Beboere i udsatte boligområder er bekymrede for deres børn

Flere beboere er kommet i job. Flere unge får en uddannelse. Og beboersammensætningen er blevet mere socialt blandet i byens udsatte boligområder. Alligevel halter områderne stadig efter resten af København, når det kommer til fx beskæftigelse, uddannelse og tryghed.

En ny analyse, som Københavns Kommune har lavet i samarbejde med Epinion lader beboerne komme til orde og giver et vidnesbyrd om, hvordan de, der bor i de udsatte boligområder, selv ser på deres boligforhold og livsbetingelser.

Analysen viser bl.a., at beboerne i de udsatte boligområder er optagede af at sikre, at deres børn får en uddannelse og gode fremtidsmuligheder. Men den viser også, at 33 pct. af beboerne mener, at områderne ikke er gode for børn at vokse op i. Det er tre gange flere end i resten af København.

”I mine øjne er det hjerteskærende, at så mange vurderer, at deres boligområde er et skidt sted at vokse op for deres børn. Det viser med al tydelighed, hvor vigtigt vores arbejde for at løfte de mest udsatte områder er – at her skal vi holde foden på speederen, så alle områder i København bliver attraktive at bo i både for voksne og børn”, siger Frank Jensen

Undersøgelsen peger også på, at 36 pct. og særligt dem, som har en videregående uddannelse, ønsker at flytte fra de udsatte områder. Blandt årsagerne er utilfredshed med boligerne, oplevelsen af, at det er stigmatiserende at bo i områderne, samt bekymringer for, at børnenes fremtidsmuligheder påvirkes negativt. Blandt københavnerne generelt er det ca. 23 pct., som ønsker at flytte til et andet område af byen.

”Vi skal have gjort de udsatte boligområder til en aktiv del af byen, hvor det er lige så attraktivt at bo som i resten af København. Med undersøgelsen har beboerne givet os værdifulde input til, hvor vi skal sætte ind for at løfte områderne yderligere”, siger overborgmester Frank Jensen (S) og fortsætter:

”Rapporten viser, at vi er på rette spor – men ikke i mål - i København, hvor vi lige nu er i gang med en kæmpe forandring af områderne, hvor vi investerer i at løfte dem op på niveau med resten af byen. Vi skal styrke vores dagtilbud og skoler, så de unge får et 
godt afsæt videre i deres uddannelsesliv. Vi skal sikre attraktive boliger, som de beboere, der har klaret sig godt, kan se sig selv i. Og vi skal handle konsekvent over for den gruppe unge i områderne, der ikke har noget fornuftigt at tage sig til. De skal i job eller i gang med en uddannelse.”

Analysen er baseret på besvarelser fra godt 600 beboere i de udsatte områder og godt 300 respondenter bosat andre steder i byen. Undersøgelsens resultater skal bruges til at sætte gang i nye indsatser og til at justere og målrette eksisterende indsatser, så de får den bedst mulige effekt. 

Københavns Kommune arbejder målrettet på at styrke og åbne de udsatte boligområder, så de bliver en mere integreret del af byen. Kommunen forventer, at København i slutningen af 2021 har et til to boligområder på statens ghettoliste mod seks i dag, og at ingen områder i byen optræder på listen om få år.

Om undersøgelsen:

• Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Københavns Kommune. Formålet er at få mere en nuanceret viden om de udsatte boligområder og beboerne, så kommunens indsatser kan målrettes bedst muligt.
• Undersøgelsen fokuserer på følgende fem udsatte boligområder: Aldersrogade, Bispeparken,Gadelandet/Husumgård, Hørgården og Lundtoftegade.
• De to såkaldt ”hårde ghettoområder” Mjølnerparken og Tingbjerg/Utterslevhuse indgår ikke i analyserne, da der allerede er lavet en lang række undersøgelser af områderne
• Undersøgelsen er baseret på knap 1.000 spørgeskemabesvarelser og en række kvalitative interviews.
• Der blev afsat 0,5 mio. kr. til at gennemføre analysen i forbindelse med aftalen om overførselssagen 2018/2019. Bag aftalen var et bredt politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance.

Udvalgte konklusioner

• 36 procent af beboerne i byens udsatte boligområder ønsker at flytte til et nyt kvarter. I København generelt er det 23 pct. 
• 33 procent af beboerne i de udsatte boligområder er helt uenige eller delvist uenige i, at deres kvarter er et godt sted for børn at vokse op. I København generelt er det 11 procent,
  der vurderer deres boligområde negativt ifht. børns opvækst.
• 20 procent af beboerne er utrygge eller meget utrygge ved at lade deres børn færdes alene i boligområdet i dagtimerne. IKøbenhavn generelt er det fem procent.
• Beboerne i de udsatte boligområder har lavere beskæftigelsesgrad, lavere forventninger til at kunne komme i job og sværere ved at håndtere uventede økonomiske udgifter end københavnerne generelt. 

Fakta om udviklingen i Københavns udsatte boligområder

• København er gået fra at have 10 områder på statens ghettoliste i 2010 til at have seks områder på listen i 2020.
• Københavns Kommune forventer, at København har et til to boligområder på statens ghettoliste ved udgangen af 2021, og at alle Københavns boligområderne vil være helt af listerne inden for få år derefter. Bemærk, at denne vurdering ikke tager højde for evt. negative følger af corona-krisen.
• I de syv københavnske boligområder, der var på ghettolisten i 2018, er ledigheden i gennemsnit faldet med over seks procentpoint fra 2013-2019.
• Det største fald ses i Lundtoftegade med et fald i ledighed fra 42 pct. til 33 pct. fra 2013-2019.
• I de syv boligområder er andelen af beboere, der kun har grundskole som højeste gennemførte uddannelse, i gennemsnit faldet over syv procentpoint i perioden 2013-2019.
• Det største fald ses i Aldersrogade, hvor andelen, der kun har gennemført grundskole, er faldet fra 75 pct. til 65 pct. fra 2013 til 2019.
• En del af udviklingen skyldes et årelangt fokus på udlejning. I boligområderne har der i en lang årrække været anvendt såkaldt fleksibel udlejning, der har betydet, at personer i
  arbejde eller under uddannelse har kunnet komme foran i køen til boliger i områderne.
• Kommunen indgik i 2019 en udlejningsaftale med de almene boligorganisationer i 2019, som har strammet udlejningen yderligere op, således at husstande, der danner modvægt til statens ghettokriterier (bl.a. uddannelse, indkomst og beskæftigelse, men ikke herkomst) kan komme forrest i køen til en bolig i de udpegede boligområder.