Kommunalvalget gav markant løft til private medier
De private medier oplevede op til 155 procent flere sidevisninger end normalt i dagene omkring kommunal- og regionsvalget. Udviklingen understreger de uafhængige mediers centrale rolle i den demokratiske proces.

Kommunalvalget er et af højdepunkterne i det danske demokrati. Når vælgerne skal tage stilling til sammensætningen af kommunalbestyrelser og regionsråd, er fokus rettet mod den nære hverdag og de lokale beslutninger. Det kræver indsigt i lokalsamfundene, og i dagene op til og efter valget den 18. november har nyhedsbrugerne i langt højere grad end normalt søgt information om deres lokalområde hos de uafhængige lokale og regionale medier.
Ifølge tal fra Dansk Online Index havde de private lokale og regionale medier 60 procent flere sidevisninger på valgdagen den 18. november sammenlignet med en gennemsnitlig dag. Dagen efter steg tallet til 155 procent. Den 19. november registrerede medierne knap otte millioner sidevisninger på tværs af deres hjemmesider, hvilket er den bedste dag nogensinde målt på visninger for de lokale og regionale medier samlet set.
“Jeg er meget stolt af vores medlemmers dækning af valget. Med stort engagement og høj faglighed har de leveret store mængder af både kritisk og oplysende journalistik til borgerne – og det i en tid, hvor de står overfor de måske største udfordringer og sværeste konkurrencevilkår nogensinde. Den markante stigning er efter min opfattelse en understregning af, hvor vigtige og afgørende de frie og uafhængige medier er for valghandlingen og den demokratiske samtale i Danmark,” siger Dicle Duran Nielsen, der er administrerende direktør i Danske Medier.
Også de landsdækkende medier oplevede stigende trafik i forbindelse med kommunal- og regionsvalget. Den 18. og 19. november oplevede de landsdækkende medier stigninger på henholdsvis 36 og 40 procent sammenlignet med en gennemsnitlig dag.
Fakta:
- På valgdagen, den 18. november, havde de private lokale og regionale medier 4.961.000 sidevisninger. Det er 60 procent flere end det daglige gennemsnit.
- På dagen efter valget, den 19. november, havde de private og regionale lokale medier 7.900.000 sidevisninger. Det er 155 procent flere end det daglige gennemsnit.
- Analysen er baseret på tal fra Dansk Online Index. Det daglige gennemsnit er beregnet for perioden 1/9-17/11 2025, og en sidevisning registreres, hver gang en læser åbner en ny side på hjemmesiden.
Nøgleord
Kontakter
Mads ScheuerKommunikationschefDanske Medier
Tlf:31224806msc@danskemedier.dkBilleder

Om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Politikerne har lyttet: Ny aftale sikrer armslængde og anerkender de frie og uafhængige medier9.12.2025 13:40:14 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om et nyt medieansvarssystem – herunder etableringen af en ny medieombudsmand – lægger op til, at de publicistiske medier fortsat skal kunne arbejde frit uden statslige indgreb. Aftalen er en vigtig politisk anerkendelse af de frie mediers rolle, lyder det fra Danske Medier.
Dagspressens Fond støtter vigtige forskningsprojekter og uddeler 415.000 kroner4.12.2025 10:01:06 CET | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger bakker Dagspressens Fond op om en række forskningsprojekter, der blandt andet bidrager med indsigt i danskernes nyhedsbrug og mediernes udvikling.
Udvalgsrapport mangler analyse af konsekvenserne for lokale medier2.12.2025 07:29:27 CET | Pressemeddelelse
Udvalgsrapporten for undersøgelsen af TV 2-regionerne bygger på et begrænset vidensgrundlag om public services-mediernes konsekvenser for de private medier. For at sikre, at politiske beslutninger træffes på et solidt grundlag, er der behov for en mere omfattende erhvervsøkonomisk analyse.
Europæiske medieorganisationer og journalistforbund i fælles opråb: Danmarks planer om en medieombudsmand truer pressefriheden10.9.2025 14:52:19 CEST | Pressemeddelelse
En række nordiske og europæiske medieorganisationer og journalistforbund udtrykker dyb bekymring over den danske regerings planer om at indføre en statslig medieombudsmand med juridiske beføjelser over for medierne.
Medieopråb om Gaza: Luk os ind!14.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske medier står nu sammen i et fælles opråb til den israelske regering: Pressen skal have adgang til Gaza.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum