AU-professor i eksklusivt selskab: Verdenskendt akademi vil have Bo Barker Jørgensen
"Dine kollegaer i USA anerkender dine betydelige bidrag til videnskaben og inviterer dig ind i vores fællesskab," står der i dét brev, som kun de færreste forskere i verden modtager. I år får 26 ikke-amerikanske forskere brevet med en invitation til National Academy of Sciences, og en af disse markante forskere er professor Bo Barker Jørgensen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
"Jeg er glad og stolt af, at nogle synes, at mit arbejde har været så vigtigt, at de vil have mig med i akademiet. Det er stort," siger professoren, som er den 12. danske forsker, der bliver inviteret med i National Academy of Sciences i løbet af de 157 år, akademiet har eksisteret.
En liga for sig
National Academy of Sciences er en videnskabelig klub, hvor nuværende medlemmer nominerer nye medlemmer uden deres vidende. Derfor ved Bo Barker Jørgensen heller ikke, hvem der har nomineret ham, og han blev noget overrasket, da han modtog invitationen fra akademiet.
"Det var en stor overraskelse at få invitationen. Det havde jeg ikke forestillet mig kunne ske, for når jeg ser på, hvem der ellers er medlem af akademiet, synes jeg ikke, jeg er i samme liga. Det er dejligt, at andre synes det," siger Bo Barker Jørgensen smilende.
Professoren er kendt for sin forskning i marine mikroorganismers økologi, som har haft stor betydning for forståelsen af havenes stofkredsløb, og det er ikke første gang, han gør sig bemærket i den internationale forskningssuperliga. For eksempel blev han i 1989 inviteret til Tyskland for at starte et nyt Max Planck Institut for Marin Mikrobiologi i Bremen, i 1995 modtog han den prestigefyldte tyske forskerpris Körber-Preis, og i 2017 modtog han den internationalt anerkendte forskningspris A. C. Redfield Award.
Den eksklusive klub, som National Academy of Sciences må siges at være, blev stiftet i 1863 og er særdeles velanset i de internationale videnskabelige forskningsmiljøer, og som medlem kan Bo Barker Jørgensen blandt andet blive bedt om at rådgive myndigheder og offentligheden. Akademiet har 2.403 amerikanske medlemmer og 501 udenlandske, hvoraf 190 er nobelprismodtagere. Bo Barker Jørgensen er eneste nulevende medlem fra Aarhus Universitet.
Professor Bo Barker Jørgensen
- Født i 22. september 1946 i København.
- Uddannet cand.scient. i biologi ved AU i 1973. Blev efterfølgende ph.d. samme sted i 1977 og fik sin doktorgrad i biologi i 1979.
- Underviser ved Aarhus Universitet fra 1973.
- Opretter Max Planck Institut for Marin Mikrobiologi i Bremen, Tyskland, 1992, og bliver institutdirektør i årene 1992-2011.
- Centerleder for Center for Geomikrobiologi ved Aarhus Universitet i 2007-2017
- Professor ved Aarhus Universitet fra 2011.
- Bor i Brabrand, Aarhus, med sin hustru, som han har tre børn med.
Medlemmer af National Academy of Sciences fra Danmark
- 1971: Aage Bohr, Københavns Universitet, Nobelprisvinder
- 1971: Bengt Strömgren, Københavns Universitet
- 1973: Ben Mottelson, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik, Nobelprisvinder
- 1980: Hans Ussing, Københavns Universitet
- 1988: Jens Skou, Aarhus Universitet, Nobelprisvinder
- 1992: C. J. Ballhausen, Københavns Universitet
- 2007: Donald Canfield, Syddansk Universitet
- 2011: Tom Fenchel, Københavns Universitet
- 2014: Eske Willerslev, Københavns Universitet
- 2018: Charles Marcus, Københavns Universitet
- 2019: Jens Nielsen, BioInnovation Institute
- 2020: Bo Barker Jørgensen, Aarhus Universitet
Kontakter
Professor Bo Barker Jørgensen,
Institut for Biologi,
Aarhus Universitet,
Email: bo.barker@bios.au.dk
Telefon: 2010 2123
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum