Begrænsninger i en myndigheds it-system retfærdiggør ikke, at breve til forældre sendes til mindreårige børn
22.6.2022 13:00:00 CEST | Folketingets Ombudsmand | Pressemeddelelse
Når Region Sjælland skriver til forældre med information om behandling af mindreårige børn, sker det ofte i breve, som adresseres til barnet og ikke til forældrene. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget.
”Det er efter min opfattelse ikke en lovlig fremgangsmåde at sende breve, der er tiltænkt forældrene, til mindreårige – det gælder, uanset hvordan Sundhedsplatformen er indrettet. I øvrigt kan fremgangsmåden indebære, at barnet sættes i en sårbar position ved direkte at få tilsendt – måske alvorlig – information, som det kan være svært for barnet at forstå eller håndtere uden nødvendigvis at have umiddelbar adgang til støtte fra en voksen”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Sundhedsplatformen kan ikke automatisk sende breve til forældrene
Region Sjællands fremgangsmåde hænger sammen med, at Sundhedsplatformen ikke har en automatiseret teknisk løsning til at generere breve til forældrene. Derfor kræver det manuelle sagsgange, hvis regionen skal skrive til forældrene.
Ombudsmanden understreger, at mangler ved it-systemet ikke kan begrunde, at reglerne om information til forældrene tilsidesættes. Det er myndighedens ansvar, at de it-systemer, som den anvender, lever op til lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige krav.
Region Sjælland arbejder – sammen med Region Hovedstaden, som også anvender Sundhedsplatformen – på en bedre automatiseret teknisk løsning, men tidshorisonten for en sådan løsning kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Ombudsmanden har på den baggrund bedt både Region Sjælland og Region Hovedstanden om at oplyse, hvad udtalelsen giver regionerne anledning til – også i perioden indtil en automatiseret teknisk løsning måtte være på plads.
Læs ombudsmandens udtalelse her.
FAKTA
Kort om information om behandling af mindreårige
Det fremgår af forældreansvarslovens § 1 a og § 2, stk. 1, at børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, og at en forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Omsorgspligten indebærer bl.a. en pligt til at sørge for, at den mindreårige får behandling, hvis der er et behandlingsbehov.
Når et barn er under 15 år, er det forældremyndighedsindehaverne, der – som legale partsrepræsentanter for barnet – skal samtykke til behandling og modtage information på barnets vegne. Det følger af § 2, stk. 1, i forældreansvarsloven og § 14 i sundhedsloven.
Børn under 15 år skal dog – selv om barnet ikke selv kan samtykke til behandling – informeres om og inddrages i beslutningsprocessen om behandlingen, i det omfang barnet forstår behandlingssituationen, og det ikke vil skade barnet. Det følger af § 20 i sundhedsloven og artikel 12, stk. 1, i FN’s konvention om barnets rettigheder.
Når en mindreårig er mellem 15 og 17 år, skal den unge selv give samtykke til behandling og har en selvstændig ret til information. Dog skal forældremyndighedsindehaverne som udgangspunkt have samme information som den 15-17-årige og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Det fremgår af § 17, stk. 1, i sundhedsloven.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Jacob Christian Gårdhøje, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmandens tilsyn afdækker udfordringer ved akutanbringelse af børn og unge i ikkegodkendte tilbud30.10.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blandt de mest sårbare borgere i samfundet er børn og unge, der bliver anbragt uden for hjemmet. Det gælder ikke mindst børn og unge, der bliver akutanbragt – f.eks. fordi de ikke længere kan bo på deres tidligere anbringelsessted eller hjemme hos deres forældre. Hvis kommunen ikke kan finde et egnet sted, som er godkendt af socialtilsynet, kan den anbringe barnet eller den unge midlertidigt i et såkaldt ikkegodkendt tilbud. Det sker ofte ved at inddrage en privat virksomhed, som varetager tilbuddet, og i fysiske rammer, som den private virksomhed råder over eller lejer til formålet (f.eks. et sommerhus). Tilbuddet bliver i sagens natur ofte etableret med kort varsel. Ombudsmanden har gennemført tilsyn på fire ikkegodkendte tilbud, som varetog akutanbringelser af fire unge i alderen 13-17 år. Her har ombudsmanden bl.a. haft fokus på de fysiske rammer for de akutanbragte unge samt personaleforhold, undervisning, brug af fysisk magt og sundhedsmæssige forhold. ”Børn og unge, der med kort
Kommentarbokse til ministers bogudkast kunne ikke undtages fra aktindsigt som fejlsendte30.10.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Justitsministeriet kunne ikke undtage oplysninger, der var sendt til embedsværket i forbindelse med bistand til presseformidling ved tidligere justitsminister Peter Hummelgaards udgivelse af bogen ”Der er noget, vi skal tale om” fra aktindsigt med den begrundelse, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl. Det udtaler ombudsmanden efter at have behandlet en klage fra en journalist over ministeriets afgørelse. Den tidligere justitsministers særlige rådgiver havde til brug for den nævnte bistand med presseformidling videresendt en tidligere mailkorrespondance med ministeren sammen med et udkast til bogen til en pressemedarbejder i ministeriets almindelige embedsværk. Bogudkastet var forsynet med en række kommentarbokse fra personer uden tilknytning til Justitsministeriet. Ministeriet undtog visse oplysninger i mailkorrespondancen og alle oplysninger i kommentarboksene fra aktindsigt med henvisning til, at oplysningerne var fremsendt til ministeriet ved en fejl. Bogudkast
Grønlands Fængsler placerer kvindelige indsatte på særskilt afdeling i Fængslet i Nuuk26.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved et tilsynsbesøg i Fængslet i Nuuk blev ombudsmanden opmærksom på, at mandlige og kvindelige indsatte var anbragt på samme afdeling i den lukkede del af fængslet. Af sikkerhedsmæssige grunde havde de indsatte på afdelingen kun fællesskab med andre indsatte af samme køn, hvilket medførte, at de alene havde mulighed for fællesskab uden for deres celler på skift i perioder af to timers varighed. Ombudsmanden bad Grønlands Fængsler om at redegøre for sine overvejelser om ordningen. På baggrund af ombudsmandens henvendelse har Grønlands Fængsler ændret forholdene og placeret de kvindelige indsatte i deres egen afdeling i fængslet, med den virkning at alle indsatte som udgangspunkt har adgang til de respektive fællesarealer i deres afdelinger i hele tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 21.00. ”Det har stor betydning for de indsattes trivsel og dagligdag, at de har mulighed for at være sammen med andre og for at benytte fællesarealer. Jeg er derfor tilfreds med, at de kvindelige indsatte i Fæn
Kritisabelt af kommune, at unge på døgninstitution ikke fik den undervisning, de har ret til9.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I efteråret 2025 var ombudsmanden på tilsyn på Socialcenter Lillebælt, afdeling Egely, der er en sikret døgninstitution for unge, som ligger i Middelfart Kommune. Under tilsynet fortalte de unge ombudsmandens besøgshold, at de ikke fik tilbudt undervisning. Ifølge ledelsen på stedet var undervisningen reduceret, hvilket skyldtes lærermangel. Elever i et specialundervisningstilbud som Egely har samme ret til at modtage undervisning, som elever i folkeskolen almindeligvis har. Middelfart Kommune skal lave en kvalitetsaftale med stedet og føre tilsyn med, at undervisningen har den fornødne kvalitet og overholder kravene i folkeskoleloven. Middelfart Kommune oplyste over for ombudsmanden, at den ikke havde været bekendt med, at der manglede lærere og undervisning på Egely. Kommunen kunne heller ikke gøre rede for, i hvilken periode der havde manglet lærere – eller hvilken undervisning, der havde fundet sted i den periode. Ombudsmanden må imidlertid på baggrund af tilsynet og sin undersøgel
Ombudsmanden: Skattestyrelsens særlige telefonnummer til ikke-digitale borgere er et fint initiativ6.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i sin undersøgelse af Skattestyrelsens telefonbetjening har ombudsmanden blandt andet sat fokus på styrelsens vejledning af ikke-digitale borgere. Ombudsmanden har som led i sin undersøgelse spurgt til styrelsens overvejelser og tiltag i forhold til årsopgørelsesperioden i 2026 med henblik på at vurdere ikke-digitale borgeres muligheder for at få relevant vejledning fra skattemyndighederne. Som svar har Skattestyrelsen bl.a. oplyst, at den i tilknytning til sin øvrige vejledningsindsats i år har oprettet et telefonnummer, som er særligt målrettet borgere, der er fritaget fra Digital Post. Via dette nummer kan digitalt fritagne borgere sikre sig en plads i køen til telefonisk vejledning. ”I en tid med øget digitalisering er det vigtigt, at myndighederne også kan tilbyde hjælp og vejledning til dem, der har brug for at få den på anden måde. Skattestyrelsens nye telefonnummer er et fint initiativ i den retning, som jeg håber kommer til at virke for borgerne”, siger Folketingets Om
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum