Lolland Kommune

Boligpolitik i høring

Del
Lolland Kommune har udarbejdet et forslag til en boligpolitik, der tager højde for de store forandringer, vi befinder os midt i på Lolland. Boligpolitikken er i offentlig høring nu og frem til 4. august 2021.

”Også på Lolland oplever vi den landsdækkende tendens til, at stadig flere søger mod storbyerne. Men samtidig er der lige nu et boom i boligsalget på Lolland og en stor interesse for at købe grunde, og der sker i det hele taget meget på boligområdet,” siger direktør i Lolland Kommune Bjarne Hansen og fortsætter:

”I Maribo og Nakskov er der brug for at sætte gang i en boligudvikling, der tager hensyn til mange forskellige behov, og derudover skaber Femernbyggeriet nye muligheder. Derfor er vi nu klar med et forslag til en boligpolitik, der giver en række bud på, hvordan vi griber og løser alle mulighederne og udfordringerne samtidig med, at vi indfrier Lolland Kommunes vision om at sikre gode og sunde boliger i bæredygtige boligområder.”

Arbejdet med at realisere visionen skal foregå gennem fire overordnede indsatsområder, der hver især indeholder et antal delindsatser, som i vid udstrækning allerede er igangsat i kommunen. Delindsatserne suppleres af nye delindsatser inden for især klimatilpasning, bevaring af kulturarven og ambitioner for udviklingen af private investeringer i boligbyggeriet.

Indsatsområde 1 fokuserer på en styrkelse af boligernes kvalitet og sammenhængen med den grønne omstilling. Derudover indeholder indsatsområdet kommunens ønske om at fremme et varieret og økonomisk bæredygtigt boligudbud.

Indsatsområde 2 har fokus på bevaring og transformation af kommunens kulturarv, og hvad prioriteringen af kulturarven har af konsekvenser for eksempelvis udformningen af udearealer. Desuden understreges det, at kommunen fortsætter sin aktive nedrivningsindsats.

Indsatsområde 3 omhandler primært kommunens fortætnings- og omdannelsesdagsorden, idet der har været et ønske om en tydelig begrundelse af denne dagsordens relevans og nødvendighed. Indsatsområdet omfatter også en bestræbelse på at sikre blandede boligområder med forskellige boligtyper og ejerformer.

Indsatsområde 4 fokuserer på tiltag, som kan fremme bosætning og fastholdelse samt forebygge social trafik mellem kommunerne.

Arbejdet med boligpolitikken er foregået parallelt med kommuneplansarbejdet med henblik på at skabe indholdsmæssig overensstemmelse.

Om høringen

Forslaget til boligpolitikken er nu i høring frem til 4. august 2021 kl. 9. I høringsperioden har Lolland Kommunes borgere og andre interessenter mulighed for skriftligt at indgive indsigelser og ændringsforslag til sektoren for Strategi og Politik, Lolland Kommune, Torvet 3, 4930 Maribo eller på e-mail: strategiogpolitik_sekretariat@lolland.dk

Se forslaget til Boligpolitikken på Lolland Kommunes hjemmeside. 

Nøgleord

Kontakter

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye