Krigen i Ukraine rammer klimavidenskaben: Halvdelen af Arktis er forsvundet fra forskningen

Krigen i Ukraine har ikke kun konsekvenser for sikkerhedspolitik og økonomi. Den påvirker også vores evne til at forstå de klimaforandringer, som spanieren Efrén López-Blanco har brugt de seneste ti år af sit liv på at kortlægge. Han er forsker ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, og fra forskningsstationen Zackenberg i det nordøstlige Grønland har han særlig fokus på at måle kulstofbalancen, det vil sige regnskabet over, hvor meget kulstof der optages i planter, jord og hav, og hvor meget der frigives igen til atmosfæren. Men i 2026 har det udviklet sig til et regnskab, som ikke ville kunne bestå en revision:

”Rusland og Sibirien udgør cirka halvdelen af det samlede landområde i Arktis, og fordi vi ikke længere har adgang til deres forskningsstationer, mangler vi vigtig viden om fx kulstoflagring og nedbrydning af permafrost. Områder som vi ellers har brugt årtier på at overvåge,” siger han og forklarer, at manglen på russiske data gør klimamodellerne mindre præcise. Det betyder, at forskerne kan undervurdere, hvor hurtigt klimaet ændrer sig – og at udviklingen i virkeligheden svarer til det, man ellers først ville forvente i år 2100. Det viser hans egne beregninger.

Lukning af videnshuller

Derfor er Efrén López-Blanco og hans kolleger fra Aarhus Universitet begyndt at udføre avancerede gap-analyser af andre områder, hvor klimaet, vegetationen og jordbundsforholdene ligner de arktiske. Ved at kombinere feltmålinger, satellitdata og klimamodeller kan forskerne identificere præcist, hvor skævheden og manglen på data er mest kritisk. Og denne tilgang kan lukke nogle af de videnshuller, som kun er blevet dybere siden Rusland invaderede Ukraine og lagde sig ud med Vesten.

”Det er ikke optimalt at mangle halvdelen af det arktiske datamateriale, men de her nye analyser er langt bedre end ingenting,” siger han.

Russisk roulette om klimaet

Spørger man Terry V. Callaghan er der behov for at tage drastiske metoder i brug. Den britiske professor er en af verdens førende forskere inden for arktisk miljø‑ og klimaforskning, og så er han hovedtaler ved Arctic Science Summit Week, som i disse dage finder sted på Aarhus Universitet. Det er et globalt forum for koordinering, samarbejde og vidensudveksling, hvor russiske forskere traditionelt har været stærkt repræsenteret. I år er der kun to tilmeldte – og måske får de ikke engang lov at rejse ind i landet.

”Det er tankevækkende, at vi selv under Cuba-krisen i 1960’erne kunne mødes med russiske forskere, men nu kan vi ikke. Det er videnskaben, ikke politikken, der bør styre vores arbejde,” påpeger han og opfordrer sine kolleger rundt om i verden til at omgå de geopolitiske restriktioner:

”Trods myndighederne, inden I sætter videnskaben på pause. Arbejd parallelt, del data indirekte, hold overvågningen i gang. Hvad der sker i Arktis, bliver ikke i Arktis, og vi kan ikke forstå klimaforandringer uden Rusland. Vi taler om globale klimaeffekter, fra permafrost og metanudslip til ændringer i havstrømme. Det påvirker os alle.”

Arktis er ekstremt stort og med varierende økosystemer, og selv med at internationalt netværk af mere end 90 forskningsstationer spredt ud over den nordlige halvkugle, er der betydelige sprækker i datagrundlaget. Den manglende adgang til de 21 russiske stationer har blot forværret problemet, og derfor håber Efrén López-Blanco, at hans nye gap-analyser kan holde liv i klimaforskningen, indtil samarbejdet med Rusland en dag bliver genoptaget.

”Naturen kender ingen grænser. Hvis vi vil forstå, hvad der sker i Arktis, er vi nødt til at tænke på tværs af lande og finde nye måder at arbejde på, selv når verden omkring os gør det svært,” siger han.