Boligsalget stagnerer i november efter måneder med kraftige fald

Siden august i år har der været tale om en nedadgående kurve for antallet af bolighandler i Danmark.
Men de månedlige fald, der gjorde sig gældende fra august til oktober, synes nu at stabilisere sig.
Boligsidens nye handelstal viser nemlig, der samlet blev solgt 4.483 boliger i november måned.
Det er meget konkret en forskel på nul procent sammenlignet med antallet af solgte boliger i oktober, som ellers bød på en kraftig nedgang i bolighandlen i forhold til måneden forinden.
”Det er bemærkelsesværdigt, at bolighandlen stagnerer efter den markante nedgang i salget, vi har set de seneste måneder. Det tyder på, at markedet så småt er begyndt at indstille sig på de samfundsøkonomiske forandringer, som har lagt en kraftig dæmper på handelsaktiviteten i løbet af efteråret,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Med det sagt, er der fortsat tale om et yderst lavt månedsresultat for november sammenlignet med tidligere år. Dog er bolighandlen langt fra at være gået i stå,” tilføjer hun.
Månedsresultatet for boligsalget i november i år er 44 procent lavere end tallene fra samme måned sidste år, mens der er tale om et fald på 39 procent i forhold til november 2019.
Faktisk skal vi tilbage til 2011 for at se et lignende boligsalg for november, som dengang lød på 4.334.
Minimale ændringer fra oktober til november
Ser vi nærmere på hver enkelt boligtype, fremgår det, at der blandt andet blev solgt 2.786 huse i november – et handelstal for måneden, der ikke er set lignende siden 2014. Dermed ligger dette månedsresultat også langt under de seneste år, hvor der eksempelvis blev solgt 34 procent flere huse i november 2019.
Sammenlignet med salgstallene for oktober i år, er der tale om en stigning på knap to procent, som udgøres af konkret 52 flere handler, der spreder sig forskelligt rundtom i landet.
En gennemgang viser, at antallet af hushandler er steget beskedent i 50 af landets kommuner fra oktober til november, mens det er faldet lidt i 42 kommuner og er uændret i de resterende kommuner. For samtlige kommuner gælder det, at der maksimalt er tale om en forskel på +/- 25 hushandler i perioden.
”Vi kan blandt andet se, at flere kommuner i landsdelene København By og Københavns omegn havde lidt flere handler i november end i oktober. Det kan delvist forklares ved, at der har været en mærkbar prisnedgang i de landsdele de seneste måneder, som formentlig har gjort det en kende mere attraktivt for boligkøberne end tidligere,” siger Birgit Daetz.
Ikke set lignende lejlighedssalg siden 2011
Når det kommer til ejerlejligheder, er der også her tale om minimale ændringer i november sammenlignet med oktober. Her blev der solgt 847 styks i november i år, hvilket konkret er 25 færre i forhold til oktober.
Dog er månedsresultatet betydeligt under det niveau, vi har set de seneste år, og der er ikke set et lignende resultat for november siden 2011. Blandt andet ligger niveauet for november i år 51 procent under sidste års niveau, mens der er tale om en nedgang på 49 procent sammenholdt med november 2019.
Boligtype |
Antal solgte nov. 2022 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
Villaer/rækkehuse |
2.786 |
2% |
-42% |
Ejerlejligheder |
847 |
-3% |
-51% |
Sommerhuse |
392 |
-8% |
-47% |
Alle boligtyper* |
4.483 |
0% |
-44% |
Tabellen viser, hvor mange boliger der er blevet solgt i november 2022 fordelt på boligtyper samt den årlige og månedlige ændring i procent. Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde og lystejendomme. Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Hussalget når højeste niveau i september16.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der er solgt 5.715 villaer og rækkehuse i september. Det er det højeste månedsresultat i år, og med få handler topper det også det hidtil højeste niveau for september i Boligsidens statistik.
Huspriserne stiger i størstedelen af landets kommuner9.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye kvartals-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for villaer og rækkehuse i 69 af landets kommuner. Samtidig har lejlighedspriserne fået endnu et kraftigt skub op i både København og Aarhus kommune.
Nyt redskab i boligsøgningen: Se salgspriser lokalt på Boligsidens nye priskort3.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsiden kan i dag præsentere et nyt redskab i boligsøgningen, som giver dig et hurtigt og visuelt overblik over de lokale salgspriser for alle boligtyper helt ned på enkelte postnumre og sogne.
Stor købelyst gør indhug i boligkøbernes valgmuligheder3.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fart på boligsalget har resulteret i et faldende udbud af boliger i de seneste måneder. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo oktober.
Her sælges hver anden lejlighed til minimum 5 millioner kroner24.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser, at 51 procent af de ejerlejligheder, der i august blev solgt i landsdelen Byen København, havde en salgspris på minimum 5 millioner kroner. På landsplan er der tale om en andel på 25 procent og i begge tilfælde en væsentlig større andel end for blot et halvt år siden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum