Tidlig kornhøst øger biogas-biomasse: Forsøg viser lovende resultater
8.4.2026 10:25:29 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Nye forsøg fra Aarhus Universitet sætter fokus på både udvaskning, udbytte og klimagevinster med efterafgrøder som biomasse til biogasproduktion i Norden. Forsøgene laves som en del af Accel AGROBiogas projektet.

Aarhus Universitet går nu ind i anden runde af et stort markforsøg, der skal afklare, om landmænd kan høste efterafgrøder til biogas uden at øge nitratudvaskningen. Samtidig undersøges effekten af tidlig kornhøst, der allerede i første forsøgsår viser lovende takter. Det foregår som en del af et Interreg projekt kaldet Accel AgroBiogas.
De første målinger fra 2025 viser, at efterafgrøder får et markant bedre fodfæste, når kornet høstes tidligere end fuld modenhed. ”Vi kan se, at efterafgrøderne simpelthen når at etablere sig bedre, når de får lidt ekstra tid. Det giver mere efterårsbiomasse, som potentielt kan udnyttes i biogasanlæg,” siger seniorrådgiver Søren Ugilt Larsen fra Institut for Agroøkologi.
Målinger af udvaskning på vej
Det afgørende spørgsmål er dog, om høst af efterafgrøderne om efteråret øger nitratudvaskningen. Her ligger vinterens jordvandsprøver nu klar til analyse, og de endelige resultater kommer først senere på året.
”Hvis vi kan dokumentere, at udvaskningen ikke stiger ved efterårshøst, kan landmændene udnytte biomassen uden at risikere deres kvælstofregnskab. Det vil være et vigtigt gennembrud,” siger Søren Ugilt Larsen.
Biogasanlæggene mangler nye råvarer
Biogasbranchen står netop nu med et behov for nye, bæredygtige råvarer, efter at energiafgrøder som majs udfases. Efterafgrøder, som alligevel skal dyrkes af miljøhensyn, kan derfor blive en nøgleressource.
Derfor undersøges også methanpotentialet i både halm, grønne afgrøder og ensilerede blandinger. ”Vi tester, om ensilering fungerer som en slags forbehandling, der kan øge gasudbyttet,” siger Søren Ugilt Larsen.
2026-forsøg styrkes med måling af klimagasser
Årets nye Accel AgroBiogas forsøg bygger videre på erfaringerne fra 2025, men med et endnu mere robust design: to høsttidspunkter, flere efterafgrødetyper og halm-/biomassehøst på halvdelen af parcellerne.
Nyheden i 2026 er, at der nu også bliver målt lattergasemissioner (N₂O) på udvalgte parceller i samarbejde med projektet Climate Smart Research (CSR) ledet af professor Lars J. Munkholm fra Aarhus Universitet. Det giver forskerne mulighed for at vurdere den samlede klimaeffekt af de forskellige dyrkningsstrategier.
Kan tidlig kornhøst betale sig?
Undersåede efterafgrøder kan reducere kerneudbyttet en smule, men hvis efterårsbiomassen kan sælges til biogasanlæg, kan regnestykket ende med at blive positivt for landmanden. Derfor udvikler projektet et beregningsværktøj, der skal vise de økonomiske konsekvenser af de forskellige strategier baseret på reelle markdata.
Resultater på vej i løbet af året
De endelige resultater for både udvaskning, metanpotentiale og eftervirkning forventes at lande senere i 2026. Forskerne håber, at forsøget kan give en langt tydeligere retning for, hvordan efterafgrøder fremover kan spille en større rolle i den grønne omstilling af dansk landbrug.
Mere information
Læs mere om projektet Accel AgroBiogas her eller på den internationale side her.
Kontakt
Kommunikationsrådgiver Camilla Brodam Galacho, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: 93522136 eller mail: brodam@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny animationsfilm udforsker 10.000 års planteforædling7.4.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny animationsfilm fra Aarhus Universitet formidler historien om, hvordan vilde planter blev til de afgrøder, der i dag brødføder verden, og hvorfor den lange historie er central for fremtidens bæredygtige landbrug.
Mørke alger i Grønland kan fodre sig selv31.3.2026 11:03:09 CEST | Nyhed
Ny forskning viser, at mikroskopiske alger på Grønlands indlandsis lever af smeltevand i en selvforstærkende proces, som er med til at øge den globale opvarmning.
Krigen i Ukraine rammer klimavidenskaben: Halvdelen af Arktis er forsvundet fra forskningen27.3.2026 08:55:56 CET | Pressemeddelelse
Det manglende samarbejde mellem vestlige og russiske forskere i Arktis skaber markant usikkerhed om klimaforandringerne. På Aarhus Universitet arbejder forskere nu på at udvikle nye metoder, som kan begrænse problemet.
Ny teknologi kan være et nyt håb i kampen mod PFAS27.3.2026 08:06:39 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS.
Danske Arktis-forskere: Der er brug for en plan24.3.2026 16:47:49 CET | Nyhed
I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum