Bor du i en jordbærkommune eller solbærkommune?

Lægger du danske hindbær i indkøbskurven, er der stor sandsynlighed for, at de kommer fra Slagelse Kommune. Kommunen har nemlig det suverænt største areal med hindbær i landet. Faktisk mere end tre gange så stort, som den næste kommune på listen.
Sjælland har flere kommuner i front, når det kommer til bær. Nord for hindbærkommunen Slagelse ligger nemlig solbærkommunen Odsherred. Med sine 64 hektar solbær er Odsherred Kommunes solbærareal tre gange så stort som solbærarealet på Samsø, der ellers også er kendt for sin solbærproduktion.
- Tallene kommer fra landmændenes ansøgninger om landbrugsstøtte i 2021, hvor de skal fortælle, hvad de sår på deres marker. Vores private solbærbuske og kartofler fra køkkenhaven tæller altså ikke med i opgørelsen, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Jesper Loldrup.
En hektar svarer til en mark på 100 gange 100 meter. Og heller ikke titlen som største kartoffelkommune kan Samsø heller prale med. Den ligger nemlig på fastlandet.
Jysk kartoffelkommune
Over hele 713 hektar breder spisekartoflerne sig faktisk i Billund Kommune. Det er det største areal med kartofler i en enkelt kommune og 200 hektar større end Samsøs kartoffelareal, der kommer ind på en tredjeplads.
Billund Kommune har i øvrigt også blåbærrekorden. Kommunens 29 hektar blåbær udgør mere end en fjerdedel af det samlede blåbærareal i landet. Men en endnu større koncentration af en bestemt sommer-afgrøde finder vi på Fyn.
Fynsk rabarber-dominans
Skal der dansk rabarber på sommermenuen er Faaborg-Midtfyn Kommune med stor sandsynlighed leverandøren. Her ligger nemlig knap halvdelen af landets samlede areal af rabarbermarker.
Og lægger man hele øens rabarbermarker sammen, kan man for alvor tale om en fynsk rabarber-dominans. Ud af det samlede areal på 77 hektar med rabarber, har Fyn hele 69 hektar.
Faktisk løber Fyn med flere førstepladser. Assens Kommune har det største areal med jordbærmarker og Odense Kommune har det største areal med tomater. Men især jordbærmarkerne er mere jævnt fordelt over hele landet, så det er på rabarberområdet, at øen for alvor dominerer.
FAKTA
Listen herunder viser, hvilken kommune, der har det største samlede areal for de enkelte afgrøder
Frugt og grønt |
Kommune |
Kartofler, spise- (pakkeri, vejsalg) |
Billund Kommune (713 hektar) |
Tomater |
Odense Kommune (3 hektar) |
Rabarber |
Faaborg-Midtfyn Kommune (36 hektar) |
Jordbær |
Assens Komune (70 hektar) |
Solbær |
Odsherred Kommune (64 hektar) |
Hindbær |
Slagelse Kommune (8 hektar) |
Blåbær |
Billund Kommune (29 hektar) |
Asparges |
Faaborg-Midtfyn Kommune (57 hektar) |
Ærter, konsum |
Gulborgsund (522 hektar) |
Savoykål, spidskål |
Assens Kommune (115 hektar) |
Spinat |
Frederikssund Kommune (42 hektar) |
Billeder
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum