Aarhus Universitet Technical Sciences

Bedre gødning og kunstvanding øger udbytte og mindsker udvaskning

Del

Vand korrekt og tildel kvælstofgødning på de rigtige tidspunkter, så får du ikke alene et øget udbytte, du mindsker også udvaskning af kvælstof fra dine marker. Sådan lyder opskriften fra forskere fra Aarhus Universitet.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Forestil dig en varm og tør sommerdag, det har måske været tørt og varmt i lang tid. Fuglene fløjter og på markerne kører vandingsmaskinerne på højtryk. Men hvad betyder vanding af markerne egentlig for markens udbytte, og hvordan påvirker det udvaskningen af kvælstof? Forskere fra Aarhus Universitet har fundet svaret i data fra 1988-1992. 

”Vi har arbejdet med et datasæt, der er mere end 30 år gammelt, men selvom det har mange år på bagen, så er det stadig brugbart og aktuelt den dag i dag. Vi har brugt data for at dykke ned i den årelange diskussion om, hvorvidt kunstvanding er godt eller skidt i forhold til udvaskning af næringsstoffer,” forklarer postdoc Loraine ten Damme fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

På rette tid og sted

Spørgsmålet om, hvorvidt kunstvanding er godt eller skidt handler i bund og grund om to ting. På den ene side er det forventeligt, at kunstvandingen vil øge risikoen for udvaskning af kvælstof, fordi øget vanding øger perkolationen – det vil sige, at det øger nedsivningen af overskudsvand til grundvandet. På den anden side er der den fordel ved kunstvanding, at det kan øge planternes vækst og dermed også deres optagelse af næringsstoffer, det begrænser risikoen for udvaskning. For jo mere kvælstof planterne optager desto mindre er der tilbage i jorden, og det betyder mindre udvaskning. Men hvilken af de to opfattelser er så den rigtige?

”Vores data peger på vigtigheden i at håndtere både vanding og kunstgødning korrekt. Det vil sige, at hvis man gøder med den rette mængde på det rette tidspunkt, og man også vander på det helt rigtige tidspunkt, så mindsker man udvaskningen af kvælstof betydeligt, og man vil opnå et højere udbytte,” forklarer Loraine ten Damme. 

Modsat vil en forkert forvaltning forårsage øget udvaskning og lavere udbytte. Der er altså ikke som sådan noget klart svar på, om kunstvanding er godt eller skidt. Til gengæld viser forskningen at der er god gevinst i at have en klar strategi for sin forvaltning, også selvom det ikke altid er så lige til.

”Der er mange ting, som spiller ind i forhold til gødnings- og vandingsstrategier, som gør det lidt svært at planlægge. Man er jo nødt til at tænke forud, for hvis man tilføjer en vis mængde kvælstof, men der ikke vandes nok, så vil planterne ikke kunne optage kvælstoffet, og man risikerer udvaskning. Kvælstoffet bliver så i jorden, det øger risikoen for udvaskning, og så kunne man ligeså godt have sparet pengene på gødningen. Så hvis man har marker, der ikke kan vandes, så bør man tilpasse sin gødningsstrategi til det, for der er jo ikke nogen, der kan forudsige, hvordan vejret bliver i løbet af sæsonen,” siger seniorforsker Elly Møller Hansen, der også er fra Institut for Agroøkologi. 

Kvælstof følger vandet

De forsøg forskerne har arbejdet med fandt sted i 1988-1992 på forsøgsstationen i Jyndevad. I løbet af den periode havde man både år med tørke og våde år, hvilket ifølge forskerne netop giver dem muligheden for at se, hvilken effekt kunstvanding har på udbytte, frøudbytte og halmproduktion. 

”Vi kan se, at de år, hvor regnmængden har været normal, der er ikke nogen mærkbar forskel i udvaskningen fra kunstvandede marker og marker, er ikke er blevet vandet. Det er jo klart eftersom behovet for at vande ikke har været særligt stort de år, men når vi ser på data for de tørre år, ser vi en stor forskel på vandede og ikke vandede marker - især på marker, der gødes med meget kvælstof,” siger Loraine ten Damme. 

I forsøgene har man brugt tre forskellige mængde kvælstofgødning på både vandede og ikke vandede marker. Data fra de tørre år viser klart, at når en afgrøde ikke vandes, har øget gødning kun ringe indvirkning på afgrødeudbyttet, men fører til øget udvaskning. Modsat viser data, at de vandede afgrøder kunne udnytte større mængder gødning uden risiko for øget kvælstofudvaskning. 

”Normalt vil kvælstof følge vandet, og det betyder i teorien også, at jo mere du vander, desto mere udvaskning vil du risikere, men vores undersøgelser viser, at det faktisk ikke er tilfældet. Når man vander på de rigtige tidspunkter, vil det øge planternes vækst, og de vil optage mere kvælstof og mere vand. På den måde risikerer man ikke en øget udvaskning, men øger i stedet udbytterne, ” siger Loraine ten Damme. 

Men skal man så vande hele tiden for at øge plantevækst og mindske udvaskning? 

”Nej, det skal man ikke. Hvis man vander for meget, skaber det iltfattige forhold, og planterne risikerer at drukne. Derudover risikerer man, hvis man overvander, at kvælstof fra gødningen bliver udvasket i løbet af vækstsæsonen,” forklarer hun. 

Det samme gælder for kvælstof. Man kan blive ved at tilføre kvælstof, men på et tidspunkt vil man nå et niveau, hvor planterne ikke kan optage mere, og den ekstra gødning vil ikke øge udbyttet længere. Man når et mætningsniveau, og alt derover vil være spildte kræfter, penge og det vil øge risikoen for udvaskning.

Kend dit behov

Der er ikke nogen let løsning, for der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal planlægge sin gødnings- og vandingsstrategi. 

”Som landmand er det nødvendigt at vide, hvornår dine planter vokser bedst for at kunne gøde og vande for at få mest muligt ud af dine anstrengelser. Du er også nødt til at holde øje med vejret, og det er jo ofte svært at forudsige, især hvis du gerne vil planlægge, hvordan du skal gøde i starten af året. Beslutningsstøttesystemer til vanding hjælper landmænd med at beregne den vanding, der er nødvendig for afgrøden i dens specifikke vækststadie, samtidig med at risikoen for overvanding minimeres. Det er dog vigtigt at huske, at hvis du kun tilfører små mængder kvælstof, er behovet for vanding ikke så stort, men hvis du har en gødningsstrategi med større mængder, bør du også vande for at få det maksimale udbytte af kvælstoffet og den maksimale gevinst i form af højere udbytte og mindre udvaskning,” afslutter Loraine ten Damme. 

Yderligere information

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og Sveriges Lantbruksuniversitet

Finansiering: Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. 

Interessekonflikt: Ingen 

Læs mere: Artiklen ”Proper management of irrigation and nitrogen-application increases crop N-uptake efficiency and reduces nitrate leaching” er udgivet i Soil & Plant Science. Den er skrevet af Loraine ten Damme, Shuxuan Jing, Ashley Marie Montcalm, Maisie Jepson, Mathias Neumann Andernsen og Elly Møller Hansen. 

Nøgleord

Kontakter

Postdoc Loraine ten Damme, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: ltd@agro.au.dk eller senior forsker Elly Møller Hansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: elly.m.hansen@agro.au.dk

Billeder

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.

Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt. 

Instituttet består af otte forskningssektioner, betydelige forsøgs-, mark- og laboratoriefaciliteter samt et sekretariat. Der er omkring 270 medarbejdere - hvoraf ca. 50 procent er videnskabeligt personale. Institut for Agroøkologi har tre forsøgstationer og en stor medarbejdergruppe, der står for driften og vedligeholdelse af forsøgsaktiviteterne. 

Medarbejderne har kompetencer inden for disciplinerne jordbiologi, plantepatologi, genetik, afgrødesundhed, bioteknologi, næringsstoffer, jordbrugssystemer, jordfysik, klima, miljø, vandsystemer, bæredygtighed, grøn omstilling, bioøkonomi, entomologi og hydropedologi. Hertil kommer kompetencer i laboratorier og forsøgsfaciliteterne.  

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

DNA-teknologi afslører livet under havets overflade langs Grønlands kyster2.2.2023 16:22:22 CET | Pressemeddelelse

Moderne DNA-teknologi åbner nu op for en simpel overvågning af udbredelsen af forskellige fiskearter i afsidesliggende arktiske områder. Det viser et nyt forskningsprojekt, der netop er publiceret i tidsskriftet ’Diversity and Distributions’. Resultaterne åbner store nye perspektiver for, hvordan man relativt let at kan følge ændringer i det arktiske hav i takt med klimaforandringerne.

Kan rotation i kartoffelsorter forlænge resistens mod skimmel?1.2.2023 09:04:25 CET | Pressemeddelelse

Kartoffelproduktionen verden over er afhængig af fungicider for at bekæmpe kartoffelskimmel. I et nyt projekt, der er bevilget af Novo Nordisk Fonden, vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge, om rotation af kartoffelsorter med forskellige former for resistens kan være fremtidens bekæmpelsesstrategi overfor skimmel. Lykkes det, vil det være et stor skridt mod EU’s mål om halvering af pesticider inden 2030.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum