Boligsiden

Boligsalget faldt i april men følger udviklingen fra de seneste år

Del

Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der i april måned blev solgt 6.045 boliger i Danmark. Det er færre, end der blev solgt i marts måned, og dermed følger boligsalget den samme tendens, som har gjort sig gældende de seneste to år.

Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden

Boligsidens nye handelstal for april viser, at der i alt blev solgt 6.045 boliger i april, hvilket er 13 procent færre solgte boliger end i marts måned.

Således følger handelsudviklingen samme mønster, som har gjort sig gældende de seneste to år. I 2022 og 2021 blev der solgt henholdsvis 15 procent og 19 procent færre boliger i april end i marts. 

”I år faldt påsken i april, og højtiden plejer at trække en del flere sælgere på bane, ligesom åbent-hus-arrangementerne i påskeugen bliver flittigt besøgt af de potentielle købere,” forklarer Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

"Men nu hvor vi har nået et mere normalt tempo på boligmarkedet, er det de færreste, der køber en bolig efter første fremvisning, og derfor kan resultatet af påskens fremvisninger meget vel først vise sig i maj," fortsætter hun.

null
Grafen viser, hvor mange boliger der er solgt fra januar 2019 til og med april 2023. Data dækker over boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme.

Færre solgte huse i størstedelen af kommunerne

Vender vi blikket mod hussalget, blev der solgt 3.594 huse i april. Det er 16 procent færre, end der blev solgt i marts måned. Det gælder for 68 af landets kommuner, at der blev solgt færre huse i april måned, end der gjorde i marts.

Også for husene har der været et månedligt fald i salget fra marts til april de seneste år. I 2022 blev der solgt 16 procent færre huse i april end i marts, mens det i 2021 var på 18 procent færre solgte huse i perioden.

”Det dalende hussalg fra marts til april gælder i størstedelen af kommunerne, og udviklingen følger samme mønster, som vi har set på denne tid af året i de seneste år. Men i år sker ændringen fra et andet udgangspunkt end i de to foregående år, hvor der dengang var tale om ekstraordinært gunstige tider på boligmarkedet,” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”I år har vi i særligt i de seneste måneder set en let stigende aktivitet på boligmarkedet efter en periode med faldende aktivitet, og det bliver derfor også spændende at følge udviklingen i den kommende tid, hvor vi vil se, om påskens fremvisninger også udmønter sig i flere handler. Uanset hvad er markedet fortsat ved at finde sit nye normal-niveau, og der mangler lige det sidste gear, før vi er tilbage på samme niveau som før coronaperioden.”

Se udviklingen i hussalget i alle landets kommuner her.

Mindre fald for ejerlejligheder og sommerhuse

For ejerlejlighederne har der også været et fald fra marts til april de seneste år. Sidste år lød faldet på -18 procent i perioden, mens det i 2021 var på -22 procent.

I april i år blev der solgt 1.241 ejerlejligheder, hvilket også er færre, end der blev solgt i marts. I år lyder faldet dog kun på otte procent.

”Selvom lejlighedssalget er dalet den seneste måned, er der tale om et mindre fald end i tidligere år, og I Københavns Kommune, hvor ejerlejlighedsmarkedet er absolut størst, er lejlighedssalget uændret fra marts til april i år,” siger Birgit Daetz.

For sommerhusene har der ikke været samme historik for færre solgte fra marts til april. I år blev der solgt 709 sommerhuse i april måned, hvilket er én procent mindre end i marts.

Boligtype

Antal solgte

april 2023

Ændring

marts-april 2023

Ændring

marts-april 2022

Ændring

marts-april 2021

Villa/rækkehuse

                   3.594

-16%

-16%

-18%

Ejerlejligheder

                   1.241

-8%

-18%

-22%

Sommerhuse

                      709

-1%

2%

-17%

Alle boligtyper

                   6.045

-13%

-15%

-19%

Kilde: Boligsidens Handelstal.

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden
Download

Links

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye