Bander tvinger madbude til at udlevere dyre elcykler i massevis

”Det er en flot cykel, du har. Den giver du lige til os.”
Sådan kan det lyde, når en af Just Eat Takeaways bude på Østerbro eller Frederiksberg tvinges til at udlevere den dyre elcykel, de bringer mad ud på, til en bande af unge.
”Det er folk fra 14 år op til 20 år, der kommer i grupper af 4-5 unge og henvender sig til vores bude og siger: ’Det er en flot cykel. Må vi godt se lidt på den?’ Og så ved budene godt, hvad klokken er slået. Banden stikker af med den.”
Sådan lyder det fra Philip Karnøe, der er HR-partner i Just Eat Takeaway. På det seneste er overfaldene eskaleret i brutalitet.
”Der var nogen, der kom hen og satte en hånd i lommen og sagde, at de havde en kniv og sagde ’Giv mig din cykel.’ Og så sent som i denne weekend har det resulteret i overfald, hvor de er blevet skubbet og slået,” siger Philip Karnøe til bladet CYKLISTER. Elcyklerne bliver både røvet direkte fra budene og stjålet, mens de er parkerede.
Omfanget af tyverierne er ifølge Just Eat Takeaway meget stort. På et år er over 145 cykler blevet stjålet. ”Det omfang, vi får stjålet cykler i, er ekstremt højt, og vi er meget frustrerede over situationen. Vi står overfor en udfordring, som kræver mere end, hvad vi som virksomhed kan håndtere alene, og derfor også er gået i dialog med bl.a. politiet, siger Philip Karnøe og fortsætter:
”Vores bekymring er, at det bliver ved med at eskalere, og så begynder det jo for alvor at være utrygt for bude at cykle, og nogle overvejer, om de skal skifte til bil.”
Jesper Stahl, der er Country Manager i Just Eat Takeaway siger angående budenes sikkerhed:
"Der skal ikke være nogen tvivl om, at sikkerheden for vores bude er vores første prioritet. Det skal føles trygt, når man arbejder hos Just Eat, uanset hvilket arbejde man udfører. Vi har allerede en række foranstaltninger som netop gør dette. Sideløbende arbejder vi hele tiden på nye tiltag. Både hvad vi kan gøre internt og ved, at vi er i dialog med andre partnere, som kan gøre det endnu mere trygt at arbejde hos os," siger han.
Hindrer den grønne omstilling
I Cyklistforbundet er vicedirektør Jane Kofod ærgerlig over, at tyverierne risikerer at sætte hindringer i vejen for, at levering med bil kan skiftes ud med levering med cykel.
”Udover at det på alle måder er en utryg situation for budene, kan vi være bekymret for, hvis tyverier kommer til at hindre, at varer bringes ud på cykel. Det er utrolig vigtigt, at der bliver sat en stopper for dem, for virksomheders brug af cykel i stedet for bil er en vigtig del af grøn omstilling,” siger hun.
Københavns Politi håndterede i begyndelsen tyverierne som almindelige cykeltyverier, men tager sagen mere alvorlig nu - blandt andet efter, at Just Eat Takeaway skrev en mail til både Politiet og Cyklistforbundet, hvor de beskrev, hvor alvorlig situationen var.
”Det er en sag, som vi arbejder med, og noget kunne tyde på, at der er tale om organiseret cykeltyveri. Det er noget af det, vi undersøger, som led i vores efterforskning,” siger vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen til CYKLISTER.
Elcyklerne, Just Eat benytter, leveres af selskabet Two Wheel Company. Selskabets Adm. Direktør Michael Axelsen siger om tyverierne:
”Vi er rystede over den bølge af tyverier, Just Eat har oplevet. Endnu mere over røverierne. Den form for omfang af tydeligvis organiseret kriminalitet har vi heldigvis ikke oplevet hos andre af vores kunder."
Han udtaler desuden: ”Vi har i Just Eats tilfælde arbejdet med integrerede sikringsløsninger med både flere låse pr. cykel, hylealarm monteret på låsene samt en indbygget GPS-løsning, så cyklerne kan findes igen. Dette har ikke skræmt de kriminelle. Det glæder os meget at høre, at politiet nu overvejer at prioritere en indsats mod den organiserede kriminalitet.”
Jane Kofod fra Cyklistforbundet er enig:
”Det er politiet, der kan gøre noget ved tyverierne, og det er opløftende, hvis de vil behandle det som organiseret kriminalitet og ikke banale cykeltyverier, hvad det jo ikke tyder på at være. Det sætter en stor streg under, at cykeltyverier skal tages mere alvorligt. Vi taler om arbejdsredskaber til 40.000 kroner,” siger Jane Kofod.
For kontakt til Just Eat Takeaway:
Philip Karnøe:
2523-6153
philip.karnoe@justeattakeaway.com
For kontakt til Two Wheel Company:
Michael Axelsen
+45 20 98 98 78
+45 31 33 20 00
max@twowheelcompany.com
Vedhæftet artikel fra magasinet CYKLISTER.
Kontakter
Jane KofodVicedirektør
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkJørgen SchlosserRedaktør og presseansvarlig
Tlf:27524325jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Cyklistforbundet

Rømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Vi skal støtte sund og grøn transport som fx delecykler26.6.2025 13:03:30 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bifalder, at ekspertudvalg på transportområdet anbefaler, at man støtter fx delecykling i tyndt befolkede områder.
Ballerup vinder Pedalkraft-Prisen 202524.6.2025 09:14:33 CEST | Pressemeddelelse
Ballerup Kommune vinder Cyklistforbundets årlige pris, Pedalkraft-Prisen. Den går hvert år til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere.
Gladsaxe-virksomhed vinder hovedpræmien i Vi Cykler Til Arbejde 202512.6.2025 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Hold fra Novo Nordisk får hovedpræmien i VI CYKLER TIL ARBEJDE 2025. OBS: Andre regionale resultater og vindere, se længere nede.
Guldmedaljevinder og specialcykler i Amorparken i København26.5.2025 12:44:22 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 21. juni kan børn, unge og voksne med handicap eller særlige cykelbehov få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Cyklistforbundet byder op til cykeldans i Københavns biltomme gader20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gaderne er bilfri, og ruten lagt. Det skal udnyttes, og Cyklistforbundet byder derfor op til en dans med cyklen i Københavns gader under Copenhagen Sprint, hvor der er lagt en rute til det professionelle cykelløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum