Udbuddet vokser: Højeste antal sommerhuse til salg i fem år

Del

Boligsidens nye udbudstal for primo maj viser en generel forårsstigning i udbuddet af både huse, lejligheder og sommerhuse. For sommerhusene er der nu tale om det højeste antal boliger til salg i de seneste fem år.

Foto: Boligsiden

Nye udbudstal fra Boligsiden viser store stigninger i antal sommerhuse til salg ved indgangen til maj.

Alene i løbet af den seneste måned er der på landsplan sket en stigning i udbuddet af sommerhuse på 12,6 procent. Det bringer det samlede antal sommerhuse til salg op på 7.243, hvilket er det højeste niveau siden primo juni 2020.

”Det er en stor stigning i udbuddet af sommerhuse, der er sket i løbet af den seneste måned, og det er samtidig første gang siden foråret 2020, at vi ser flere end 7.000 sommerhuse til salg i Danmark. Dermed er det indhug, som der blev gjort i udbuddet af sommerhuse under coronaperioden, i hvert fald for en stund udlignet. Men der er stadig et stykke vej til niveauet før coronaperioden,” siger Kasper Fredløv Sonberg, der er teamleder for data & datakvalitet på Boligsiden.

Udvikling i udbud af sommerhuse primo maj 2025

Område

Antal til salg

Ændring sidste måned

Ændring sidste år

Hele landet

7.243

12,6%

17,6%

Region Hovedstaden

1.256

17,4%

10,5%

Region Midtjylland

1.663

12,4%

16,5%

Region Nordjylland

1.558

10,3%

22,4%

Region Sjælland

1.591

13,9%

19,1%

Region Syddanmark

1.175

9,4%

19,5%

Kilde: Boligsiden

Større forårsstigning end normalt

Det er normalt, at der sker en stigning i antal sommerhuse til salg på netop denne tid af året, hvor sommerhussæsonen står for døren. Men dette års stigning er større end tidligere. Og det hastigt voksende udbud gør sig gældende over hele landet.

”Der er tale om to-cifrede stigninger i den seneste måned i alle landets regioner på nær i Region Syddanmark, hvor der er kommet 9,4 procent flere sommerhuse til salg. Men fælles for alle områder er, at det nuværende udbudsniveau af sommerhuse ligger væsentlig højere end på samme tidspunkt sidste år,” siger Kasper Fredløv Sonberg og tilføjer:

”Der er ikke umiddelbart sket et fald i salget af sommerhuse, og den store stigning i udbuddet skyldes derfor ikke en ophobning af sommerhuse på markedet. Det hænger i stedet sammen med en stigende sælgerlyst. Særligt i ugerne op til påske er der sat rigtig mange sommerhuse til salg.”

Hus- og lejlighedskøberne har også fået flere valgmuligheder

Det er ikke kun udbuddet af sommerhuse, der er øget i den seneste måned. Det samme gælder for både villaer og rækkehuse samt ejerlejligheder.

Udbuddet af huse er steget med 3,4 procent den seneste måned og ligger nu 3,1 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

Udbuddet af ejerlejligheder er steget med 2,3 procent den seneste måned, hvilket dog ikke er nok til at bringe udbuddet op på samme niveau som sidste år. På landsplan er der fortsat 8,8 procent færre lejligheder til salg end ved indgangen til maj måned 2024.

”Både hus- og lejlighedssælgerne har i stigende grad meldt sig på boligmarkedet i ugerne op til påske, hvor der er kommet flere huse og lejligheder til salg. Normalt ser vi så også en stigning i salget i ugerne efter påske, når fremvisningerne er overstået. Tiden må derfor vise, om denne del af handelsmønsteret også gentager sig i år,” siger Kasper Fredløv Sonberg.

Konkret er der ved indgangen til maj 35.634 villaer og rækkehuse til salg samt 7.090 ejerlejligheder til salg.

Udvikling i udbud af villaer og rækkehuse primo maj 2025

Område

Antal til salg

Ændring sidste måned

Ændring sidste år

Hele landet

35.634

3,4%

3,1%

Region Hovedstaden

4.816

5,4%

-4,2%

Region Midtjylland

10.489

3,7%

6,4%

Region Nordjylland

6.030

3,2%

9,0%

Region Sjælland

5.308

3,4%

-1,9%

Region Syddanmark

8.991

2,2%

2,8%

Kilde: Boligsiden

Udvikling i udbud af ejerlejligheder primo maj 2025

Område

Antal til salg

Ændring sidste måned

Ændring sidste år

Hele landet

7.090

2,3%

-8,8%

Region Hovedstaden

2.898

3,6%

-20,4%

Region Midtjylland

1.649

0,4%

-6,0%

Region Nordjylland

 946

3,4%

12,0%

Region Sjælland

 539

-1,5%

1,5%

Region Syddanmark

1.058

2,4%

5,8%

Kilde: Boligsiden

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt Kasper Fredløv Sonberg, teamleder for data & datakvalitet på Boligsiden, kfs@boligsiden.dk. Telefon: 2834 3507.

Billeder

Kilde: Boligsiden
Download

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye