AU-forsker bytter rejsepenge til ny ukrainsk medarbejder

”Når en dør lukkes, åbnes en ny”. Det citat kan professor Anja-Verena Mudring tale med om.
Hun fik 40 mio. kr. til sit forskningsprojekt i 2021, men corona-pandemien tvang projektets internationale forskerhold til at holde videomøder i stedet for at mødes fysisk.
Dermed har hun sparet et anseligt beløb på flybilletter. Og da flygtningestrømmen fra Ukraine tog til, bad hun VILLUM Fonden om at få rejsebudgettet konverteret til en stilling til en ukrainsk forsker. Og fik et ja.
”Ideen om at konvertere rejsepengene fik jeg fra en kollega på Aalborg Universitet. Så slog jeg en stilling op på jobsforukraine.net, og fik mange henvendelser. Og nu har vi ansat Alina fra Kyiv. Da vi talte med hende første gang, kom der luftalarm, og hun måtte søge tilflugt i en undergrundsstation. Vi har penge til en seks måneders stilling og håber, det kan købe hende tid,” fortæller Anja-Verena Mudring.
Passer fint ind
27-årige Alina Fedorets er begyndt på sit nye job på Institut for Kemi, og er midlertidigt flyttet ind hos professorens assistent – AU Housing har dog skaffet hende et værelse i IC Dormitory, som hun snart overtager. Hun er kandidat i polymer-kemi, og hun arbejdede i et farmaceutisk firma i Kyiv, til de russiske missiler gjorde tilværelsen i hovedstaden for usikker.
Anja-Verena Mudrings forskningsprojekt undersøger, hvordan ioniske væsker styrer dannelsen af nanomaterialer.
”Den slags metoder, som Alina arbejder med i Ukraine, ligner meget dem, vi bruger med ioniske væsker. Hun passer derfor fint ind i vores laboratorium,” siger Anja-Verena Mudring.
Hun havde jobsamtaler med seks kandidater, inden hun valgte Alina Fedorets.
”De har supergode uddannelser i Ukraine. Men jeg havde desværre kun mulighed for at ansætte én,” siger hun.
Fredeligt arbejde
Arbejdet i Anja-Verena Mudrings forskningsgruppe er ganske vist noget andet end at arbejde med analytisk kemi i industrien, men værktøjerne og metoderne kender hun.
Og så er her fred.
”Jeg begyndte at søge job i udlandet en uge efter, at krigen brød ud. Det firma, som jeg arbejdede for, lukkede ned, for det havde ikke råd til at betale løn. På det tidspunkt oplevede mange af mine kolleger, at de var nødt til at sove på arbejdspladsen og blive der døgnet rundt, fordi det var for farligt at tage hjem. Og så brændte firmaets lager med medikamenter. Det lå i et område, hvor der var kampe,” fortæller Alina Fedorets.
Hendes gamle arbejdsplads åbnede så småt igen i slutningen af marts, og nogle af Alina Fedorets’ gamle kolleger er begyndt at møde ind igen.
Om Alina Fedorets også vender tilbage, når hendes seks måneders ansættelse på AU udløber, ved hun ikke.
”Det er for tidligt at lægge planer for, hvad der sker om et halvt år. Dertil er situationen i Ukraine for usikker,” siger hun.
Kontakter
Professor Anja-Verena Mudring
anja-verena.mudring@chem.au.dk
Mobil 9352 2798
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum