AU FOOD sætter gang i udviklingen af kultiveret kød med nyt nordisk netværk
Et nyt netværk for kultiveret kød har set dagens lys, og det er sket på initiativ af Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet. Netværket skal sætte gang i udviklingen af kultiveret kød med lokale, nordiske ingredienser som et bæredygtigt alternativ på markedet.
Jette Feveile Young, lektor på Institut for Fødevarer, er ophavskvinde til det toårige netværk, der finder sted i regi af Nordisk Komité for Jordbrugs- og Fødevareforskning (NKJ). Netværket består hovedsagligt af forskere, der beskæftiger sig med emnet på forskellig vis - fra levnedsmiddelvidenskab til de livscyklusanalyser, der ser på produktets miljøbelastning ”fra vugge til grav”.
- Ved årsskiftet satte vi for alvor gang i forskningen af kultiveret kød på Aarhus Universitet inden for rammerne af CleanPro-projektet. Vi har gjort os de første erfaringer, og vi vil gerne i endnu højere grad sparre med andre og se, om vi kan bygge noget op sammen, fortæller hun.
Virksomheder skal på banen
Enkelte virksomheder deltager også i netværket, og under netværksmødet og den efterfølgende workshop blev det klart, at der er et stort behov for at få agrifood- og andre relevante virksomheder med på banen.
- Flere steder i verden forskes der lige nu i udviklingen af kultiveret kød, for eksempel i USA. Det er vigtigt, at vi også kommer med her i norden, for der er ingen tvivl om, at de her produkter kommer på markedet og ind over vores grænser. Vi skal finde en nordisk vinkel på det, så vi kan påvirke produktionen i vores retning. Internationalt bliver der arbejdet med sojaprotein, men hvorfor kunne det ikke være ærteprotein eller kartoffelprotein? Det er et bæredygtigt alternativ, som vi kan levere, siger Jette Feveile Young.
Der er mange mulige bestanddele i kultiveret kød, og det giver lige så mange muligheder for at forskellige virksomheder kan spille en rolle i produktionen:
- For at producere kultiveret kød, isolerer vi først muskelstamceller fra dyret. De stamceller har brug for et medie, en form for suppe, for at opformere sig. Mediet skal tilføre næringsstoffer til cellerne og fjerne affaldsstoffer fra cellerne. Cellerne kan heller ikke opformere sig, hvis de ikke har et sted at sætte sig fast, så vi har også brug for et stillads. Mediet og stilladset kan leveres af mange forskellige virksomheder. Både producenter af ærteprotein, kartoffelprotein og grønne alger kan spille ind her, og det samme gælder slagterindustrien, der både kan levere ingredienser til mediet og stilladset fra slagteriaffald, for ikke at tale om den farmaceutiske industri i forhold til fødevaregodkendte vækstfaktorer, påpeger Jette Feveile Young.
Medspillere på et vækstpotentiale
Søren Bisp, chefkonsulent hos SEGES Future Farming, der holdt oplæg på det første netværksmøde, er heller ikke i tvivl om de muligheder, som det alternative kød kan give de nordiske agrifood-virksomheder og relaterede industrier:
- Kultiveret kød kan umiddelbart fremstå som en trussel, men der er god mulighed for at finde ny afsætning. Ved at bidrage til produktionen kan landbruget blive en medspiller på et område, der endnu arbejder for en kommercielt levedygtig teknologi, men som tiltrækker store investeringer, understreger han og tilføjer:
- Hvis vi ser på Kina, som udgør verdens største marked for kød, så er efterspørgslen fortsat stigende med den stigende velstand i landet. Som følge af COVID-19-situationen og udfordringerne med afrikansk svinepest, er der desuden kommet øget fokus på forsyningssikkerhed, og det kan resultere i en stor interesse for kultiveret kød. Der er forlydender om, at kinesiske myndighedspersoner efterlyser en strategi for kultiveret kød og vi skal være opmærksomme på, at Kina har viljen og ressourcerne til at skabe radikal forandring.
Kultiveret kød skal afmystificeres
For at gøre flere virksomheder opmærksomme på, hvordan de kan byde ind i forhold til produktion af kultiveret kød, vil NKJ-netværket afholde et symposium:
- Vi skal først og fremmest afmystificere det kultiverede kød for virksomhederne. Derfor vil vi nu gå i gang med at planlægge et symposium, hvor vi vil præsentere mulighederne for relevante virksomheder. Det vil være helt uforpligtende, og de er velkomne til bare at være med på en lytter. Vi håber på, at få vakt deres interesse, så vi kan komme i gang med at sparre og dele viden, siger Jette Feveile Young.
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Yderligere oplysninger
Læs mere om NKJ-netværket Cultured Meat – Nordic take her
Kontakt
Jette Feveile Young, lektor, AU FOOD - Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet - jettef.young@food.au.dk - Mobil: 22307518
Søren Bisp, chefkonsulent, SEGES, sobi@seges.dk - Mobil: 21789777
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
Danske spildevandsanlæg leder masser af medicinrester ud i naturen: Nu er løsningen der25.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har demonstreret, at det er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen. I dag fjerner vi kun omkring 20 procent.
Østgrønlændere har store mængder miljøgifte i kroppen: Får giften ind gennem maden19.3.2024 14:26:32 CET | Pressemeddelelse
Især de østgrønlændere, der spiser isbjørn, sæl og hval, har forhøjede niveauer af giftstoffer i blodet, viser ny forskning.
Hvad er værdien af arealbaserede naturindsatser?19.3.2024 12:55:58 CET | Pressemeddelelse
Dansk Naturindikator 2.0 skal give svaret i et nyt forskningsprojekt til gavn for lodsejere, virksomheder og kommuner.
Forskere slår alarm: Hvert år dør alt for mange marsvin i fiskernes garn7.3.2024 07:34:11 CET | Pressemeddelelse
For at holde den nuværende bestand af marsvin i de indre danske farvande stabil, må kun 24 marsvin dø i fiskernes net om året. Som det er nu, dør over 900 årligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum