Boligkøbere bliver fuppet til at indgå nye el-aftaler
Forbrugerombudsmanden har netop afgjort, at fire ejendomsmæglere, fire elselskaber og et software selskab har handlet i strid med markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven. Fordi de fejlagtigt og svigagtigt har vildledt boligkøbere til at underskrive et bilag til købsaftalen om persondata, som i virkeligheden var en ny el-aftale.

Flere utilfredse boligkøbere har sendt en klage til Forbrugerombudsmanden over at være blevet tilmeldt nye el-aftaler uden deres samtykke. Forbrugerombudsmanden har meddelt, at fire ejendomsmæglere (Home Amagerbro/Islands Brygge, LokalBolig Lyngby/Virum, Home Solrød og Place2Live Fredericia) samt en softwareleverandør (Mindworking) ikke har udvist god skik.
Hos Danske BOLIGadvokater oplever man ofte tilfælde, hvor boligkøbere bliver tilmeldt en anden el-leverandør end den, der står i salgsopstillingen. Derfor har foreningen også tidligere råbt vagt i gevær, men Forbrugerombudsmandens nyeste afgørelse tydeliggør, at boligkøberne fortsat skal være ekstra opmærksomme, når købsaftalen skal underskrives.
’’Ofte er disse nye aftaler, som bliver indgået af ejendomsmæglere, både dyrere og dårligere end den oprindelige aftale. Det er et stort problem, og det sker i hele landet”, fortæller Niels Erlandsen, der er advokat og formand for Danske BOLIGadvokater.
Vær opmærksom på bilag, der vedlægges købsaftalen
Som det skete i den seneste sag fra Forbrugerombudsmanden, har flere ejendomsmæglere brugt bilag om persondata som tjekliste for valg af el-leverandører. Ejendomsmægleren vælger et el-selskab, som boligkøberen skal skifte til i forbindelse med handlen, men uden at give besked til køber.
“At købe en ejendom er ofte en overvældende proces. Når der pludselig bliver afleveret en bunke dokumenter, som man skal underskrive, kan det være svært at gennemskue konsekvenserne af det hele. Derfor er det vigtigt at inkludere et advokatforbehold i aftalen, som sikrer, at handlen kun er gyldig, når advokaten har godkendt købsaftalen og alle bilagene”, forklarer formanden for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen.
Ejendomsmægler er ikke på købers side
Ejendomsmæglernes interesse ligger i at få boligen solgt, så de kan få udløst deres honorar fra sælger. Alligevel sker det ofte, at ejendomsmæglere ønsker en endnu større del af kagen og derfor indgår aftaler med andre virksomheder, fx el-selskaber, om at skaffe nye kunder mod en provision.
Uheldigvis er resultatet, som det var tilfældet i sagerne fra Forbrugerombudsmanden, at boligkøberne snydes – en uetisk praksis i bytte for økonomiske gevinster.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenFormand
Advokat og formand hos Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 140 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Husets alder og type bestemmer omfanget af din forsikringsdækning13.6.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man køber en bolig, følger der en hustypebeskrivelse med som supplement til tilstandsrapporten. Hustypebeskrivelsen giver indblik i de typiske fejl og mangler ved lignende boliger fra samme tidsperiode. Men de færreste er klar over, at ejerskifteforsikringen ikke dækker skader, som køber burde have kendskab til.
Boligejere kan få bøde på 5.000 kr. for fejl eller mangler i BBR23.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Det er kommunen, som er ansvarlig for opdatering af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Men det er dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen kan give en bøde på op til 5.000 kr., hvis du ikke indberetter oplysninger til BBR indenfor den gældende tidsramme, eller hvis du angiver forkerte oplysninger”, skriver Erhvervsstyrelsen på boligejer.dk.
Uklare og mangelfulde aftaler er ”normalen” hos ejendomsmæglerne2.5.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To gange om ugen klages der over en ejendomsmægler. Langt hovedparten af klagerne handler om uklart aftalegrundlag eller manglende og misvisende oplysninger i ejendomsmæglerens salgsmateriale. Det urovækkende er, at det er de samme emner, som går igen år efter år.
God planlægning kan spare dig for mange tusinde kroner om året5.4.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye ejendomsskatter fra 2024 medfører i mange tilfælde større skatter på boligen. Har man planer om at sælge sin bolig og senest købe ny bolig inden udgangen af 2023, kan man hente en klækkelig og varig rabat på ejendomskatten.
En ’solgt eller gratis’ - er sjældent gratis15.3.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En skriftlig formidlingsaftale mellem sælger og ejendomsmægler fastlægger hvad ejendomsmægleren skal og må levere til sælger. Mange ejendomsmæglere tilbyder solgt eller gratis-aftaler, men klagerne i Klagenævnet for Ejendomsformidling tegner et billede af, at solgt eller gratis-aftaler sjældent er helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum