DI - Dansk Byggeri

Boligejerne fortjener et godt energimærke

Del
Regeringen har taget initiativ til et nyt energimærke til boligejerne. Dansk Byggeri ser det som et godt første skridt på vejen, men mener at energimærket også bør oplyse om, hvordan de energivenlige løsninger kan gavne indeklimaet og komforten i boligerne.

Med en ny initiativplan for ”En mere robust energimærkning af bygninger” lægger regeringen op til at styrke energimærket, så ordningen i højere grad får boligejerne til at gøre deres huse og lejligheder mere energivenlige.

- I initiativet for et bedre energimærke understreger regeringen, at energimærket er et af de vigtigste værktøjer til at sikre mere energieffektive bygninger. Det er Dansk Byggeri enig i. Der er behov for et bedre energimærke, så danske boligejere kan få hjælp til at gå i gang med forbedringer, der sparer på energien, siger energipolitisk chef Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri.

Færre fejl og lettere at forstå

Regeringen lægger op til, at der fremover skal være færre fejl i energimærkerne. Blandt andet via en digital, automatisk kontrol af de indtastninger, der bliver lavet. Og så skal energimærket være lettere at forstå og kunne omsættes direkte til handling.

- Det er positivt, at regeringen har lyttet til blandt andet Dansk Byggeri og lægger op til en mere interaktiv formidling af energimærket. Det gør det nemmere for boligejerne at bringe energiforbruget ned. Men vi håber, at man vil udbygge energimærket, så der fremover også vil blive lagt vægt på de fordele, energirenovering kan føre til for indeklimaet og komforten i boligen. Det bliver desværre ikke fremhævet i initiativplanen, siger Camilla Damsø Pedersen.

Mere energieffektive bygninger

Energimærkning af nye bygninger skal ifølge udspillet være med til at fremme ambitionen om energineutrale bygninger. Det er et led i den grønne omstilling hen mod et samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler i 2050, som samtlige politiske partier blev enige om med energiaftalen fra juni.

- Et bedre energimærke er et fornuftigt og naturligt skridt mod mere energieffektive bygninger i 2050. Men initiativet kan ikke stå alene, og der er fortsat brug for en stærk indsats for energibesparelser målrettet bygninger. Dansk Byggeri håber, at Folketingets partier vil sætte emnet højere på dagsorden, når der skal forhandles en klimaindsats på plads, siger erhvervspolitisk chef Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri.

Kontakter

Energipolitisk chef Camilla Damsø Pedersen, cdp@danskbyggeri.dk, telefon 23 28 49 13


Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye