Bitdefender tilslutter sig ThreatConnects partnerprogram for udviklere
Bukarest, Rumænien og Santa Clara, Californien, 13. februar 2020 - Bitdefender, et ledende globalt cybersikkerhedsfirma, der beskytter over 500 millioner systemer på verdensplan, er stolte af at kunne annoncere, at de er blevet accepteret som deltager i ThreatConnects partnerprogram for udviklere.
Som medlem af partnerprogrammet for udviklere kan Bitdefender nu benytte sig af ThreatConnects viden, automatisering, orkestrering og analyse med det mål at hjælpe med at bringe nye fælles løsninger på markedet, som servicerer kunderne bedst muligt og hjælper med at beskytte dem mod cybertrusler.
Bitdefenders Advanced Threat Intelligence løsning, der er noget af det mest avancerede på markedet, bliver nu tilgængelig via ThreatConnect-platformen, hvilket vil hjælpe kunderne med at reducere tidsforbruget med en klar-til-brug integration, der er lige til at konfigurere. Threat Intelligence-brugere vil kunne holde sig konstant opdateret uden at behøve skifte konfiguration og helt uden at skrive ny kode.
Bitdefenders Threat Intelligence data kommer fra Bitdefenders Globale beskyttelsesnetværk (GPN), som beskytter over 500 millioner systemer. Det er en af de største infrastrukturer til levering af sikkerhed og er i stand til at behandle mere end 7 milliarder forespørgsler pr dag. Dette muliggør real-time indsigt i ellers flygtig malware, avancerede vedvarende trusler, zero-days eller botnets, som sikkerhedseksperter kæmper med at identificere hver eneste dag.
“Vi er begejstrede for de muligheder og fordele denne integration med ThreatConnects Partner Program for udviklere skaber for virksomheders sikkerhedsteams,” siger Bitdefender senior VP for virksomhedsløsninger, Harish Agastya. “Muligheden for at tilgå Bitdefenders Advanced Threat Intelligence via ThreatConnect platformen giver udviklere den allerbedste globale indsigt på et højt niveau uden at give køb på brugervenlighed.”
“ThreatConnects mål har altid været at gøre det muligt for sikkerhedsteams at træffe smarte og hurtige løsninger,” siger Andy Pendergast, VP for produkter hos ThreatConnect. “Af den grund er vi begejstrede for, at Bitdefender nu har tilsluttet sig ThreatConnects udvikler-program. Dette partnerskab vil gøre det muligt for os at udvikle stærke operationelle bruger-cases. Sammen kan vi gøre en positiv forskel for vores kunder og brugere.”
Om ThreatConnect Inc.
ThreatConnect Inc. tilbyder en proaktiv og effektiv tilgang til sikkerhed ved at muliggøre forbedret afsløring af angreb, kortere responstid og lavere risiko. ThreatConnects vidensdrevne sikkerhedsoperationsplatform er designet af analytikere, men bygget, så hele holdet kan være med (sikkerhedsoperationer, trusselsvurderinger, respons på hændelser og sikkerhedsledelse). Det er den eneste platform, hvor viden, automatisering, analyse og workflow er samlet ét sted. Hvis du vil vide mere om vores threat intelligence platform (TIP) eller sikkerhedsorkestrering, automatisering og responsløsninger, så besøg www.threatconnect.com.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Endelt, konsulent, Frontpage
M: thomas.endelt@frontpage.dk
T: 50 70 53 34
Information om Bitdefender
Om Bitdefender
Bitdefender er et globalt cybersikkerhedsfirma, der leverer avancerede og omfattende sikkerhedsløsninger og trusselsbeskyttelse til mere end 500 millioner brugere i mere end 150 lande. Siden 2001 har Bitdefenders innovation konsekvent leveret prisbelønnede sikkerhedsprodukter og threat intelligence til det smarte forbundne hjem, mobilbrugere, moderne virksomheder og deres netværk, enheder, datacentre og cloud infrastruktur. I dag er Bitdefender en foretrukken leverandør, der er integreret i over 38% af verdens sikkerhedsløsninger. Bitdefender er anerkendt af industrien, respekteret af leverandører, forkyndt af kunder og er den cybersikkerhedsvirksomhed, du kan stole på.
Følg pressemeddelelser fra Bitdefender
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bitdefender
Bitdefenders fem forudsigelser for trusselslandskabet i 202227.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
2021 er ved at nå sin ende. Derfor har Bitdefenders eksperter sat sig ned og set frem imod de trusler, som de forventer vil præge 2022.
Advarsel: Bitdefender observerer, at angreb udnytter ny kritisk sårbarhed14.12.2021 13:01:45 CET | Pressemeddelelse
En ny sårbarhed i Log4j, der er en del af Apache Logging Services, er allerede blevet brugt i en række igangværende angreb, der bl.a. omfatter forsøg på at sprede ransomware, botnets og kryptokapringer. Det fortæller cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender.
44% af danske iPhone-ejere bruger ikke antivirus14.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Cybersikkerhedsfirmaet Bitdefenders seneste undersøgelse blandt danske respondenter, viser, at 44% af iPhone-brugere ikke har installeret nogen sikkerhedsløsning. “At iPhones ikke behøver beskyttelse, er desværre en meget farlig myte,” fortæller Bitdefenders ekspert.
Mange danske børn har fri adgang til digitale enheder6.12.2021 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge cybersikkerhedsfirmaet Bitdefenders seneste undersøgelse havde næsten en fjerdedel af de danske respondenters børn fri adgang til digitale enheder. Bitdefenders sikkerhedsekspert kommer derfor med syv tegn på, når der er brug for at sætte ind med forældrekontrol.
Sådan undgår du cyber-svindel på Black Friday23.11.2021 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Black Friday, Cyber Monday og decembers juleindkøb er nok den mest profitable tid på året for cyberkriminelle, der forsøger at narre folk på udkig efter gode tilbud. Derfor kommer Bitdefenders sikkerhedsekspert her med en række gode råd til, hvordan du undgår at falde i svindlernes mange fælder.