ældre københavnere og deres pårørende kunne henvende sig ét sted, hvis de oplever problemer i samarbejdet med plejehjem eller hjemmepleje – eller med kvaliteten i den pleje og omsorg, som de modtager.
To nabokommuner bliver en del af Københavns varslingssystem for luftforurening4.12.2025 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kan borgerne i Tårnby og Frederiksberg kommuner følge med i, hvornår luften er mest forurenet. De to kommuner bliver nemlig en del af appen ’Byens Luft’, der er udviklet af Københavns Kommune til borgere, som er særligt sårbare over for luftforurening.
København udbreder fast læge-ordning til hjemmeplejen28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ældre københavnere, der bor i eget hjem og modtager kommunal hjemme- eller sygepleje, får fremover mulighed for at blive tilknyttet en fast læge, der samarbejder tæt med kommunens tværfaglige teams.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum