Billetsalget til Danmarks største festival for radio, podcast og lyd er nu i gang
For få dage siden kunne Spotify offentliggøre, at de netop havde rundet ½ milliard abonnenter på verdensplan. Og selvom resultatet blev offentliggjort med en vis skuffelse, når målet er en milliard, så vidner brugertallene, fra verdens førende streamingplatform om, hvor vigtig lyd er blevet både for både medierne og for brugerne.
I Danmark illustreret ved at podcast har overtaget 2. pladsen som de unges foretrukne medier, kun overgået af Radio. Det er på denne baggrund at fagfestivalen Audiodays i dag åbner for billetsalget og offentliggør de første talere. Og igen i år favner konferencen hele lydbranchen: lydbogsforlag, uafhængige podcastere, produktionsselskaber og naturligvis de traditionelle radiostationer.
”For de mange deltagere er dagen, den vigtigste – måske den eneste - efteruddannelse i løbet af året” fortæller formand for Audiodays Marianne Bugge Zederkof og fortsætter: ”ikke mindst for det stadig større antal små og mellemstore virksomheder inden for lydbranchen, som ikke råder over egne efteruddannelsesprogrammer, er Audiodays en unik mulighed. Her kan medarbejderne både få konkret læring og hente inspiration”.
Programmet på Audiodays sammensættes af en bredgruppe af repræsentanter fra hele branchen og i år er der et særligt fokus på kunstig intelligens og hvordan det kan udnyttes i audiobranchen. Blandt oplægsholderne kan man møde Karl Oskar, Director of Product, Schibsted Subscription News / Aftenposten, der vil fortælle om hvordan Schibsted udvikler lydindhold og tror langt mere på det end på både tekst og video, ligesom at Olle Zachrison, nyhedschef for Sveriges Radio vil give et overblik over brugen af kunstig intelligens på audiomarkedet.
Audiodays finder sted fredag 27. oktober centralt på Scandic Copenhagen og afsluttes traditionen tro med den årlige Prixfest og afterparty på Axelborg.
Danske Medier, DR, Radio4 og Bauer Media står bag Audiodays og derudover bidrager en række samarbejdspartnere og sponsorer i tilrettelæggelsen af program og PrixAudio.
Har man gode ideer til oplægsholdere, workshops, temaer eller andre programelementer, hører vi gerne om dem på Audiodays’ Facebookside, eller du kan sende en mail direkte til programansvarlig Ole Mølgaard på ok@the-crowd.dk.
Billetsalget åbner i dag 1. maj på billetto.dk
Kontakt:
Marianne Bugge Zederkof, Formand for Audiodays Danmark,
+45 20765099
mbz@dmresearch.dk
Billeder
Information om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Politikerne har lyttet: Ny aftale sikrer armslængde og anerkender de frie og uafhængige medier9.12.2025 13:40:14 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om et nyt medieansvarssystem – herunder etableringen af en ny medieombudsmand – lægger op til, at de publicistiske medier fortsat skal kunne arbejde frit uden statslige indgreb. Aftalen er en vigtig politisk anerkendelse af de frie mediers rolle, lyder det fra Danske Medier.
Dagspressens Fond støtter vigtige forskningsprojekter og uddeler 415.000 kroner4.12.2025 10:01:06 CET | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger bakker Dagspressens Fond op om en række forskningsprojekter, der blandt andet bidrager med indsigt i danskernes nyhedsbrug og mediernes udvikling.
Udvalgsrapport mangler analyse af konsekvenserne for lokale medier2.12.2025 07:29:27 CET | Pressemeddelelse
Udvalgsrapporten for undersøgelsen af TV 2-regionerne bygger på et begrænset vidensgrundlag om public services-mediernes konsekvenser for de private medier. For at sikre, at politiske beslutninger træffes på et solidt grundlag, er der behov for en mere omfattende erhvervsøkonomisk analyse.
Kommunalvalget gav markant løft til private medier21.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De private medier oplevede op til 155 procent flere sidevisninger end normalt i dagene omkring kommunal- og regionsvalget. Udviklingen understreger de uafhængige mediers centrale rolle i den demokratiske proces.
Europæiske medieorganisationer og journalistforbund i fælles opråb: Danmarks planer om en medieombudsmand truer pressefriheden10.9.2025 14:52:19 CEST | Pressemeddelelse
En række nordiske og europæiske medieorganisationer og journalistforbund udtrykker dyb bekymring over den danske regerings planer om at indføre en statslig medieombudsmand med juridiske beføjelser over for medierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


