Behov for hurtigtest falder

Efterspørgslen på test for COVID-19 er faldet drastisk i Danmark i takt med, at en stor del af befolkningen er blevet færdigvaccineret. Derfor har Styrelsen for Forsyningssikkerhed nedsat antallet af hurtigtest i hele landet.
For Region Sjælland betyder det, at den maksimale kapacitet på hurtigtest bliver reduceret fra de nuværende 39.000 til 26.000 daglige hurtigtest. Region Sjælland opretholder fortsat princippet om, at borgerne skal have højst 20 km til nærmeste tilbud om en PCR-test eller hurtigtest.
Der lukkes for hurtigtest i flere af de byer, hvor borgerne har adgang til PCR-test. I sommerlandet blev der oprettet ekstra tilbud i sommerferien. Nu er feriegæsterne taget hjem, og derfor er behovet ophørt. Det samme gælder på en række små øer, hvor der har været en særlig indsats for at få alle vaccineret.
Ændringerne sker fra 30. august, med enkelte undtagelser. Der vil efterfølgende være 22 PCR-teststeder og 26 hurtigteststeder i regionen (se kortet). Man kan altid finde den nyeste information om åbne teststeder på www.coronasmitte.dk.
Opfordring: Bliv vaccineret
Styrelsen for Forsyningssikkerhed fastsætter antallet af hurtigtest i Danmark ud fra danskernes brug af test. Derfor bliver trin fire ud af fem i den nationale nedskaleringsplan for testområdet nu sat i værk.
I Region Sjælland er 74,7 procent af alle borgere over 12 år påbegyndt COVID-19 vaccination. Det betyder, at langt færre bliver testet.
- Den dalende efterspørgsel betyder, at vi nu for alvor begynder at lukke ned for hurtigtest i flere byer, fortæller Anne Øster Hjortshøj, enhedschef i Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland.
- Indtil videre vil vi stadig opretholde princippet med, at der maksimalt vil være 20 km til nærmeste teststed, men vi må forvente, at den nationale nedskalering på testområdet fortsætter. Derfor opfordrer vi til, at de, der endnu ikke er blevet vaccineret og gerne vil, sørger for at blive det. Det har aldrig været lettere at blive vaccineret end nu.
Billedtekst: Kortet viser de steder, hvor der vil være testmuligheder – pcr-test og hurtigtest - efter 30. august i Region Sjælland.
FAKTA
Følgende steder med hurtigtest lukker
Sidste testdag bliver mandag 30. august. Dog med disse undtagelser: Nykøbing Sjælland og Vig 27. august og DGI Huset i Vordingborg 29. august.
Faxe: Faxe Sundhedscenter
Guldborgsund: Marielyst
Guldborgsund: Nykøbing Falster
Holbæk: Holbæk
Holbæk: Orø
Køge: Borup
Kalundborg: Kalundborg –Nytorv
Lolland: Fejø
Lolland: Femø
Lolland: Rødby
Næstved: Fuglebjerg
Odsherred: Nykøbing Sjælland
Odsherred: Vig
Ringsted: Nordcentret i Benløse
Slagelse: Bredahlsgade (ZBC)
Slagelse: Omø
Slagelse: Agersø
Vordingborg: DGI Huset
Vordingborg: Sukkerfabrikken
Se adresser og åbningstider for test på coronasmitte.dk
Kontakter
Enhedschef Anne Øster Hjortshøj, Det Nære Sundhedsvæsen, Region Sjælland, 23 29 77 37
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Unges topprioritet bliver til virkelighed - natbetjening ved Østbanen og Odsherredbanen24.10.2025 14:36:07 CEST | Pressemeddelelse
Da de unge fik spørgsmålet om ønsker til forbedring af den kollektive trafik, var svaret klart ”Mulighed for at tage tog og bus om natten”. Fra sommeren 2026 bliver ønsket opfyldt med natbetjening langs Østbanen og Odsherredbanen natten til lørdag og søndag.
Region Sjælland åbner første af 12 faste screeningsteder for brystkræft23.10.2025 16:00:16 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland tager et vigtigt skridt i forebyggelsen af brystkræft. Det første nye af i alt 12 faste screeningssteder for brystkræft er åbnet på Slagelse Sygehus.
Motorvejsforbindelse mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg er en god forretning for samfundet14.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har i samarbejde med Næstved, Slagelse og Kalundborg kommuner fået udført en samfundsøkonomisk analyse og kortlagt gevinsterne for borgerne ved anlæg af den Sjællandske Tværforbindelse – en motorvejsforbindelse mellem de 3 byer. Hovedresultatet er, at den Sjællandske Tværforbindelse har en positiv samfundsøkonomisk værdi. Tiden er inde til at komme videre med etableringen.
Sjællands Universitetshospital får nyt hus til forskning og innovation10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På få år er antallet af forskningsmedarbejdere på Sjællands Universitetshospital firedoblet, og nu får de et helt nyt hus på over 1.300 m2 til deres rådighed.
Kræftpatienter får færre komplikationer med hjælp fra kunstig intelligens26.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Patienter, der har gennemgået en operation for tarmkræft, får færre alvorlige komplikationer og færre genindlæggelser, når et AI-værktøj støtter beslutninger om behandlingen, viser ny forskning. Værktøjet kan potentielt spare sundhedsvæsenet mange penge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
