Blodprop i hjertet er ikke længere en diabetes-sygdom

Blodprop i hjertet rammer mennesker med folkesygdommen type 2-diabetes i samme grad som alle andre mennesker – hverken mere eller mindre.

Sådan konkluderer en ny stor landsdækkende undersøgelse, som en dansk forskergruppe ledet af Michael Mæng i weekenden præsenterede på den vigtigste internationale kongres inden for hjerteområdet. Studiet mangler endnu at blive publiceret, men er fagfællebedømt i the European Society of Cardiology og på den baggrund optaget som såkaldt ’Late Breaking Science’ for tusindvis af fagfolk.

”I dag er det almindeligt vedtaget, at har man type 2-diabetes, så har man også stærkt forhøjet risiko for blodprop i hjertet. Det kan man læse alle steder, men det holder ikke længere – ikke i Danmark i hvert fald,” siger Michael Mæng, der er lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og overlæge ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

”Type 2-diabetikere har stadig en overdødelighed, som kan tilskrives andre ting – åreforkalkning i benene, nyresygdom eller blodprop i hovedet, men altså ikke længere blodprop i hjertet.”

Det nye forskningsresultat er baseret på en registerundersøgelse, der har kortlagt sygdomsudviklingen hos mere end 211.000 danske type 2 diabetikere i perioden fra 1996-2011. Hver diabetiker er fulgt i en syvårig periode efter diagnosen og matchet med fem kontrolpersoner af samme køn og alder - svarende til en sammenligningsgruppe på over en million danskere. Med andre ord er der tale om en omfattende undersøgelse af en patientgruppe, der fylder stadig mere herhjemme. Ifølge Diabetesforeningen lider 252.000 danskere af type 2-diabetes, mens anslået 76.000 danskere ikke ved, at de har fået sygdommen.

Fra margarine til medicin og mountainbike

I studiet argumenterer forskerne for, at det formentlig især er den stadig mere effektive kolesterol- og blodtrykssænkende medicin, der afværger blodpropper i hjertet. Koblingen er oplagt, fordi forbruget af kolesterolmedicin er tidoblet og blodtryksmedicin firedoblet i løbet af undersøgelses-perioden. Michael Mæng peger dog også på, at forskningen viser udviklingen i Danmark, og at den positive udvikling kan skyldes en række forskellige faktorer.

”Det kan også spille ind, at andelen af danske rygere i perioden faldt fra 44 til 28 procent. Og som jeg husker det, var der heller ikke mange midaldrende, som i starten af 1990’erne løb rundt på vejene eller trak i lycra og kørte mountainbike,” påpeger Michael Mæng. Det understøttes af tal fra Idrættens Analyseinstitut, der viser, at andelen af voksne danskere, som dyrker regelmæssig idræt er steget fra cirka 40 procent i senfirserne til 61 procent i 2016.

Michael Mæng fremhæver også, at Danmark var det første land, der i 2004 forbød de hjerteuvenlige transfedtsyrer, som tidligere generationer er vokset op med i form af bl.a. margarine som dominerende ingrediens i madlavningen. Og reduktion af mættet fedt har traditionelt været en hjørnesten i forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme.

”Dette for at understrege, at det formentligt er en kombination af faktorer, der slår igennem. Vi kan konkludere, at det, vi samlet set gør i Danmark – til gavn for alle – påvirker diabetikernes risiko for blodprop i hjertet særlig positivt,” siger Michael Mæng.

Ifølge Diabetesforeningen er antallet af mennesker med diagnosen type 2-diabetes næsten tredoblet fra 2000-2018. Vurderingen er, at 430.000 danskere vil have diagnosen i 2030.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er en registerundersøgelse, hvor informationer fra primært Landspatientregistret og receptdatabasen er brugt til at identificere og følge alle voksne i Danmark, som starter behandling med medicin mod type 2-diabetes. Studiet afspejler således kvaliteten af behandling i Danmark, men ikke nødvendigvis i andre lande – ligesom der tages forbehold for at studiet for nuværende er begrænset til 7 års opfølgning efter at patienterne har fået diagnosticeret deres diabetes.
• Vigtige samarbejdspartnere er Christine Gyldenkerne, Kevin K. W. Olesen, Jakob S. Knudsen og Reimar W. Thomsen - alle dobbeltansatte ved Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
• Studiet har ikke modtaget eksternt finansiering.
• Forskningsresultatet er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men udvalgt som et af de vigtigste forskningsresultater, såkaldt Late Breaking Science, til præsentation på den årlige European Society of Cardiology konference, som er hjerteforskernes største og vigtigste faglige organ for vidensudveksling. Health Kommunikation afviger på den baggrund fra afdelingens almindelige retningslinjer.