Boligpriserne steg i årets første forårsmåned

For første gang i månedsvis er der et positivt fortegn på den månedlige prisudvikling på boligmarkedet.
Nye marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at boligpriserne bød på en månedlig prisstigning, hvilket gælder for samtlige af de store boligtyper herhjemme.
Begynder vi med husene, steg priserne således med 1,2 procent fra februar til marts måned, som bringer den landsdækkende salgspris for villaer og rækkehuse op på 16.169 kroner per kvadratmeter i marts.
Huspriserne er ellers løbende faldet måned for måned siden juni sidste år, hvilket svarer til et samlet fald på 10,6 procent fra juni 2022 frem til marts 2023.
”Der plejer at være mere handelsaktivitet i foråret sammenlignet med vintermånederne, og i den periode ser vi ofte stigende priser. Den stigende handelsaktivitet har vi også set i år, og det er de første indikationer på, at priserne ikke fortsætter deres fald. Således oplevede 65 kommuner stagnerende til lidt større stigninger i huspriserne i marts,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Ifølge Birgit Daetz er der flere betingelser, der har ændret sig for især boligkøberne, som bidrager til, at vi ser flere købe bolig nu sammenlignet med de seneste måneder, hvilket også har betydning for priserne.
”Der er flere indikationer på, at økonomien i de danske husholdninger har fået lidt bedre vilkår end i andet halvår 2022. Blandt andet viser de seneste tal, at inflationen ikke stiger med samme hastighed som tidligere, mens der også er faldet mere ro på energipriserne. Dertil kommer, at mange danskere har udsigt til lidt mere i løn i år,” siger hun og fortsætter:
”Kombinerer vi de faktorer med det roligere tempo, som også har indfundet sig på boligmarkedet, skaber det en situation, hvor boligkøberne har fået mere betænkningstid. Det giver en tryghed, som manglede i efteråret, hvor der var rigtig mange ubekendte faktorer i spil. Det lader nemlig til, at lysten til at købe bolig hele tiden har været der, men nu begynder mange købere også at udleve boligdrømmen.”
Her kan du læse mere om den lokale udvikling i huspriserne
Priserne stiger også for ejerlejligheder og sommerhuse
Efter flere måneder med månedlige prisfald var der ligeledes en stigning i salgspriserne i marts for ejerlejligheder og sommerhuse.
For ejerlejlighederne lyder prisstigningen på 0,6 procent fra februar til marts måned, og dermed lander den gennemsnitlige salgspris for lejligheder på 31.944 kroner per kvadratmeter.
Siden maj sidste år er lejlighedspriserne ellers faldet i hver måned. I perioden fra maj 2022 og frem til marts i år er priserne for ejerlejligheder således faldet med 10,9 procent.
Læs mere om de lokale lejlighedspriser her
Den gennemsnitlige salgspris på sommerhuse endte på 21.727 kroner per kvadratmeter i marts måned. Dermed er sommerhuspriserne steget med 1,5 procent fra februar til marts.
Sommerhuspriserne faldt for første gang i juni måned sidste år og er frem til og med marts faldet med 6,4 procent.
”Især sommerhusmarkedet er meget sæsonfølsomt, hvor efterspørgslen typisk stiger mærkbart, når foråret kommer. Derfor er det ikke overraskende hos sommerhusene, at vi ser de største prisstigninger,” siger Birgit Daetz og fortsætter:
”Også lejlighedspriserne er steget i takt med forårets komme, men her er prisstigningerne mere beskedne end hos de øvrige boligtyper. Det kan blandt andet forklares ved, at særligt ejerlejlighedsmarkedet kommer fra et ekstraordinært højt prisleje efter de massive prisstigninger under corona.”
Boligtype |
Salgspris marts 2023 (kr. pr. kvm.) |
Månedlige ændringer |
Årlige ændringer |
Villaer/rækkehuse |
16.169 |
1,2% |
-8,1% |
Ejerlejligheder |
31.944 |
0,6% |
-9,4% |
Sommerhuse |
21.727 |
1,5% |
-1,7% |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Udbuddet vokser: Højeste antal sommerhuse til salg i fem år6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo maj viser en generel forårsstigning i udbuddet af både huse, lejligheder og sommerhuse. For sommerhusene er der nu tale om det højeste antal boliger til salg i de seneste fem år.
Boligsalget i første kvartal 2025 er kun overgået af rekordåret 202116.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser det næsthøjeste antal bolighandler i løbet af første kvartal 2025. Kun rekordåret 2021 har toppet det nuværende niveau for antal handler i årets første tre måneder.
Nye tal: Huspriserne stiger i marts og nærmer sig nyt topniveau10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye marts-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigninger i salgspriserne i den seneste måned for både villaer og rækkehuse, ejerlejligheder samt sommerhuse. For husene er salgspriserne nu meget tæt på det ellers hidtidige topniveau, som var i coronaperioden tilbage i juni 2022.
Efter et halvt år med fald stiger udbuddet af lejligheder nu en smule4.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden sensommeren 2024 stiger udbuddet af ejerlejligheder nu på landsplan, viser nye udbudstal fra Boligsiden. Men det er en udvikling med geografiske forskelle, for i Region Hovedstaden og i Region Sjælland bliver udbuddet fortsat mindre.
Lejlighedspriserne halveres få kilometer væk fra centrum27.3.2025 06:02:56 CET | Pressemeddelelse
Det er værd at overveje, hvor tæt på centrum af byen du vil bo, hvis du er på udkig efter en ejerlejlighed. Få kilometer har stor betydning for salgsprisen, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum