Nye is skal give mere styrke og energi til borgere på plejehjem
Et energiboost i form af egenudviklede protein-is er opskriften på mere overskud og bedre livskvalitet på Københavns plejehjem

Sommeren går på hæld, men på Københavns plejehjem er det is-tid hele året. Kommunen er gået sammen med virksomheden Skarø Is om at udvikle proteinrige is, drikke og søde snacks, som er perfekte til at styrke kroppens muskler samtidig med, at smagsløgene forkæles.
Muskelmassen svinder ofte ind, når man bliver ældre og ikke er helt så aktiv længere. Samtidig oplever nogle, at appetitten bliver mindre, og derfor er en proteinrig kost ekstra vigtig, når man bliver ældre.
"Ældre på plejehjem har brug for – og fortjener – sund, nærende mad, som smager lækkert. Med udgangspunkt i nationale kostanbefalinger og økologiske råvarer skal dette projekt give dem begge dele. Mad, der frister og giver energi, er både med til at øge de ældres livskvalitet og forebygge sygdom,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Fra Singapore til Riget
Det er plejehjemmenes egne køkkenmedarbejdere, som sammen med eksperter fra Skarø Is udvikler opskrifter, som understøtter de ældres behov. Planen er, at isene sammen med øvrige proteinrige mellemmåltider skal kunne fremstilles i plejehjemmenes egne køkkener.
"Vi er skrappe til at lave ernæringsprodukter, som både er ernæringsrigtige og smagfulde. Det er derfor, at de samme is serveres på Rigshospitalet og på 1. klasse hos Singapore Airlines. I samarbejdet med Københavns Kommune kan vi bidrage med know-how, så køkkenpersonalet kan lære selv at producere mellemmåltider med mere protein. Vi håber, at de proteinrige is og drikke hurtigt bliver favoritter som mellemmåltider for plejehjemmenes beboere,” siger de to stiftere af Skarø Is, Martin Jørgensen og Britta Tarp.
Ud over is og drikke skal der også udvikles andre proteinrige snacks i form af småkager, marmelader, smørepålæg og fromager.
Tre plejehjem og centralkøkkenet Københavns Madservice, er med i test- og udviklingsfasen, som løber i 2025. Men det er målsætningen, at de nye proteinrige mellemmåltider skal udbredes til alle byens 42 plejehjem og midlertidige døgnophold, når projektet er tilendebragt. Københavns Kommune har afsat 2 millioner kroner til projektet.
I dag skal beboere på plejehjemmet Nybodergården smage på de første prototyper og give deres input og ønsker til den videre udvikling.
Fakta:
- Alle ældre anbefales at indtage mere protein end det, der generelt anbefales voksne – for at bevare mest mulig muskelmasse og styrke funktionsevnen.
- Det er særligt vigtigt at være opmærksom på sammensætning af ernæringen i måltiderne, samt hvorvidt borgerne får spist tilstrækkeligt, da undersøgelser har vist, at op mod 60 % af ældre på plejehjem er i risiko for underernæring.
- Selv små utilsigtede vægttab kan have alvorlige konsekvenser for ældre i form af øget risiko for tab af fysisk, mental og social funktionsevne.
- Den rette ernæring kan være med til at bevare eller forbedre borgernes funktionsevne og forebygge, at sygdom opstår eller forværres.
- Svækkede ældre, fx beboere på plejehjem, kan have en lille appetit, og derfor er det særligt vigtigt, at de døgnet rundt tilbydes proteinrige og ernæringsrigtige måltider og mellemmåltider.
- I projektet udvikles opskrifter på hjemmelavede proteinrige drikke, is og andre søde mellemmåltider med henblik på udbredelse til alle kommunens plejehjem.
Nøgleord
Kontakter
Rune GleerupPressekonsulent
Tlf:23440979r168@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
København udbreder fast læge-ordning til hjemmeplejen28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ældre københavnere, der bor i eget hjem og modtager kommunal hjemme- eller sygepleje, får fremover mulighed for at blive tilknyttet en fast læge, der samarbejder tæt med kommunens tværfaglige teams.
Københavnske politikere har afsat 33 mio. kr. til at forkorte ventetiden til ADHD/ADD-tilbud23.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med at vente i mange måneder for at få hjælp, hvis man som voksen københavner med ADHD/ADD har store udfordringer i hverdagen. Det mener de københavnske politikere, som derfor med næste års budget sender knap 33 millioner kroner afsted til kommunens ADHD/ADD-tilbud for senudredte.
Københavnske ungdomsuddannelser har taget hul på nyt skolefag22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni klasser fordelt på to københavnske ungdomsuddannelser har som de første prøvet kræfter med et helt nyt undervisningsforløb, der sætter ’mental sundhed’ på skoleskemaet. Undervisningen har til formål at give de unge plads til fælles refleksion og redskaber til at styrke trivslen.
København vil hjælpe flere end 1.000 kvinder hvert år med gener efter fødsel9.10.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Derfor udvider Københavns Kommune nu det eksisterende genoptræningstilbud, som åbnede i foråret. Tilbuddet får tilført yderligere 13 millioner kroner.
Københavns Kommune vil nedbringe ventetid til ADHD/ADD-tilbud20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er i dag alt for lang for voksne københavnere med ADHD/ADD, som har brug for hjælp til at få hverdagen til at fungere bedre. Nu bliver kommunens undervisningstilbud udvidet, så borgerne kan komme hurtigere til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum