Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 2022
22.6.2022 08:12:58 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
I april 2022 var der 2.948.000 personer i job. Det er 4.000 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Dermed stiger beskæftigelsen i Danmark den 15. måned i træk og siden januar 2021 er antallet af lønmodtagere steget med i alt 184.000 personer.
Ser man på den private sektor, er der kommet 5.000 flere lønmodtagere siden marts måned. I samme periode er der kommet 1.000 færre offentligt ansatte.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg får endnu engang lov til at glæde mig. Beskæftigelsen stiger den 15. måned i træk. Det er i den grad en glædelig nyhed, der gang på gang bekræfter mig i, at regeringen har ført en ansvarlig økonomisk politik, som vi nu høster frugterne af. Vi og en række partier indgik i sidste uge en ny aftale om kontanthjælpssystemet, som på sigt vil sikre, at flere kommer i arbejde.
- På trods af, at beskæftigelsen stiger og ledigheden falder herhjemme, så raser der fortsat krig på grund af Putins brutale angreb på Ukraine. Det har også konsekvenser herhjemme. Forbrugerpriserne er på sit højeste, og det er regeringen fortsat meget opmærksomme på og vi følger udviklingen tæt.
- Regeringen er fortsat optaget af at hjælpe de ukrainere, der gerne vil søge ly i Danmark, til at få en tryg og god tilværelse i Danmark – og det rette job til deres unikke kompetencer. Der er løbende blevet afholdt jobmatcharrangementer ude i landets kommuner, hvor interessen, både fra ukrainere og arbejdsgivere, har været stor. Og det er jeg glad for.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
