Bioinnovation Institute

BioInnovation Institute indleder samarbejde med Texas Medical Center for at bringe danske sundhedsløsninger tættere på det amerikanske marked

Del
Som del af samarbejdet optages tre danske start-ups i prestigiøst acceleratorprogram, hvor de udvalgte virksomheders sundhedsteknologiske løsninger skal gøres klar til udrulning på det amerikanske marked.

Tre start-ups fra BioInnovation Institute (BII), AiomicOrbit Health og HEI Therapeutics, rejser 11. maj til Houston for at indtræde i et seks måneders acceleratorprogram drevet af innovationsafdelingen på Texas Medical Center (TMC). I løbet af det halve år vil virksomhederne blandt andet modtage intensiv rådgivning omkring, hvad man skal være opmærksom på inden man søger at indtræde på det amerikanske marked.

Den mulighed er blevet til virkelighed efter, at en samarbejdsaftale mellem BII og TMC er faldet endegyldigt på plads. Det nye samarbejde kommer i forlængelse af initiativet ’TMC-Denmark BioBridge’, som i 2019 blev sat i søen af blandt andet Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet for at skabe stærkere forbindelser mellem en af verdens ledende sundhedsteknologiske hubs i Texas og Danmark som en førende life science-nation.

”TMC har stor erfaring med at hjælpe lovende virksomheder inden for sundhedsteknologi og digital sundhed med at ekspandere til det amerikanske marked. Vi er begejstrede for at indlede dette samarbejde med BII og ser frem til at arbejde strategisk i seks måneder med de tre virksomheder, som vi har udvalgt i samarbejde med BII,” siger Emily Reiser, Associate Director, TMC Innovation.

Finansieringen af samarbejdet er sket gennem en bevilling fra Novo Nordisk Fonden til BII, og det vækker stor glæde, at man nu kan tilbyde start-ups, der arbejder med innovative sundhedsløsninger muligheden for at få adgang til det amerikanske marked og innovationsøkosystem.

”Det er en klar styrkelse af den i forvejen stærke pakke som vi tilbyder til BII-start-ups inden for sundhedsteknologi. De tre første start-ups, der bliver en del af TMC’s acceleratorprogram forventer vi alle kommer til at nyde stor gavn af programmet ved først og fremmest at opnå en kritisk indsigt i, hvordan de kan bringe deres produkter og løsninger ud på det amerikanske marked. Derfor hilser vi dette samarbejde meget velkommen og ser frem til at lære og blive inspireret af et af de stærkeste økosystemer i verden inden for sundhedsteknologi,” siger Tony Cheng-fu Chang, Principal på BioInnovation Institute. 

Du kan læse mere om de tre virksomheder her:

Aiomic

Orbit Health

HEI Therapeutics

Kontakter

Information om Bioinnovation Institute

Bioinnovation Institute
Bioinnovation Institute
Ole Maaløes vej 3, 3rd floor
2200 København N

https://bioinnovationinstitute.com/

Følg pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bioinnovation Institute

Den danske regering udpeger BioInnovation Institute til at drive accelerator for ny og lovende kvanteteknologi11.5.2023 09:06:17 CEST | Pressemeddelelse

BioInnovation Institute (BII), en international non-profit fond, der inkuberer og accelererer forskning i verdensklasse inden for life science, er blevet udpeget af den danske regering til at drive en ’deep’ tech-accelerator, Deep Tech Lab Quantum. Den nye accelerator er støttet igennem NATO's 'DIANA' (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic)-initiativ.

BioInnovation Institute og Medicon Valley Alliance ønsker at forløse innovationspotentiale inden for kvinders sundhed6.12.2022 08:07:42 CET | Pressemeddelelse

På trods af, at kvinder udgør halvdelen af verdens befolkning, så har både forskningen og innovationen målrettet kvinders sundhed haltet efter i årevis. Det skal der laves om på, hvis det står til BioInnovation Institute (BII) og Medicon Valley Alliance, der er de to af de væsentligste aktører på den nordiske life science-scene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye