Aarhus Universitet: Arts

AU-forskere undersøger dyrelivets udfordringer ved udbredelsen af hegn i Afrika

Del
Sammen med forskere fra Natural Sciences på Aarhus Universitet har lektor Mette Løvschal fra Faculty of Arts undersøgt konsekvenserne af den stigende brug af hegn, som truer med at ødelægge unikke økosystemer i Østafrika. Deres resultater er netop blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Scientific Reports.

Hvordan påvirker det dyrelivet, når grænsedragninger på det østafrikanske landkort i stigende grad bliver omdannet til fysiske hegn?

Det er omdrejningspunktet i en ny forskningsartikel, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Scientific Reports, og som forskere fra Natural Sciences og Faculty of Arts på Aarhus Universitet står bag.

Sammen med to kolleger fra Institut for Biologi, Jens-Christian Svenning og Maria Nørmark, samt en lokal forsker i Kenya har lektor og arkæolog Mette Løvschal undersøgt omfanget af de mange indhegninger, der breder sig i det kenyanske naturområde Greater Mara, hvor store dyrevandringer hvert år finder sted. Heriblandt den berømte Mara-Serengeti-migration, som sender cirka 1,3 millioner gnuer og hundredtusinder af zebraer og gazeller på vandring efter vand og føde.

Dyrene er helt konkret afhængige af at kunne bevæge sig rundt i det vidtstrakte savannelandskab i Greater Mara – et område på størrelse med Sjælland – men områdets naturlige økosystem bliver ifølge forskningen brudt af den lokale befolkning, som bruger hegnene til at beskytte deres egne jordlodder med.

”For bare ti år siden var hegnene fåtallige, og går vi endnu længere tilbage, var hegn næsten udelukkende forbundet til de større byer i udkanten af området. Nu begynder de at afspærre for store dyremigrationer, og de spreder sig ekstremt hurtigt hen over tidligere uindhegnet og fællesejet savanne og græsningsjord,” fortæller Mette Løvschal.

Forstærket indhegningsproces
I studiet har hun og forskerteamet anvendt højopløsningssatellitbilleder af naturområdet fra 1980’erne og frem til i dag, ligesom optællinger på landjorden også indgår i projektet for at kunne kortlægge udbredelsen af hegn. Herigennem har de blandt andet gjort en særlig opdagelse ved konsekvenserne af indhegningen i Greater Mara.

”En af de måder, man forsøger at bremse hegnene på, er ved at oprette de såkaldte ’conservancies’, som er en art naturreservater, inden for hvilke man ikke må opsætte hegn. ’Conservancies’ har på flere måder en rigtig positiv effekt på indhegningerne, der er 740 procent flere i de formelt ubeskyttede områder. Vores studie peger imidlertid på, at der er en generel stigning i antallet af hegn, som nu dækker 19 procent af området. Modsat hensigten kan ’conservancies’ faktisk være med til at forstærke indhegningsprocesserne,” forklarer Mette Løvschal.

Et globalt problem
Hun håber, deres forskningsresultater kan bidrage til vigtig viden om, hvordan man sikrer fremtiden for et af klodens mest unikke økosystemer, hvis udvikling og udfordringer også gør sig gældende andre steder i verden.

”Det giver befolkningen i Mara et redskab til at tage beslutninger i forhold til jordens brug og fordeling, men også at forholde sig til den historiske baggrund for disse hegn, der fulgte i kølvandet på afkolonialiseringen af Kenya," siger Mette Løvschal.

"Studiet taler samtidig ind i hegnsproblematikker over hele verden, hvor der opstår store konflikter mellem tidligere fællesejede jorder og privatisering, som for eksempel i Amazonas, Australien og i Mongoliet," tilføjer lektoren.

Et dybere indblik i holdets forskning kan findes i den netop publicerede artikel i Nature Scentific Reports, hvor man også kan se forskellige kort over udviklingen af de mange indhegninger i Greater Mara:

https://www.nature.com/articles/s41598-022-15132-7
 

Bag om forskningsresultatet:

Studietype:
GIS-baseret kortlægning af satellit-kortlægninger af hegn.

Eksterne samarbejdspartnere:
Maasai Mara Science and Development Initiative.

Ekstern finansiering:
Interacting Minds Centre (IMC), European Research Council (ERC), Villum Fonden.

Link til videnskabelig artikel:
https://www.nature.com/articles/s41598-022-15132-7

Kontakter

Mette Løvschal, lektor
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
E-mail: lovschal@cas.au.dk
Telefon: +45 2288 9205

Billeder

Lektor Mette Løvschal. Foto: Lars Kruse, AU Foto.
Lektor Mette Løvschal. Foto: Lars Kruse, AU Foto.
Download

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye