Barnets Lov førstebehandles: Socialrådgivere bakker op – men peger på uløste problemer
Når Folketinget i dag skal førstebehandle Barnets Lov, så er opfordringen fra landets socialrådgivere klar:
- Politikerne bør vedtage Barnets Lov. Den giver mulighed for at sætte hurtigere ind med støtte til udsatte børn og styrker sagsbehandlingen med to socialrådgivere på de mest komplicerede sager. Endelig styrkes børnenes rettigheder betragteligt. Det har vi ønsket længe, lyder det fra Signe Færch, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Hun påpeger dog, at der er store problemer, som loven ikke løser. En ny rundspørge blandt foreningens medlemmer viser, at socialrådgiverne på børneområdet oplever et tårnhøjt arbejdspres, og at økonomiske hensyn står i vejen for at igangsætte fagligt korrekte forebyggende indsatser og anbringelser.
- Arbejdspresset og økonomien stiller socialrådgiverne over for utroligt svære valg. Skal man hjælpe den udadreagerende pige eller den selvskadende dreng? Skal man bruge sin tid på at ringe tilbage til en ung, der er faldet tilbage i misbrug, eller på at udarbejde samværsplanen til moren, hvis barn er anbragt. Der er ikke økonomi eller tid til det hele. Her har vi brug for mere end Barnets Lov, for situationen er ekstremt alvorlig.
Rundspørgen blandt medlemmerne af Dansk Socialrådgiverforening viser også, at næsten halvdelen overvejer at forlade børne- og familieområdet.
- Det er kritisk, at så mange socialrådgivere overvejer at forlade området, for de er afgørende, hvis Barnets Lov skal blive en succes. Arbejdspresset skal ned, og det kan man gøre ved at forpligte kommunerne på at sætte loft over antallet af børn og familier, som en socialrådgiver maksimalt må have ansvar for.
Rundspørgen er foretaget af Dansk Socialrådgiverforening blandt de medlemmer, som arbejder på børneområdet. Den viser, at:
- 9 ud af 10 oplever et højt eller meget højt arbejdspres.
- 2 ud af 3 oplever, at arbejdspres i høj eller meget høj grad har negative konsekvenser for kvaliteten af deres arbejde.
- 6 ud af 10 oplever, at økonomiske hensyn indimellem, ofte eller altid står i vejen for fagligt korrekte anbringelser.
- 8 ud af 10 oplever, at økonomiske hensyn indimellem, ofte eller altid står i vejen for fagligt korrekte forebyggende indsatser.
- Næsten halvdelen af socialrådgiverne overvejer at søge væk fra børne- og familieområdet.
Rundspørgen kan læses i sin helhed ved at klikke på den vedhæftede fil længere nede i denne pressemeddelelse.
Nøgleord
Kontakter
Martin Xaver DoverPresseansvarlig
Tlf:53 78 24 68mxd@socialraadgiverne.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Dansk Socialrådgiverforening
Toldbodgade 19 B
1253 København K
70 10 10 99https://socialraadgiverne.dk/
Følg pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Socialrådgiverforening
Alarmerende lavt optag på socialrådgiveruddannelsen27.7.2023 18:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nye socialrådgiverstuderende er stagneret på sidste års lave niveau. Dansk Socialrådgiverforening og Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende efterlyser politisk handling for at vende udviklingen.
Socialrådgiverne: Rapport bekræfter ulige løn, men trepart bør også omhandle arbejdsmiljø13.6.2023 12:36:58 CEST | Pressemeddelelse
Lønstrukturkomitéens rapport bekræfter, at lønmodtagere i kvindefag typisk får en lavere løn end andre. Det skal en kommende trepart adressere, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening, som dog også vil have fokus på arbejdsmiljø i forhandlingerne.
Fokus på småjob, færre proceskrav og tillid til medarbejderne: Socialrådgiverne roser anbefalinger23.5.2023 11:36:43 CEST | Pressemeddelelse
”Mange gode takter” lyder kommentaren fra Dansk Socialrådgiverforening til Reformkommissionens sidste anbefalinger. Forkvinde Signe Færch roser det tydelige fokus på småjob, færre proceskrav og helhedsorienterede indsatser, mens hun er kritisk over for forslag om at afskaffe revalidering og sænke ydelsen til udsatte unge.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer Lizette Risgaard til at trække sig som FH-formand29.4.2023 10:52:23 CEST | Pressemeddelelse
En enig hovedbestyrelse i Dansk Socialrådgiverforening opfordrer nu FH-formand Lizette Risgaard til at trække sig. Det sker i kølvandet på flere mediers dækning af upassende adfærd. Forkvinde Signe Færch udtaler:
Lavere ydelser og arbejdspligt: Socialrådgiverne er skeptiske over regeringsforslag25.4.2023 10:07:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen foreslår at sænke ydelserne markant for ca. 14.000 personer – og indføre en 37 timers arbejdspligt som modkrav for ydelsen. Dansk Socialrådgiverforening er skeptisk over forslaget og efterlyser fokus på individuelle indsatser. Forkvinde Signe Færch udtaler: