BASF A/S

BASF Agricultural Solutions intensiverer udviklingen af digitale redskaber til landmanden

Del
  • Bosch og BASF intensiverer samarbejdet om digitale løsninger med nyt fælles projektcenter
  • Smart Spraying-teknologien forventes på markedet i 2021, som vil optimere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og forbedre bæredygtigheden

I Danmark og andre europæiske lande er der et øget fokus på bæredygtighed og gennemsigtighed i landbruget. Derfor er der brug for nye løsninger, som kan hjælpe landbruget i denne udvikling. Den digitale løsning xarvio™ fra BASF arbejder netop med at gøre landmandens arbejde mere bæredygtigt og effektivt. Og nu intensiverer BASF udviklingen af de digitale redskaber til landbruget efter, at Bosch og BASF er ’flyttet sammen’ i et nyt fysisk projektcenter.

Siden 2016 har Bosch og BASF arbejdet sammen om Smart Spraying-teknologien – en teknologi til præcisionsanvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der markant reducerer mængden af disse. Smart Spraying-teknologien kommer på markedet i 2021.

Et intelligent system til plantebeskyttelse
Smart Spraying er et intelligent system, der kan skelne mellem ukrudt og afgrøde og primært dosere plantebeskyttelsesmiddel på selve ukrudtet.

Når landbrugsmaskinen kører hen over marken, filmer de påmonterede kameraer beplantningen på hele området. Et intelligent sprøjtesystem analyserer sensorernes signaler online og identificerer planterne. Systemet styrer derefter sprøjtedyserne og doserer plantebeskyttelsesmidlet i det omfang, der er ukrudt, og det hele foregår i løbet af millisekunder. Det betyder også, at områder uden ukrudt ikke bliver sprøjtet.

I udviklingsprojektet er det Boschs rolle at udvikle kamerasensor-teknologien, billede-behandling og -genkendelse, kontrolenheder og systemets forbindelse til sprøjten.

”Teknologien er koblet op på vores digitale løsning xarvio FIELD MANAGER, som bruger flere parametre til præcist at afgøre, hvilket og hvor meget plantebeskyttelsesmiddel den enkelte plante skal have,” forklarer Robert Racz, Head of BASF Agricultural Solutions Nordic.

xarvio FIELD MANAGER er en digital løsning, som hjælper landmænd med at træffe de rette beslutninger på en række områder inden for deres felt. Målet med løsningen er at opnå en mere effektiv og miljøvenlig dyrkning. Landmanden kan altid få en præcis status over sin mark, anbefalinger til dyrkning og downloade kort med forslag til plantebeskyttelsesmiddel og dosering for alle områder af marken.

Første forsøg har givet meget positive resultater
”Indledende forsøg med en prototype af vores Smart Spraying-løsning i Europa samt Syd- og Nordamerika har indtil videre givet ekstremt positive resultater. De næste skridt inden markedslancering er at optimere dysernes præcision for at opnå optimal dosering af plantebeskyttelsesmidlet,” siger Robert Racz.

Ud over Smart Spraying-teknologien arbejder BASF med xarvio også intensivt på løsninger, der kan bidrage med mere bæredygtig produktion. Det inkluderer blandt andet klassificering af eksternt stress i planten, automatiserede bufferzoner og at registrere biodiversitet på henholdsvis dyrkbar og ikke-dyrkbar jord.

Om xarvio™ - digitale løsninger til landbruget
xarvio er på forkant af den digitale transformation af landbrugssektoren, der vil optimere produktionen. xarvio tilbyder digitale produkter, der er udviklet på baggrund af en førende global model til afgrøder, som giver uafhængig zone-specifik rådgivning, og som gør det muligt for landmænd at producere deres afgrøder mest effektivt og bæredygtigt. xarvio-produkterne SCOUTING og FIELD MANAGER bliver brugt af landmænd i mere end 100 lande verden over. Læs mere på www.xarvio.com

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Robert Racz, Head of BASF Agricultural Solutions Nordic
Robert Racz, Head of BASF Agricultural Solutions Nordic
Download
BASF Agricultural Solutions - Smart Spraying
BASF Agricultural Solutions - Smart Spraying
Download
BASF Agricultural Solutions - Smart Spraying
BASF Agricultural Solutions - Smart Spraying
Download

Information om BASF A/S

BASF A/S
BASF A/S
Kalvebod Brygge 45, 2.
1560 København V

+45 32 66 07 00http://www.basf.dk

Om BASF
Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De omkring 122.000 ansatte i BASF Group arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten alle lande over hele verden. Vores produktportefølje er opdelt i seks segmenter: Chemicals, Materials, Industrial Solutions, Surface Technologies, Nutrition & Care og Agricultural Solutions. I 2018 opnåede BASF en omsætning på omkring 63 milliarder euro. BASF’s aktier handles på børserne i Frankfurt (BAS), London (BFA) og Zürich (AN). Yderligere oplysninger om BASF findes på www.basf.dk

Følg pressemeddelelser fra BASF A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BASF A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye