Billetten til svømmehallen er fordoblet i pris på 20 år
27.1.2022 07:30:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Januar er for mange en måned, hvor starten på det nye år markerer en ny livsstil. Og mens nytårsforsætterne allerede er i fuld gang med at blive brudt og opretholdt, imødekommer tilbud om gratis indmeldelse og rabatter på træning i hele landet de gode intentioner om at dyrke mere motion.
Men det har været langt billigere at hoppe op på hesten eller i badetøjet for 20 år siden end i dag. Indgangsbilletten til svømmehallen er næsten dobbelt så dyr, og det er blevet over 66 pct. dyrere at gå til ridning. I samme periode har vi dog ikke set de store prisændringer for at løfte vægte i fitnesscentret eller vælte kegler i bowlinghallen.
"Prisen for ridning og for at gå i svømmehallen er steget støt siden 2001, mens det faktisk er blevet billigere at dyrke motion, hvis man foretrækker at besøge fitnesscentret. Det er samtidig kun blevet marginalt dyrere at tage ud at bowle. Der har dog gennem årene været nogle større udsving for både fitness og bowling, hvor prisen især er faldet i sommermånederne," siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
Prisudviklingen på udvalgte motionsformer de seneste 20 år, januar 2001=100.
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Beregninger på baggrund af tabel PRIS111 t.o.m. 2021M10
I 2021 er prisen på fitness faldet med 4,5 pct. i gennemsnit sammenlignet med 2001, mens den er steget 8,2 pct. for bowling. I løbet af samme periode er prisen for at ride gennemsnitligt steget med 66,2 pct. og 92 pct. for en tur i svømmehallen.
Siden 2001 er forbrugerprisindekset (den røde linje) steget 36,1 pct., hvilket vil sige, at både bowling og fitness er blevet relativt billigere i takt med, at de generelle priser i samfundet er steget. På samme tid er svømmehaller og ridning blevet relativt dyrere, idet de begge har overgået den procentvise stigning i forbrugerprisindekset.
Grafen tager udgangspunkt i, at januar 2001 er sat til 100.
"Det vil sige, at med udgangspunkt i, at alle motionsformerne er omregnet til at koste 100 kr. i januar 2001, så var prisen for en billet til svømmehallen steget til 188 kr. på samme tidspunkt sidste år. Det er den største stigning blandt de målte sportsgrene," siger Martin Birger Larsen.
Fakta:
Alle sportsgrene er sat til indeks januar 2001=100
Priserne på de forskellige motionsformer er ikke korrigeret for inflation
Der er en vis usikkerhed i tallene, idet de er baseret på stikprøver af priser
Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en sportsgren, og priser på både sæson- og turkort samt enkeltgangsbesøg indgår, som eksempelvis et turkort og et enkelt besøg i svømmehallen
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller mbl@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
