Ballerup topper som bedste erhvervskommune i Hovedstaden
- Det er glædeligt at se, at Ballerup Kommune igen i år ligger højt på listen over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Jeg noterer mig, at virksomhederne i Ballerup Kommune giver udtryk for den højeste tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed blandt alle kommuner i Region Hovedstaden og vil anbefale kommunen som en god erhvervskommune. Derfor er der grund til at kippe med flaget for Ballerup, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.
Samtidig klarer Ballerup Kommune sig igen i år godt, når det kommer til infrastruktur, transport og arbejdskraft. Det er de områder, som flest virksomheder i Ballerup Kommune mener, at kommunen skal prioritere højt.
- Ballerup Kommune er i god samklang med de lokale virksomheder og klarer sig særligt godt på områder som infrastruktur og indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som er så vigtige for virksomhederne i Ballerup Kommune. Det er et tegn på, at dialogen mellem kommunen og virksomhederne fungerer godt. Det vil jeg gerne kvittere for, siger Peter Lanng Nielsen.
Der er dog også lidt malurt i bægeret med årets erhvervsvenlighedsmåling. Ballerup Kommune er trods den regionale førertrøje i Hovedstaden faldet lidt tilbage fra en samlet 14. plads i 2021 til en 21. plads i år. Det er blandt andet et resultat af, at kommunen er faldet tilbage, når det kommer til de uddannelsesmæssige kompetencer, som virksomhederne har brug for. Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen, er faldet til 16,3 procent i år.
- Vi kan se, at virksomhederne i Ballerup Kommune prioriterer uddannelse højt. Derfor er det ærgerligt, at færre unge end sidste år har valgt en erhvervsuddannelse i Ballerup Kommune. Der er brug for flere indsatser, der kan få de unge til at få øjnene op for de mange muligheder, en erhvervsuddannelse giver, så flere vælger at uddanne sig som tømrere, snedkere eller industriteknikere, siger Mads Raaschou, formand for DI Byggeri Hovedstaden.
OM HOVEDSTADEN
Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 17 ud Hovedstadens 28 kommuner vurderer, at arbejdskraft bør være kommunernes topprioritet til at sikre vækst i fremtiden. Resultatet bekræfter, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den helt store udfordring for dansk erhvervsliv.
Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en placering som nr. 21., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For mere information
Ditte Rieland, presserådgiver, tlf. 2246 7822
Ron Amir, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2321
Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790
Mads Raaschou, Formand i DI Byggeri Hovedstaden, tlf. 2844 0088
Information om DI Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
DI: Hvor skal de ældre i Storkøbenhavn bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Tårnby, Rødovre, Herlev og Gladsaxe kommuner steget med mindst 40 procent, viser nye tal. I Ishøj og København er stigningen helt oppe på over henholdsvis 50 og 60 procent. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne i hovedstadsområdet allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Hovedstaden.
DI: Hvor skal de ældre i Nordsjælland bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Hillerød, Gribskov, Frederikssund, Halsnæs og Fredensborg kommuner steget med over 50 procent, viser nye tal. I Halsnæs er stigningen helt oppe på over 60 procent. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som de nordsjællandske kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Hovedstaden.
Ny vicebestyrelsesleder i DI Hovedstaden2.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Hovedstaden er den regionalforening, der samler erhvervslivet i Hovedstadsområdet. Ved generalforsamlingen den 2. juni 2025 og det efterfølgende bestyrelsesmøde blev direktør Lotte Berth, Termonova A/S, valgt som ny vicebestyrelsesleder i stedet for Mads Søndergaard fra NIRAS, der har valgt at træde ud af bestyrelsen.
Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører i Nordsjælland17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Halsnæs, Helsingør og Fredensborg, så kører busserne mindre i Rudersdal, Gribskov og Hørsholm, hvor over 25 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
Nødvendigt med flere busser i fremtiden17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Gladsaxe, Dragør, Ishøj og Hvidovre, så kører der færre busser i Ballerup, i København og på Frederiksberg, selvom mellem 25 og 70 procent af familierne ikke har bil. Busforbindelser er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum