Billund Kommune lancerer Fritidsdage
5.7.2021 13:06:09 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Fritidsdage er et nyt koncept, hvor foreningerne under den samlede betegnelse "Fritidsdage" har mulighed for at invitere alle borgere i Billund Kommune til at se, prøve og høre om deres fritidstilbud. Et slags ‘åbent hus’ arrangement for alle foreninger under den samlede betegnelse Fritidsdage.
Fritidsdage kommer til at foregå i weekenden den 2.-3. oktober 2021, kl. 10.00-15.00 i hele Billund Kommune. Har man som forenings- og fritidstilbud lyst til at gøre reklame for, en eller flere af sine aktiviteter, kan man tilmelde dem programmet via Billund Kommunes hjemmeside frem til den 20. august.
Foreningsaktiviteterne kan både foregå ude på de specifikke lokationer, f.eks. ridecentre, spejderhuse, golfklub mv., og samle sig i haller, centre og på de omkringliggende udendørsarealer. Der er ingen krav til aktivitetens varighed og indhold: Det kan være alt lige fra en time til flere dages aktiviteter. Det kan være en opvisning, kamp, koncert, stand eller en aktivitet, man kan deltage i. Allerede planlagte aktiviteter i perioden kan også tænkes ind som en aktivitet.
”Forhåbentlig vil borgerne opleve, at de på Fritidsdage møder en masse foreninger og fritidsaktiviteter, som de kan lade sig inspirere af og få lyst til at melde sig til efterfølgende. Unge- og Kulturudvalget har under hele Corona haft stor fokus på foreningslivet, som har lidt under nedlukningen. Med initiativer som Fritidsdage, håber vi, at vi kan hjælpe foreningerne godt på vej på den anden side af alle restriktioner, så vi fortsat har et godt, bredt og alsidigt foreningsliv i Billund Kommune for alle borgere i alle aldre,” siger Stephanie Storbank, formand for Unge- og Kulturudvalget.
Markedsføring af aktiviteterne under Fritidsdage
Alle tilmeldte aktiviteter kommer med i et fælles program, der samles og udarbejdes af Kultur og Fritid. Fritidsdage markedsføres i ugeaviserne, via facebookkampagner og forskellige fysiske og digitale markedsføringsmaterialer som plakater, bannere, flyers, beachflag med videre.
”Det har været både givende og inspirerende at udarbejde konceptet sammen med foreningerne. De er kendetegnet ved at være kreative og opfindsomme, og derfor håber vi også på, at mange foreninger vælger at tilmelde sig Fritidsdage med en masse forskellige aktiviteter. Konceptet for Fritidsdage er helt afhængig af, at foreningerne har lyst til at deltage og vise noget af alt det, de kan og står for. Skulle der mod forventning ikke være nok forenings- og fritidstilbud, som tilmelder sig, kan vi ikke garantere, at Fritidsdage gennemføres,” udtaler Rasmus Kaufmann, områdechef for Kultur og Fritid.
Frist for tilmelding af aktiviteter er søndag den 20. august.
For mere information kontakt Kultur og Fritid Fritidsliv@billund.dk eller på 79 72 76 00.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
