Grouleff Communications

Automation skaber 66 nye jobs og milllion-omsætning i Syddanmark

Del
Det syddanske innovationsprogram AutomationsBoost forventer at have skabt 66 nye jobs, 162 millioner kroner i øget omsætning og en øget eksport på 30 millioner kroner allerede om fem år. Det fejres med en åben inspirationsdag om de muligheder, som små og mellemstore virksomheder kan opnå med robotter og automation.
Jeanette Hvamm (th), medfounder og CEO i AmiNIC, der  har deltaget i  AutomationsBoost.
Jeanette Hvamm (th), medfounder og CEO i AmiNIC, der har deltaget i AutomationsBoost.

Gennem AutomationsBoost har RoboCluster og Erhvervshus Syd i samarbejde med forskere og andre partnere boostet en række mindre virksomheder med spændende automatiseringsløsninger, så de er klar til fremtiden. Erfaringerne fra projektet deles med rund hånd på en gratis inspirationsdag på hi Tech & Industri Expo d. 2. oktober. Dagen bliver fyldt med interessante cases og oplægsholdere samt gode råd til funding af nye roboteventyr for små og mellemstore virksomheder.

Automation giver fire millioner i meromsætning per virksomhed

Vi er meget stolte af, at Automationsboost i samarbejde med forskere og virksomheder har skabt en række nye automatiseringsløsninger med et stort generisk potentiale. Når vores 41 virksomheder i gennemsnit forventer at skabe fire millioner kroner i meromsætning og 1,6 jobs inden for de næste år alene på baggrund af programmet, har vi skabt nogle helt konkrete succeser, som andre kan blive inspireret af. De erfaringer glæder vi os til at dele ud af på hi-messen,” siger Per F. Gøse, projektleder, RoboCluster. Han fortsætter:

”Ud over jobs og omsætning har projektet også givet øget kompetenceudvikling og styrkede samarbejder mellem virksomheder og forskning. Det giver højere innovationsniveau og en forbedret forretningsudvikling.”

Robotnæse fanger fordærvet fisk

Et eksempel på en lille virksomhed, der er blevet ”automationsboostet” med succes, er virksomheden AmiNIC. De har udviklet en helt ny måler, som opfanger fordærvelse i madvarer mere nøjagtigt end nogensinde før. Den bygger på nanoteknologi og gør det muligt på få sekunder at måle præcis friskhed for fisk og kød - og dermed også en nøjagtig holdbarhedsdato. Sensoren er baseret på patenteret teknologi, som er udviklet i samarbejde med flere af landets største universiteter og spås allerede nu en stor fremtid.

”AmiNICs løsning vil ændre kvalitetskontrollen i hele værdikæden indenfor fødevareindustrien og være banebrydende for fremtidens distribution og behandling af ferske fødevarer”, vurderer Jens Peter Klausen, adm. direktør hos fiskeproducenten J.P. Klausen.

Kom til inspirationsdag

AutomationsBoosts inspirationsdag foregår som en del af hi-messen, hi Tech & Industri Expo d. 2. oktober 2019. Ud over erfaringer fra programmets deltagende virksomheder, kan man opleve Erick Thürmer, CEO Thürmer Tools og medlem af Disruption Task Force, Erhvervsministeriet og Mads Thimmer, CEO & Co-Founder, InnovationLab. Læs mere om programmet for AutomationsBoosts inspirationsdag her.

Dagen er arrangeret i samarbejde med DigitaliseringsBoost og Digital omstilling – innovationssamarbejder.

Download fotos af AmiNIC.

Nøgleord

Kontakter

Sarah Brandt
Kommunikationsansvarlig
RoboCluster
Tlf.: +45 2125 9414
Mail: sabrt@robocluster.dk

Billeder

Jeanette Hvamm (th), medfounder og CEO i AmiNIC, der  har deltaget i  AutomationsBoost.
Jeanette Hvamm (th), medfounder og CEO i AmiNIC, der har deltaget i AutomationsBoost.
Download
Teknologi  fra AmiNIC afslører fordærvet mad med håndholdt sensor.
Teknologi fra AmiNIC afslører fordærvet mad med håndholdt sensor.
Download

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Om AutomationsBoost

Formålet med AutomationsBoost er at fremme innovationen i små- og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. Det er sket ved at gennemføre nye innovationssamarbejder mellem små- og mellemstore virksomheder med et automatiseringsbehov, leverandører af automatiseringsløsninger i Region Syddanmark og videninstitutioner.

Sammen har aktørerne skabt nye automatiseringsløsninger med et stort generisk potentiale, som efter programmets afslutning i 2020 kan sælges til flere virksomheder som en form for standardløsning.

Projektet har et samlet budget på 38 mio. kr., hvoraf 7,5 mio. kr. bliver bevilget af Den Europæiske Regionalfond, 17,5 mio. kr. bliver bevilget af Syddansk Vækstforum og 13,1 mio. kr. er virksomhedernes egenfinansiering.

Om RoboCluster

RoboCluster er et nationalt innovationsnetværk, der samler kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi.

Vores fokus er at bygge bro mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, der arbejder med robotter, automation og droner, så de bliver klædt på til fremtiden.

Vi er med til at skabe aktiviteter og projekter, som kan inspirere virksomhederne og forskerne om de nyeste trends og teknologier, konkretisere og teste idéer og skabe nye samarbejder både i Danmark og i udlandet.

Om Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Sydjylland er det helt nye samlingspunkt for sydjysk erhvervsliv. Det er her, hvor du som virksomhed har direkte adgang til attraktive projekttilbud og sparring fra topkvalificerede forretningsudviklere, der hjælper dig med at bringe din virksomhed videre.

Erhvervshus Sydjylland hjælper med viden og kompetencer, der skaber en affyringsrampe for videreudvikling af din virksomhed. Uanset om udfordringerne omhandler vækst, eksport, digitalisering, strategi, kapitaltilførsel, grøn omstilling eller noget helt andet.

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye