AU-forskere undersøger dyrelivets udfordringer ved udbredelsen af hegn i Afrika
Hvordan påvirker det dyrelivet, når grænsedragninger på det østafrikanske landkort i stigende grad bliver omdannet til fysiske hegn?
Det er omdrejningspunktet i en ny forskningsartikel, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Scientific Reports, og som forskere fra Natural Sciences og Faculty of Arts på Aarhus Universitet står bag.
Sammen med to kolleger fra Institut for Biologi, Jens-Christian Svenning og Maria Nørmark, samt en lokal forsker i Kenya har lektor og arkæolog Mette Løvschal undersøgt omfanget af de mange indhegninger, der breder sig i det kenyanske naturområde Greater Mara, hvor store dyrevandringer hvert år finder sted. Heriblandt den berømte Mara-Serengeti-migration, som sender cirka 1,3 millioner gnuer og hundredtusinder af zebraer og gazeller på vandring efter vand og føde.
Dyrene er helt konkret afhængige af at kunne bevæge sig rundt i det vidtstrakte savannelandskab i Greater Mara – et område på størrelse med Sjælland – men områdets naturlige økosystem bliver ifølge forskningen brudt af den lokale befolkning, som bruger hegnene til at beskytte deres egne jordlodder med.
”For bare ti år siden var hegnene fåtallige, og går vi endnu længere tilbage, var hegn næsten udelukkende forbundet til de større byer i udkanten af området. Nu begynder de at afspærre for store dyremigrationer, og de spreder sig ekstremt hurtigt hen over tidligere uindhegnet og fællesejet savanne og græsningsjord,” fortæller Mette Løvschal.
Forstærket indhegningsproces
I studiet har hun og forskerteamet anvendt højopløsningssatellitbilleder af naturområdet fra 1980’erne og frem til i dag, ligesom optællinger på landjorden også indgår i projektet for at kunne kortlægge udbredelsen af hegn. Herigennem har de blandt andet gjort en særlig opdagelse ved konsekvenserne af indhegningen i Greater Mara.
”En af de måder, man forsøger at bremse hegnene på, er ved at oprette de såkaldte ’conservancies’, som er en art naturreservater, inden for hvilke man ikke må opsætte hegn. ’Conservancies’ har på flere måder en rigtig positiv effekt på indhegningerne, der er 740 procent flere i de formelt ubeskyttede områder. Vores studie peger imidlertid på, at der er en generel stigning i antallet af hegn, som nu dækker 19 procent af området. Modsat hensigten kan ’conservancies’ faktisk være med til at forstærke indhegningsprocesserne,” forklarer Mette Løvschal.
Et globalt problem
Hun håber, deres forskningsresultater kan bidrage til vigtig viden om, hvordan man sikrer fremtiden for et af klodens mest unikke økosystemer, hvis udvikling og udfordringer også gør sig gældende andre steder i verden.
”Det giver befolkningen i Mara et redskab til at tage beslutninger i forhold til jordens brug og fordeling, men også at forholde sig til den historiske baggrund for disse hegn, der fulgte i kølvandet på afkolonialiseringen af Kenya," siger Mette Løvschal.
"Studiet taler samtidig ind i hegnsproblematikker over hele verden, hvor der opstår store konflikter mellem tidligere fællesejede jorder og privatisering, som for eksempel i Amazonas, Australien og i Mongoliet," tilføjer lektoren.
Et dybere indblik i holdets forskning kan findes i den netop publicerede artikel i Nature Scentific Reports, hvor man også kan se forskellige kort over udviklingen af de mange indhegninger i Greater Mara:
https://www.nature.com/articles/s41598-022-15132-7
Bag om forskningsresultatet:
Studietype:
GIS-baseret kortlægning af satellit-kortlægninger af hegn.
Eksterne samarbejdspartnere:
Maasai Mara Science and Development Initiative.
Ekstern finansiering:
Interacting Minds Centre (IMC), European Research Council (ERC), Villum Fonden.
Link til videnskabelig artikel:
https://www.nature.com/articles/s41598-022-15132-7
Kontakter
Mette Løvschal, lektor
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
E-mail: lovschal@cas.au.dk
Telefon: +45 2288 9205
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum