Beskæftigelsen stiger i installationsbranchen
22.4.2021 09:42:42 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Efter en kortvarig dukkert, da coronaen rullede ind over landet, har beskæftigelsen i installationsbranchen genvundet sit momentum. Fra 4. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 er der således sket en stigning på hele 3.600 beskæftigede, så installationsbranchen samlet set rammer 52.500 beskæftigede. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
”Det er et rigtig flot første kvartal, som især er trukket op af, at beskæftigelsen inden for elinstallationsbranchen stiger kraftigt. Hvis kadencen holdes, så ser branchen ind i et flot år,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Den stigende beskæftigelse i både el-installation og VVS- og blikkenslagerforretninger skyldes blandt andet, at installationsbranchens kompetencer er meget efterspurgte som led i den grønne omstilling, og at mange danskerne har haft flere penge mellem hænderne til renovering af deres hjem – blandt andet takket være udbetalingerne af de indefrosne feriepenge.
”I modsætning til andre områder, har den samlede installationsbranche været begunstiget af at kunne fortsætte arbejdet på trods af coronarestriktioner, og efterspørgslen efter intelligente installationer i bygningerne, der både kan reducere energiforbruget, optimere vedligeholdelsen og forbedre indeklimaet, sikkerheden og hygiejnen stiger fortsat,” siger Maria Schougaard Berntsen, og fortsætter:
”Det er derfor også helt centralt, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Branchen tager et rigtigt stort ansvar og uddanner mange lærlinge. Det skaber et solidt fundament for rekrutteringsmulighederne, men det er også vigtigt at kunne tiltrække fra andre sider – fx i form af europæisk arbejdskraft”.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum