At være meget afklaret med studievalget vaccinerer unge mod at droppe ud
29.11.2018 00:00:00 CET | Eva - Danmarks Evalueringsinstitut | Pressemeddelelse
Jo mere afklaret du er med dit valg af studie, jo mindre risiko er der for, at du senere dropper ud. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som har set på, om de studerendes afklaring, overvejelser og tanker før studievalget hænger sammen med deres senere frafald.
Undersøgelsen dokumenterer, at 37 % af de studerende, der ikke synes, de var sikre på deres valg af studie, ender med at falde fra i løbet af det første år. Det samme gælder kun 15 % af de studerende, som er afklarede med, om de skal læse til pædagog, antropolog eller markedsføringsøkonom.
Afklarerede på mange fronter
Kendetegnende for dem, der ender med at være mest afklarede med deres studievalg, er, at de oplever sig som velinformerede om deres fremtidige studie, fx om fagenes indhold, arbejdsformerne og det sociale liv. De mest afklarede har typisk også været ude i god tid og opsøgt viden fra mange kanter, fx via hjemmesider, åbent hus-arrangementer, og det er karakteristisk, at de også oftere har talt med lærere eller nuværende studerende på studiet.
”Det er ikke overraskende, at unge, der ikke er afklarede med valget af det studie, de søger ind på, oftere ender med at droppe ud. Vores analyser peger dog også på en række ting, de unge kan gøre for at blive afklarede: De kan gå i gang i god tid med at søge viden om studievalgsmulighederne, bruge mange forskellige kilder og især tale med folk på uddannelserne som studerende og undervisere," fortæller konsulent Andreas Pihl Kjærsgård fra EVA.
Vælg også 2.-prioritet med omtanke
Undersøgelsen viser også, at studerende, der ikke optages på deres 1.-prioritet, sjældnere er afklarede om deres studie. 77 %, der kommer ind på prioritet 1, er afklarede, mens det kun gælder for 50 % af dem, der kommer ind deres 2.-prioritet.
Det er ikke overraskende at de studerende på ansøgningstidspunktet er mest afklarede med deres førstevalg, men tallene tyder på, at andetvalget for nogle bliver lidt af en hovsaløsning, og det kan vise sig at være uheldigt, påpeger Andreas Pihl Kjærsgård:
”Selvom det typisk er 8 ud af 10, som er så heldige, at de får deres 1. prioritet, er det ikke alle, så det er altså klogt at gardere sig ved også at have et godt alternativ som 2. prioritet. Så man bør også lægge kræfter i at vælge sin 2. prioritet.”
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
EVA - analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og dagtilbud.
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Fire FEST-faktorer er afgørende for studerendes faglige udbytte, trivsel og gennemførelse29.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny omfattende undersøgelse har EVA identificeret fire faktorer, som har særlig stor betydning for universitetsstuderendes faglige udbytte, trivsel og gennemførelse.
Sådan kan vi styrke elevernes vej gennem erhvervsuddannelserne – ifølge dem selv18.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan oplever eleverne deres erhvervsuddannelse? En ny undersøgelse fra EVA giver et indblik i de ting, der fungerer godt, og de udfordringer eleverne oplever undervejs. På den baggrund giver EVA fem anbefalinger til, hvordan skolerne kan styrke trivsel, fællesskab og elevernes sandsynlighed for at gennemføre deres uddannelse
Elever vil have håb og handlemuligheder i klimaundervisningen, ikke kun dommedagsvarsler28.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis klimaundervisningen kun fokuserer på udfordringer og katastrofer, mister mange unge motivationen. Inspirationskataloget ”Klimaundervisning set med de unges øjne” giver eksempler på, hvordan gymnasier og erhvervsskoler kan gøre undervisningen mere meningsfuld og samtidig give eleverne lyst til at handle
Flertal af unge vælger studie, der giver balance i familie- og arbejdsliv26.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af de førsteårsstuderende på videregående uddannelser har valgt deres uddannelse ud fra, at den fører til job med balance mellem fritid og arbejde. Det viser en ny analyse fra EVA.
Flere undervisere kan styrke undervisningen, men er ikke en garanti for kvalitet21.8.2025 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Når to eller flere underviser sammen, kan det åbne op for mere praktisk, varieret og inkluderende undervisning. Men flere undervisere giver ikke i sig selv øget kvalitet. Det kræver en målrettet organisering og praktisering af samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
