Besparelser på gymnasierne kamufleres i regeringens finanslovsforslag

Efter fire år med omprioriteringsbidrag og andre nedskæringer har gymnasieuddannelserne brug for en ressource-indsprøjtning. Hver anden gymnasial udbyder har underskud. Samlet mangler skolerne 120 mio. kr. for blot at kunne opretholde det sænkede kvalitetsniveau fra 2019. Regeringens finanslovsforslag lægger yderligere pres på uddannelserne. Besparelser på reklame og indkøb, som de fleste umiddelbart synes lyder fornuftige, er en eufemisme, da det kun er ganske få institutioner, der har store markedsføringsomkostninger. Dermed er forslaget en kamufleret nedskæring på undervisningen.

”Lærerne oplever et stigende pres i forhold til at løfte undervisningen. Lærerne har ikke de tidsmæssige rammer, der skal til for at løfte undervisningen på en fagligt tilfredsstillende måde og for at skabe de relationer til elever, der er så vigtige for, at undervisningen kan lykkes. Lærerne søger at tackle situationen ved stigende intensivering af arbejdet eller simpelthen ved at måtte opgive at forestå en undervisning, der lever op til deres faglige standarder. I begge tilfælde er resultatet, at flere og flere lærere rammes af arbejdsrelateret, psykisk nedslidning. Samtidig individualiseres forholdene imellem skolerne i en uacceptabel grad, så der bliver større og større ulighed i lærernes og skolernes muligheder for at levere en undervisning, som har en national standard,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Som det er nu, er der de fleste steder for lidt tid til at målrette undervisningen til den enkelte klasse og til at se den enkelte elev. Det påvirker de unges trivsel, og flere falder fra uddannelsen eller bliver ikke så dygtige, som de ellers kunne være blevet. Faglig og social trivsel går hånd i hånd, og en forbedring vil kræve mere tid til den enkelte lærer, så arbejdet med elevernes sociale og faglige trivsel kan styrkes.

Regeringen har bebudet en reform af ungdomsuddannelsernes taxameter og elevfordeling her i efteråret. Det er nødvendigt, at der afsættes ressourcer til implementeringen, så det ikke bliver en omfordeling inden for sektoren. En reform skal være omkostningsdækkende – og det bør indtænkes i finansloven.

--

VUC er særligt hårdt ramt

Der er særligt behov for at sætte fokus på de unge og voksne, der ikke har fået en ungdomsuddannelse. Lige nu er der også mange, der har brug for at supplere deres uddannelse for at skifte spor – det gælder fx nogle af dem, som i skyggen af coronakrisen bliver ledige.

Uddannelse er i stigende grad en forudsætning for beskæftigelse og for at kunne indgå aktivt og ligeværdigt i samfundet. Derfor har vi brug for et fleksibelt og stærkt parallelt uddannelsestilbud i hele landet, målrettet almen uddannelse til voksne. VUC udgør i dag fundamentet i det parallelle uddannelsessystem, men de er hårdt presset. Der er derfor brug for, at der kommer ressourcer bag politikernes ord, så VUC fortsat kan løfte deres vigtige samfundsopgaver.